Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
04.12.2017

250.000 kr. til tjenestemand: Østre Landsret underkender helbredsbetinget afskedigelse af officer i forsvaret

Kathrine Frøkjær


Efter 33 år i forsvaret blev en kaptajn fyret udelukkende fordi han på grund af sit helbred ikke kunne udsendes til tjeneste i udlandet. Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) har i en principiel afgørelse fået Østre Landsrets ord for, at det var i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at afskedige ham. Han burde i stedet være omplaceret til andet arbejde.


 


Baggrund


Sagen handlede om afskedigelse af en gennem 33 år tjenestemandsansat officer, fordi han var vurderet varigt uegnet til internationale opgaver og derfor ikke ville kunne udsendes. Siden 1996 havde han alene haft administrative opgaver af rent national karakter, og havde fra ca. samme periode været kraftigt overvægtig.


Baggrunden for afskedigelsen i 2015 var et administrativ tiltag som forsvaret indførte i 2006 benævnt Sundhedstriaden. Sundhedstriaden skulle medvirke til, at flere ansatte end tidligere kunne udsendes til internationale opgaver. Der blev blandt andet indført bestemte helbredsmæssige krav, egnethedsvurderinger og helbredsundersøgelser. Ansatte der blev vurderet ”varigt uegnet” til internationale opgaver skulle behandles i en mulighedskommission, der afgav indstilling vedrørende det videre ansættelsesforhold. Det fremgik af Sundhedstriaden, at afskedigelse var den sidste af en række mulige konsekvenser af vurderingen ”varigt uegnet”.


Den pågældendes stilling blev ikke nedlagt i forbindelse med afskedigelsen, og arbejdsopgaverne skulle fortsat udføres samme sted. Kaptajnen havde aldrig fået kvalificeret kritik af udførelsen af sit arbejde, men var tværtimod velbedømt. Udsendelse havde ikke aktualitet, og det blev derfor under sagen gjort gældende, at afskedigelsen var i strid med proportionalitetsprincippet.


 


Landsretten udtalte


Landsretten udtalte, at pligten til at lade sig udsende efter personellovens § 11, stk. 1, omfatter, at den ansatte også skal være egnet til udsendelse. Manglende udsendelsesparathed ville kunne udgøre et sagligt afskedigelsesgrundlag.


Landsretten gik videre og foretog en intensiv prøvelse af, om afskedigelse konkret var en proportional sanktion. Herom udtalte landsretten blandt andet:


”Spørgsmålet for landsretten er herefter, om afskedigelsen af [– TM –] var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der bl.a. indebærer, at der kun må ske afskedigelse, hvis mindre indgribende foranstaltninger, som f.eks. omplacering af en medarbejder, har været overvejet, således som dette også er beskrevet i bl.a. pkt. 5 i [Sundhedstriaden].

[…]

Bevisbyrden for, at mindre indgribende foranstaltninger har været overvejet – herunder hvilke forhold der i den forbindelse har været lagt vægt på – påhviler Forsvarsministeriet. Landsretten finder, at denne bevisbyrde er skærpet, når henses til, at [– TM –] havde en betydelig anciennitet både generelt i Forsvaret og i den stilling, hvorfra han blev afskediget.”


Da der ikke var forhold, der understøttede overvejelser om andre muligheder end afskedigelse, var afskedigelsen i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Landsretten tilkendte kr. 250.000 i godtgørelse.


Landsretten tog herefter ikke stilling til, om afskedigelsen også var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap eller andre forvaltningsretlige grundsætninger. Ansatte i forsvaret er ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse af handicappede.


 


Afgørelsen viser


Landsretten fastslå en pligt til at forsøge omplacering. Afgørelsen viser, at domstolene foretager en intensiv prøvelse af, om de almindelige forvaltningsregler er overholdt i forbindelse med afskedigelsen af en tjenestemandsansat officer. Afgørelsen tydeliggør, at det er myndigheden, der skal føre bevis for overholdelse af proportionalitetsprincippet samt at bevisbyrden skærpes under hensyn til den ansattes samlede anciennitet (her 33 år) og anciennitet i stillingen (her godt 20 år).


I den sammenhæng er det ikke noget nyt, at tjenestemænd tilkendes en godtgørelse for tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler. Det er dog nyt, at landsretten udtrykkeligt tager stilling til, at der ikke er grundlag for at reducere denne godtgørelse under hensyn til udbetalt pension: ” idet retten til at oppebære egenpension er uafhængig af, om en afskedigelse er uberettiget eller ej”, som det også blev gjort gældende.


 


Elmer Advokater bemærker


Landsretten gør det helt klart, at en offentlig arbejdsgiver skal forsøge omplacering inden afskedigelse. Som præmisserne er formuleret, er det ikke kun for tjenestemænd. Under sagen gjorde kaptajnen gældende, at dette omfattede omplacering til stillinger, hvor manglende udsendelsesparathed ikke havde betydning. Det kunne fx være at forblive i den aktuelle stilling, der var af rent national administrativ karakter, og hvor den pågældende var velbedømt. Det argument syntes at have vundet gehør.


Landsretten fastslog også, at tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet giver ret til en økonomisk kompensation. Argumentationen fra myndighedens side om, at der ikke var hjemmel til at tilkende godtgørelse eller at en sådan i givet fald skulle reduceres under hensyn til udbetalt pension og ny beskæftigelse, blev ikke tillagt betydning.


Det principielle i afgørelsen er, at landsretten slår fast, at en myndighed ikke ved at indføre et for så vidt sagligt og relevant overordnet krav til de ansatte, kan skride til afskedigelse uden først at have foretaget en tilbundsgående individuel prøvelse af, om det nu også er en rimelig konsekvens for den enkelte. Set med advokatens øjne tænker man: Hvorfor skulle man overhovedet overveje at flytte kaptajnen fra et arbejde, han passede fint? Og hvorfor fyre ham under henvisning til manglende udsendelsesparathed, når det slet ikke var en nærliggende mulighed, med det job han havde? Og heldigvis lyttede landsretten hertil.


 


 


Flere nyheder
Om os