Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
19.03.2009

Ændringer af arbejdsskadesikringsloven bl.a. om tilbagebetaling af erstatning

Elmer & Partnere

Folketinget har med virkning fra den 12. marts 2009 i forbindelse med gennemførelse af regler om erstatning ved terrorangreb også vedtaget en række mindre ændringer af arbejdsskadesikringsloven. Reglerne om erstatning ved terrorangreb omtales ikke her, men der kan læses nærmere herom på www.aes.dk.


Det mest interessante blandt de øvrige ændringer er følgende:


Sager om sygdomme har skullet forelægges for erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen har skønnet, at forelæggelsen ville være ”udsigtsløs”. Det er et for ”negativt” ord, så derfor er formuleringen i § 7, stk. 3 ændret til, at der skal ske forelæggelse, når Arbejdsskadestyrelsen ”… skønner, at der er mulighed for anerkendelse”. Ifølge bemærkninger afspejler den ændrede formulering gældende praksis, og der er således ikke tiltænkt nogen ændring.


Tilbagebetaling af erstatning:

1.

Der har ikke tidligere været nogen regel i ASL om tilbagebetaling af tilkendt og betalt arbejdsskadeerstatning. Loven angiver at kodificere den hidtidige praksis. Den nye regel i § 40a indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når den tilskadekomne


2.

”mod bedre vidende”

”har undladt at give oplysninger efter loven” eller ”har afgivet urigtige oplysninger”, der har medført en anden afgørelse, eller

”i øvrigt mod bedrevidende uberettiget har modtaget ydelser efter ASL”.


Kommentar til bestemmelsen om tilbagebetaling:

I forhold til den hidtidige retstilstand er det væsentligt, at det fremover vil være Arbejdsskadestyrelsen (med mulighed for klage til Ankestyrelsen), der har adgang til at tage stilling til og træffe afgørelse om tilbagebetaling af erstatning, da det fremgår, at man kodificerer praksis giver det også gode argumenter for, at der også i dag i givet fald skal træffes afgørelse herom af Arbejdsskadestyrelsen.


Det giver derfor efter vores opfattelse gode argumenter for, at arbejdsskadeforsikringsselskabet (eller andre, der har betalt erstatningen) ikke kan rejse krav direkte overfor skadelidte og forfølge det ved domstolene, men at det må afgøres af Arbejdsskadestyrelsen med ankeadgang til Ankestyrelsen, og således at en afgørelse man måtte være utilfreds med derefter skal indbringes for domstolene.


For det andet fastslår reglen, som noget væsentligt, at det er en forudsætning for pligt til tilbagebetaling, at den forkerte afgørelse kan bebrejdes den skadelidte; enten fordi vedkommende ikke har givet pligtmæssige oplysninger eller har afgivet positivt forkerte oplysninger. Det er endvidere en betingelse, at det er sket ”mod bedre vidende” altså i ond tro om oplysningernes rigtighed. Det er ikke tilstrækkeligt for pligt til tilbagebetaling, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse er forkert. Der er således ikke adgang til at træffe afgørelse om tilbagebetaling blot fordi Ankestyrelsen eksempelvis nedsætter erstatningen for erhvervsevnetab til det halve, fordi Ankestyrelsen – modsat Arbejdsskadestyrelsen – finder, at der skal ske fradrag pga. en forudbestående erhvervsnedsættende lidelse, medmindre skadelidte har afgivet urigtige oplysninger om denne lidelse, og det har været bestemmende for Arbejdsskadestyrelsens (forkerte) afgørelse. På dette punkt afviger reglen helt afgørende fra den praksis, der har udviklet sig på patientskadeområdet. Hidtidig landsretspraksis viser nemlig på patientskadeområdet, at det er tilstrækkeligt for pligt til tilbagebetaling, at klagemyndigheden, Patientskadeankenævnet, ændrer en afgørelse til ugunst for skadelidte; altså på rent objektivt grundlag.


Yderligere oplysninger om eller spørgsmål til lovændringer kan ske til advokat Karsten Høj på kh@elmer-adv.dk.


Flere nyheder
Om os