Sø- og Handelsretten har den 20. juni 2006 afsagt endnu en dom i sagskomplekset mellem fratrådte medarbejdere og Intel Denmark ApS. Højesteret har tidligere fastslået, at de ansatte havde krav på at beholde deres aktieoptioner og at et vilkår om, at de skulle udnyttes inden 90 dage efter fratræden, var ugyldigt. I Sø- og Handelsrettens dom af 20. juni 2006 skulle der tages stilling til, om medarbejderne har krav på feriepenge af værdien af tildelte aktieoptioner og om værdien af aktieoptioner skulle indgå ved beregningen af fratrædelsesgodtgørelser. Vedrørende feriegodtgørelse anfører Sø- og Handelsretten følgende: “I funktionærernes ansættelsesaftaler indgår som en del af lønpakken options-programmet. Optionerne er således en arbejdsrelateret ydelse, selvom der ikke er krav på en bestemt andel. Højesteret fastslog da også i Intel sagen, at optioner er en del af lønnen. Værdien af optioner er undergivet beskatning efter særlige regler afhængig af optionsprogrammets karakter – for optionerne i denne sag efter ligningslovens § 28, hvor beskatning først finder sted ved udnyttelsen, og skattepligten bortfalder, såfremt optionerne ikke udnyttes. Gevinsten er ikke A-skattepligtig og skal ikke indgå i lønberegningen, men er en del af lønmodtagerens personlige indkomst. Uanset disse forskelle fra beskatning af en kontant lønandel finder retten, at værdien af optioner på tildelingstidspunktet er en del af den ferieberettigede løn og skal indgå i beregningen af feriepenge i tildelingsåret.” Efter således at have konstateret, at der principielt er tale om en lønandel, der skal indgå i feriepengegrundlaget, skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, med hvilken værdi det skulle indgå. Værdien af aktieoptioner fastsættes traditionelt efter den såkaldte Black-Scholes model. Det er en matematisk formel for beregning af værdien af optioner. I relation til optioner i ansættelsesforhold slår Sø- og Handelsretten fast, at modellen ikke er egnet til at beregne værdien. Et flertal på 4 ud af Sø- og Handelsrettens 5 dommere anfører herefter: “Værdien af en option, tildelt til markedskurs eller derover, er værdistigningspotentialet på den underliggende aktie, hvilken stigning kan skyldes en række forhold af markedsmæssig og politisk art, og som ikke er relateret til den enkelte medarbejders indsats. Denne værditilvækst er således ikke en pligtmæssig ydelse i arbejdsforholdet, hvorfor der ikke skal svares feriepenge af denne værdi.” Konsekvensen er, at der ikke skal betales feriegodtgørelse af optionerne, da de ikke har en relevant værdi. Vedrørende fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 a anfører Sø- og Handelsretten: “Da optionerne er en del af lønnen, skal de som udgangspunkt indgå i beregningen af fratrædelsesgodtgørelsen i henhold til funktionærlovens § 2 a.” Det samme flertal, som ikke fandt, at der skulle betales feriegodtgørelse, frifandt også Intel på dette punkt “da optionerne ikke findes at have en arbejdsrelateret værdi på tildelingstidspunktet”. Øvrige spørgsmål: I forbindelse med fratræden fra Intel havde de ansatte i henhold til kontraktsvilkårene 90 dage til udnyttelse af modnede optioner. Sø- og Handelsretten slår fast, at medarbejdere, der udnyttede denne mulighed har krav på at få et eventuelt tab erstattet, såfremt de i den resterende del af udnyttelsesperioden vælger at give meddelelse om et nyt fiktivt salgstidspunkt. Sø- og Handelsretten tager også stilling til, hvilke yderligere optioner medarbejderne havde krav på udover allerede tildelte optioner. Sø- og Handelsretten lægger vedrørende denne problemstilling til grund, at optionsordningen var fremadrettet. Derfor har medarbejderne ikke krav på en forholdsmæssig andel af de optioner, der blev tildelt efter fratræden. Endelig afviser Sø- og Handelsretten, at de ansatte havde krav på at købe yderligere optioner ifølge en opsparingsordning.
Elmer & Partneres bemærkninger:
Aktieaflønning er løn. At lønnen udbetales i form af aktier og/eller aktieoptioner, ændrer ikke på, at de udgør en værdi, og indgår som modydelse til, at de ansatte præsterer et arbejde for arbejdsgiveren. Højesteret har ved afgørelse af den første Intel sag (UfR 2005.671 H) ikke lagt vægt på, om ordningerne var bagudrettet eller fremadrettet. Set med den ansattes synsvinkel forekommer denne betragtning også noget teoretisk. Overordnet forekommer det derfor overraskende, at Sø- og Handelsrettens flertal ikke anerkender, at aktieoptionerne på tildelingstidspunktet har en værdi større end nul, selvom det kan være svært at fastsætte den rigtige værdi. Det forekommer også overraskende, at en aktieoption i modsætning til en kontant bonus skulle være egnet til at dække noget fremtidigt i modsætning til betaling for den arbejdsindsats, der allerede er ydet. Det må imidlertid konstateres, at domstolene ikke i noget tilfælde har tilkendt feriegodtgørelse af aktieoptioner og at der ikke er givet medhold i, at de skal indgå ved beregningen af andre af lønnen afhængige ydelser. Af aktielønsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2004 og gælder for uddelinger derefter, fremgår direkte i § 6, at rettigheder i henhold til aktieoptionsordninger ikke skal indgå i beregningen af feriegodtgørelse eller i beregningen af godtgørelser eller kompensationer fastsat ved lov, som udmåles på baggrund af lønnen. Sø- og Handelsrettens dom vedrører en ældre ordning. Resultatet svarer derfor til den retstilstand, der er etableret vedrørende feriegodtgørelse og fratrædelsesgodtgørelser efter 1. juli 2004. I henhold til samme lovs § 5 bevarer den ansatte ved opsigelse fra arbejdsgiverside også retten til en forholdsmæssig andel af tildelinger, der sker efter fratræden. I loven sondres ikke mellem fremadrettede og bagudrettede ordninger, og også på den baggrund synes Sø- og Handelsrettens afgørelse på dette punkt overraskende.
Yderligere oplysninger vedrørende dommen og aktieaflønningsområdet i øvrigt kan fås ved henvendelse til advokat Jacob Goldschmidt.
Dommen kan rekvireres hos sekretær Gitte Schnipper på gs@elmer-adv.dk.