Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
23.04.2013

Ankestyrelsen dømt i Vestre Landsret - Akutte rygsmerter var en ulykke selvom den tilgrundliggende årsag var en forudbestående rygsvaghed

Elmer & Partnere


FOA – Fag og Arbejde har i en sag ved Vestre Landsret fået medhold i, at en hjemmehjælper var udsat for en ulykke, da hun pådrog sig akutte rygsmerter i forbindelse med håndtering af en beboer.


Sagen handlede om en kvinde, der i mange år havde arbejdet som hjemmehjælper og belastet sin ryg dels i det daglige arbejde og dels i forbindelse med enkeltepisoder. Kvinden havde i mange år haft tilbagevendende perioder med rygsmerter, og hun var flere gange blevet røntgenundersøgt og skannet, ligesom hun var blevet behandlet med fysioterapi.


En dag på sit arbejde fik hjælperen rygsmerter, da en gangbesværet borger med rollator – som hun var ved at følge til toilettet og støttede ved at holde fast i bukselinningen – pludselig gav efter i knæene og sank sammen. Det gik så stærkt, at hjælperen ikke nåede at slippe borgerens bukselinning, og hun blev trukket med ned. Borgeren, der fortsat havde fat i rollatoren, fik hejst sig op igen, og da hjælperen rettede sig op fra den skæve og vredne stilling, som hun var havnet i, mærkede hun et knæk over lænden og stærke lændesmerter. Det hele gik meget hurtigt.


Ankestyrelsen afviste, at der var tale om en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand. Der blev herefter anlagt retssag mod Ankestyrelsen.


I byretten forklarede Ankestyrelsens lægekonsulent, at den indtrådte hændelse ikke var egnet til at medføre lænderygsmerterne. ”Der er i patientens historik beskrevet langvarige problemer med lænderygsmerter forud for episoden. En forudbestående svag ryg medfører, at skader kan ske, bare ved at man rejser sig, men så er det i virkeligheden den egen indre svaghed, der er årsagen, og ikke hændelsen” … ”Det har ingen betydning for vurderingen, at hun blev trukket ned af beboeren i en skæv og vredet stilling. Denne bevægelse er ikke egnet til at medføre sådanne lænderygsmerter.” … ”… episoden [kan] ikke forårsage smerterne i sig selv. Den indebærer ikke en tilstrækkelig belastning, heller ikke når man indregner den del, hvor hun bliver trukket med ned af beboeren.”


Med henvisning til lægekonsulentens forklaring fandt byretten ikke, at der var tilstrækkelig bevis for årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden, og Ankestyrelsen blev frifundet.


Sagen blev anket til landsretten.


Under ankesagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, som blandt andet afgav følgende svar:


”En hændelse som beskrevet i spørgsmålet – belastet vrid og knæk i ryggen – vil godt kunne give anledning til akut opståede rygsmerter,” spørgsmål 1.


”… En subjektiv oplevelse i kampens hede af ”at knækket kom på vej op igen” er som selvstændigt udsagn uden større betydning” for vurderingen af om hændelsen har været årsag til de akutte rygsmerter, spørgsmål 2.


”Sagsøgers ryglidelse drejer sig om uspecifikke rygsmerter. Sådanne kan opstå uden kendt årsag,” spørgsmål A.


På et spørgsmål om den tilgrundliggende årsag til kvindens ryggener, svarede Retslægerådet endelig; ”… at ryggenerne er forårsaget af forudbestående rygsvaghed, og at hændelsen… har udløst øgede rygsmerter,” spørgsmål F.


Ankestyrelsen gjorde under ankesagen især gældende, at det forhold, at en given hændelse udløser smerter ikke dokumenterer, at hændelsen er egnet til at forårsage en personskade, og at der ikke foreligger en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand, blot fordi en hændelse har udløst smerter, hvis smerterne har en anden tilgrundliggende årsag, som i dette tilfælde.


Ankestyrelsen fandt derfor, at Retslægerådets udtalelse understøttede Ankestyrelsens vurdering, hvorefter hændelsen ikke var egnet til at forårsage ryggenerne, samt at den tilgrundliggende årsag til kvindens rygsmerter var hendes forudbestående rygsvaghed.


FOA – Fag og Arbejde gjorde for hjælperen derimod gældende, at Ankestyrelsens vurdering og begrundelse for at afvise at anerkende hændelsen som en ulykke netop var afkræftet med Retslægerådets svar på spørgsmål 1 og 2. Det samme gjaldt både vurderingen fra Ankestyrelsens lægekonsulent og byrettens vurdering, idet byretten havde lagt afgørende vægt på lægekonsulentens vurdering og forklaring for retten.


Hændelsen kunne ifølge Retslægerådets svar på spørgsmål 1 godt give anledning til akut opståede rygsmerter, og hændelsen havde efter Retslægerådets opfattelse udløst øgede rygsmerter, jf. svar på spørgsmål F. At Retslægerådet samtidig i svar på spørgsmål F havde anført, at ryggenerne var forårsaget af forudbestående rygsvaghed udelukkede ikke årsagssammenhæng. Den tilgrundliggende årsag til smerterne er netop ikke afgørende. Afgørende er derimod den udløsende årsag; om det er en tilfældighed, at smerterne opstod i tilslutning til hændelsen, eller om der er en biologisk og logisk forklaring på, at smerterne opstod som følge af hændelsesforløbet som i kvindens tilfælde.


Ankestyrelsen blev ved dom af 19. april 2013 fra Vestre Landsret dømt til at anerkende, at hændelsen er en ulykke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.


Landsretten fandt, at forløbet den pågældende dag måtte vurderes i sin helhed, således at der ikke kunne lægges afgørende vægt på, at kvinden først mærkede knækket i ryggen, da hun var ved at rejse sig. Landsretten lagde herefter til grund, at kvindens ryg ved hændelsen blev udsat for en pludselig påvirkning, der var en følge af arbejdet. Påvirkningen måtte efter Retslægerådets svar på spørgsmål 1 anses for at være egnet til at forårsage skaden i form af akut opståede rygsmerter. Landsretten lagde herefter til grund, at hændelsen forårsagede en forværring af kvindens forudbestående ryglidelse i form af øgede rygsmerter. Landsretten bemærkede herved, at der efter forarbejderne stilles beskedne lægelige krav til en anmeldt skade, og at for eksempel forbigående smerter vil opfylde betingelsen om, at der er tale om en personskade.


Kommentarer:

Dommen illustrerer, at en indtrådt forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes, hvad enten der er tale om en forbigående eller varig forværring – det fremgår også eksplicit af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 6, stk. 1.


Dommen illustrerer herudover, at man skal tage den skadelidte som skadelidte er, og at en indtrådt forværring af en forudbestående sygdomstilstand således skal anerkendes, hvis der har været tale om en belastning, som kan forklare den akut indtrådte beskadigelse af den skadelidtes helbredstilstand (forstået som den tilstand helbredet er i på skadestidspunktet).


Eventuelle henvendelser om sagen kan ske til Birgitte Filtenborg, som førte sagen for FOA – Fag og Arbejde.



Flere nyheder
Om os