Retten i Hillerød har den 12. april 2010 afsagt dom, hvorefter en arbejdsskadet fik medhold i, at Ankestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

Sagens faktum:

Sagen vedrører en trafikulykke, der skete i arbejdstiden i 2004. Trafikuheldet var ganske voldsomt, men umiddelbart var der i lægejournalen kun omtalt skuldersmerter. Først efter nogle dage opstod tillige nakkesmerter og hovedpine. Nakkesmerterne og hovedpinen viste sig imidlertid at være alvorlige og kroniske, og har, siden de debuterede, givet svære daglige gener, dog med den usikkerhed, at der i en journal fra oktober 2007 var omtalt et hovedpinefrit interval på ½ år i foråret og sommeren 2005.

I april 2006 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen ulykken som en arbejdsskade, men gav afslag på godtgørelse for varigt mén (og erstatning for tab af erhvervsevne samt udgifter til kiropraktor).

Arbejdsskadestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at generne fra hoved og nakke var opstået uden tidsmæssig sammenhæng med den anerkendte skade og fandt det derfor overvejende sandsynligt, at de aktuelle symptomer ikke var en følge efter den anerkendte skade. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen, der kom til samme resultat.

FOA – Fag og Arbejde anlagde herefter sag ved byretten med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende en méngrad på mindst 5%, samt at pågældende var berettiget til dækning af udgifter til kiropraktorbehandling, subsidiært at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved Arbejdsskadestyrelsen.

Under sagen blev der stillet spørgsmål til Retslægerådet, der svarede, at det var Retslægerådets opfattelse, at der var årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og de nogle dage senere konstaterede gener fra nakke og hoved. Retslægerådet skrev dog også, at sådanne gener erfaringsmæssigt ville aftage i løbet af dage – uger – måneder, og at en eventuel løbende eller senere forværring ikke kunne tilskrives ulykkestilfældet, men psykiske eller sociale belastninger.

I sagen lagde retten til grund, at der var årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og de nogle dage senere konstaterede gener fra nakke og hoved og fandt det efter den foretagne bevisførelse ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de senere konstaterede gener skyldtes andre forhold end arbejdsskaden jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling i Ankestyrelsen.

Det vides endnu ikke, om sagen vil blive anket.

Sagen er ført af advokat Mads Krøger Pramming for FOA – Fag og Arbejde på vegne et FOA-medlem.

Kommentar:

Dommen er en variant af, hvorledes bevisbyrdereglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2 (tidligere § 13) anvendes: Arbejdsskademyndighederne begrundede i første omgang afgørelsen med manglende årsagssammenhæng mellem skaden og generne. Efter anlæg af retssagen ændrede Ankestyrelsen imidlertid begrundelse og afviste nu kravet med henvisning til, at hovedpinegenerne var svundet i en længere periode.

Interesserede kan høre mere om emnet på Elmer & Partneres gå-hjem-møde om bevisbyrden i arbejdsskadesager den 28. april 2010, kl. 16.00.