nyheder

Ankestyrelsen dømt til anerkende at erhvervsevnetab på 40% efter whiplash var en følge af færdselsuheld i arbejdstiden

Faktum: 
En sælger blev i arbejdstiden holdende stille i bil ramt bagfra af en svingende lastvognsanhænger. Den pågældende opsøgte skadestuen indenfor et par timer og pga. mistanke om forskydning af nakkehvirvler blev der ordineret stiv halskrave. Det blev senere afkræftet, at der var egentlige fysiske skader. Ulykken blev anerkendt som arbejdsskade og Arbejdsskadestyrelsen fastsatte de varige følger efter nakkeskaden til et mén på 10%. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Ankestyrelsen.

Skadelidte blev efter langvarige arbejdsafklaring tilkendt fleksjob, og Arbejdsskadestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 40%. Arbejdsskadeforsikringsselskabet påklagede denne afgørelse til Ankestyrelsen med påstand om, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og de varige helbredsgener, der begrundede tilkendelse af fleksjob. Selskabet henvist særligt til, at en af dem foretaget beregning af den kraftpåvirkning, som skadelidte var udsat for, viste, at det ikke var sandsynligt med væsentlige varige følger. Skadelidtes fagforening, Business Danmark, klagede omvendt for at få forhøjet erhvervsevnetabet, da arbejdstiden i fleksjobbet kun var ca. 12 timer om ugen.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen til, at der ikke som følge af arbejdsskaden var et erhvervsevnetab på minimum 15 %. Det skete med den begrundelse, at de beskedne følger, der kunne anses at være en følge af arbejdsskade, ikke burde forhindrede skadelidte i arbejde i nogenlunde samme omfang som forud for skaden. Business Danmark anlagde herefter på vegne af deres medlem retssag mod Ankestyrelsen.

Der var enighed om, at den af arbejdsskadeforsikringsselskabet beregnede kraftpåvirkning ud fra skaderne på bilerne ikke havde nogen selvstændig bevismæssig værdi. Der blev under forberedelsen stillet spørgsmål til Retslægerådet og Ankestyrelsens lægekonsulent afgav skriftlig udtalelse og mundtlig forklaring.

Resultat:
Retten i Næstved, der afsagde dom den 4.marts 2008, lagde til grund, at der straks opstod symptomer, som beskrevet i skadestuejournalen. Særligt med henvisning til Retslægerådets besvarelse men også med støtte i lægekonsulentes vidneforklaring lagde retten endvidere til grund, at det ikke er usædvanligt, at der bl.a. ved whiplashskader ikke er overensstemmelse mellem ofte manglende objektive fund og subjektive klager. Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at der forud for skaden havde været tilsvarende gener, hvorefter retten fandt det “ubetænkeligt” at lægge til grund, at skadelidte var påført et whiplashtraume. Med henvisning til de fremlagte lægelige bilag, herunder journal fra egen læge, speciallæger og behandlere, forløbet af sygedagpengesagen m.m., fandt retten det ligeledes ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at skadelidte som følge af ulykken var påført et erhvervsevnetab på mere end 15 %. Retten anfører herefter, at Ankestyrelsen ikke med “overvejende sandsynlighed”, jf. dagældende ASL § 13, har godtgjort, at erhvervsevnetabet skyldes andre forhold end færdselsulykken. Retten fastsatte herefter erhvervsevnetabet skønsmæssigt til 40% svarende til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Elmer & Partneres kommentarer: 
Domme er velskrevet og tager præcis stilling til de forhold, der er relevante, når der skal tages stilling til en sag om årsagssammenhæng. Der er næppe tvivl om, at Ankestyrelsen (og deres lægekonsulent) i den administrative behandling lagde stor vægt på den beregnede lave kraftpåvirkning, selvom man ikke ville “stå ved det” under retssagen. Retslægerådet vurderede, at der var følger efter ulykken, men sandsynligheden kunne ikke angives, og det kunne ikke “entydigt” konkluderes, at traumet skyldes ulykkestilfældet. Omvendt fandt Retslægerådet, at symptomerne var “karateristiske” for følger efter whiplashtraume. Ankestyrelsens lægekonsulent afgav en forklaring, der ikke udelukkende støttede den tidligere skriftlige bedømmelse af, at der ikke var nogen sandsynlig sammenhæng. Det er endnu uafklaret om dommen ankes til landsretten.

Henvendelse om dommen kan ske til advokat Karsten Høj, der førte sagen for Business Danmarks medlem. Gerne på e-mail kh@elmer-adv.dk.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev