Retten i Holbæk har den 11. oktober 2012 afsagt dom i en sag om en politibetjent, der under arbejde kom alvorligt til skade ved et motorcykeluheld helt tilbage i 1994. Han fik skade i venstre skulder og ryggen, der bl.a. medførte alvorlige rygsmerter, nervesmerter og delvis lammelse af nerven over venstre fod (”dropfod”).
Faktum:
Han blev i 1998 tilkendt 45 % i varigt mén og 65 % i erhvervsevnetab.
I 2004 blev han tilkendt højeste førtidspension, og han havde i 2003 fået indsat kunstigt led i højre knæ og havde også begyndende slidgigt gener i venstre knæ. Det var politibetjentens synspunkt, at han pga. ændret gangmønster med skæv og ekstra belastning mod højre sled begge knæ skævt. I 2001 var han endvidere blevet opereret for en sprængt akillessene.
Ankestyrelsen afviste i september 2005 genoptagelse af mén og erhvervsevnetab med den begrundelse, at hans forværrede tilstand (særligt knæene) ikke var en følge af arbejdsskaden. Betjenten fik i 2008 også indsat protese i venstre knæ. Hans ryggener blev forværret, og i 2010 fik han foretaget en rygoperation, der imidlertid ”gik galt” således, at han udviklede forværrede ryg- og nervesmerter og tiltagende problemer med inkontinens både for urin og afføring.
For at undgå forældelse af afgørelsen fra 2005, blev der lige inden 1. januar 2011 anlagt retssag mod Ankestyrelsen primært med påstand om, at Ankestyrelsen med urette afvist genoptagelse i 2005.
Umiddelbart efter sagens anlæg genoptog Ankestyrelsen deres afgørelse fra 2005, da begrundelsen for at afvise genoptagelse var forkert, da de i strid med en Højesteretsdom fra 2005 (om betingelserne for genoptagelse efter udløb af 5-årsfristen i loven). Herefter forhøjede de méngraden til 65 % (85 % ÷ 20 % for knæ) og erhvervsevnetabet til 80 %, da Ankestyrelsen vurderede, at den tidligere betjent havde en vis mindre resterhvervsevne i behold (men der blev ikke trukket fra i erhvervsevnetabet for knæene). Senere blev det varige mén igen genoptaget, fordi hans tilstand på grund af den mislykkede rygoperation var forværret. Méngraden blev nu forhøjet til 85 % stadig uden hensyntagen til de to kunstige knæled. Erhvervsevnetabet blev afvist genoptaget, da hans erhvervsmæssige forhold ikke var ændret.
Sagen blev under retssagen forelagt Retslægerådet, der udtalte, at hans ændrede belastningsmønster af begge knæ (på grund af dropfoden m.m.) kan have medvirket til udviklingen af slidgigt i knæene. Retslægerådet udtalte samtidig, at akillessenesprængningen med stor sikkerhed var en følge af arbejdsskaden.
Resultat:
Retten når frem til, at Ankestyrelsen ikke med overvejende sandsynlighed har bevist, at de knærelaterede gener m.m. ikke er en følge af arbejdsskaden (ASL § 12, stk. 2 – tidligere § 13). Derfor forhøjes méngraden med 20 %. Retten finder det ikke bevist, at hans erhvervsevne allerede i 2004 var nedsat med 100 %, men efter den væsentligt forværrede tilstand efter rygoperationen i 2010 udgør erhvervsevnetabet 100 %.
Vores kommentarer:
Ankestyrelsen vinder de fleste retssager. Så allerede derfor er det interessant, at Ankestyrelsen indenfor en uge har fået dom for, at de med urette har trukket fra i det samlede varige mén for indirekte følger af en arbejdsskade. Som det fremgår af vores nyhed af 16. oktober (link) om dom fra Retten i Esbjerg, blev Ankestyrelsen også i den sag dømt til at anerkende, at der ikke var grundlag for fradrag for en lidelse, der var opstået som følge af et ændret belastningsmønster forårsaget af arbejdsskaden.
Når Retslægerådet, som tilfældet var i begge sager, udtaler, at arbejdsskaden kan have medført yderligere følger på grund af skadelidtes ændrede belastningsmønster, er det vanskeligt for Ankestyrelsen at føre den fornødne bevis i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, om det med overvejende sandsynlighed ikke er en følge af arbejdsskaden. Det gælder særligt, når der ikke kan peges på anden mere sandsynlig årsag.
Det er også interessant, at Retten i Holbæk tilsidesætter Ankestyrelsens bedømmelse af, at der er en vis mindre resterhvervsevne. Det er meget sjældent, at domstolene tilsidesætter en bedømmelse af, hvad det samlede erhvervsevnetab udgør.
Det vides endnu ikke om dommen ankes.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Karsten Høj, kh@elmer-adv.dk, der førte sagen for Politiforbundet på vegne deres medlem.