Retten til offentlig støtte til personlig pleje afhænger ikke af ægtefællens vilje og evne til at hjælpe. Det har Ankestyrelsen netop afgjort i en bemærkelsesværdig afgørelse, hvor styrelsen tog stilling til en kommunes afslag på hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmehjælpsbestemmelsen). Når det kommer til retten til praktisk hjælp efter samme bestemmelse, er det modsatte tilfældet.

Den private forsørgelse er primær…

Udgangspunktet er, at ægtefæller (og forældre overfor børn) skal yde hinanden både økonomisk støtte og praktisk hjælp. Kun hvis det ikke er muligt træder det offentlige til. Den private selvforsørgelsespligt er en grundsten i det danske velfærdssamfund, men grænserne for denne pligt er løbende til forhandling. Ankestyrelsen har netop i en sag, hvor spørgsmålet om grænserne for den private forsørgelsespligt var til bedømmelse, trukket en streg i sandet.

…Ikke når det gælder personlig pleje

Styrelsen udtalte i den konkrete sag: ”at kommunen ikke kan meddele afslag på bevilling af personlig hjælp og pleje under henvisning til, at hjælp efter serviceloven bygger på den enkeltes ansvar overfor sin familie, og at din ægtefælle vurderes at kunne varetage din personlige hjælp og pleje.”

Det havde på den baggrund ingen betydning, at ægtefællen (efter reglen i servicelovens § 94 om frit valg af hjælper) havde indvilliget i at blive ansat af kommunen til at udføre hjælpen.

Styrelsen udtalte samtidig, at der ved bedømmelsen af behovet for praktisk hjælp – altså ikke personlig pleje – skulle lægges vægt på, ”at øvrige medlemmer i den fælles husstand deltager i udførelsen af opgaver i hjemmet.”

I den konkrete sag betød det, at kommunen var berettiget til at tage hensyn til, hvorvidt ægtefællen var i stand til at udføre praktiske opgaver i hjemmet ved bedømmelsen af retten til støtte til praktisk hjælp i hjemmet.

Fakta:

En kvinde med alvorligt handicap fik afslag på hjemmehjælp til personlig pleje under henvisning til, at hendes ægtefælle, der var pensionist, kunne udføre arbejdet med at varetage plejeopgaven. Kommunen tilkendegav samtidig, at hvis manden ikke ville varetage plejearbejdet, så var kvinden berettiget til hjælp efter servicelovens § 83, der vedrører retten til hjemmehjælp.

Ægtefællen havde hidtil varetaget plejeopgaven og fået løn herfor af parrets tidligere opholdskommune efter reglerne om frit valg af hjælper i servicelovens § 94. Men efter et kommuneskift gav den nye kommune afslag på støtte. Det er denne afgørelse, Ankestyrelsen nu har underkendt.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Nikolaj Nielsen,  der var advokat for borgeren under sagen.