nyheder

Ændring af ferieloven medfører blandt andet erstatningsferie efter 5 sygedage

Med virkning fra den 1. maj 2012 er en ændring af ferieloven trådt i kraft.

Lovændringen udspringer af EU-domstolens dom af 10. september 2009 (sag C-277/08 Pareda). Dommen fastslår, at arbejdstidsdirektivets regler om årlig ferie sikrer lønmodtagere en ret til at afholde deres planlagte ferie på et senere tidspunkt, hvis de på grund af sygdom er afskåret fra at holde ferien.

Til ferielovens § 13 indsættes som stk. 3:

“En lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage”.

Lønmodtagere har i medfør af ferieloven ret til 25 dages ferie. I medfør af arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1 har en lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie en beskyttet ret til at afholde 20 dages betalt ferie om året. Ferieloven er som følge heraf og med afsæt i EU-dommen Pereda ændret, således at retten til erstatningsferie indtræder efter 5 sygedage. I tilfælde af, at lønmodtageren ikke har optjent 25 dages ferie, indtræder retten til erstatningsferie på et tidligere tidspunkt. Et “forholdsmæssigt færre antal sygedage” beregnes ved at gange antallet af optjente feriedage med 1/5.

Dette bevirker, at en lønmodtager, der har optjent 20 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter 4 sygedage (20×1/5), mens en lønmodtager, der har optjent 15 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter 3 sygedage (15×1/5).

Lønmodtageren skal dokumentere sygemeldingen overfor arbejdsgiveren. Dette skal ske ved lægelig dokumentation fra 1. sygedag. Dokumentationen kan enten være en friattest, lægelig journal fra sygehuset eller anden dokumentation.

Ved sygdom i udlandet skal lønmodtageren få en erklæring udstedt af en læge der.

Til ferielovens § 13 indsættes som stk. 4:

“Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende”.

Kravene til sygemeldingen er de samme, som i øvrigt gør sig gældende i et ansættelsesforhold. Lønmodtageren skal sygemelde sig over for arbejdsgiveren på den 1. sygedag, selvom lønmodtageren er på ferie. Meddeles sygdommen først på 3. dagen løber de 5 sygedage derfra. Lønmodtageren har som følge heraf først ret til erstatningsferie efter 8 sygedage.

Helt særlige omstændigheder gør sig gældende i tilfælde, hvor lønmodtageren eksempelvis har været ude for en ulykke, en svær tilskadekomst eller lignende, og derfor ikke er i stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren. I de tilfælde har lønmodtageren fortsat ret til erstatningsferie efter 5 sygedage.

De 5 sygedage beregnes inden for samme ferieår. Hvis en lønmodtager har været syg i 5 dage i en ferieperiode og efterfølgende bliver syg i en anden ferieperiode inde for samme ferieår, har lønmodtageren ret til erstatningsferie allerede efter 1. sygedag.

Ved raskmelding skal lønmodtageren som udgangspunkt møde på arbejde igen medmindre lønmodtageren meddeler arbejdsgiveren, at resten af ferien ønskes afholdt. I tilfælde af at lønmodtageren fortsat er syg efter endt ferie, har lønmodtageren ret til løn under sygdom eller sygedagpenge afhængig af ansættelsesaftalen.

Til ferielovens § 13 indsættes som stk. 5:

“Kan erstatningsferie efter stk. 2 og 3 ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det følgende ferieår, jf. dog § 38”.

Reglerne er de samme som ved sygdom opstået inden feriens påbegyndelse. Lønmodtageren kan vælge at få udbetalt feriepenge efter § 38 på grund af feriehindring, men kun for det antal dage, som erstatningsferien berettiger til. Hvis lønmodtageren efter endt sygdom har mulighed for at afholde erstatningsferie inden ferieårets udløb, og dette ikke er sket, fortabes retten hertil.

Til ferielovens § 13 indsættes som stk. 6:

“Lønmodtageren betaler den lægelige dokumentation, jf. stk. 3”.

De nye bestemmelser kan give anledning til problemer i de tilfælde, hvor lønmodtageren bliver syg under en ferie i udlandet uden mulighed for at kontakte arbejdsgiveren og meddele dette. Det kan blandt andet være vanskeligt, hvis lønmodtageren er på ferie i Himalaya bjergene eller et andet afsides sted.

Der er ikke taget direkte stilling hertil i forarbejderne. Det vil dog ud fra en fortolkning af forarbejderne være mest nærliggende at rubricere disse situationer under lovens § 13, stk. 4, sidste led “medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende”. Lønmodtageren vil således fortsat være berettiget til erstatningsferie efter 5 sygedage, selvom sygdommen ikke er meddelt arbejdsgiveren på 1. sygedag.

Som anført i stk. 6 er det lønmodtageren, der betaler for den lægelige dokumentation. Bestemmelsen adskiller sig fra andre situationer, hvor lægelig dokumentation er krævet. I medfør af sygedagpengelovens § 36a, stk. 4, sidste pkt. er det arbejdsgiveren, der skal betale for mulighedserklæringen. Fri-attesten er ikke omtalt i sygedagpengeloven, men det er givet, at arbejdsgiveren ligeledes skal afholde udgifterne hertil. Der forekommer derfor ikke andre situationer, hvor udgiften til lægelig dokumentation pålægges lønmodtageren.

Det fremgår af forarbejderne til ændringen af ferieloven, at arbejdsgiveren kan undlade at stille krav om lægelig dokumentation og dermed stille lønmodtageren bedre, end hvad loven foreskriver. Lovens § 13, stk. 6 åbner imidlertid ikke op for en sådan situation, idet lønmodtageren skal betale den lægelige dokumentation. Arbejdsgiveren har derfor ingen udgifter forbundet med at stille krav herom og en sådan situation vil derfor næppe forekomme.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev