nyheder

Ankestyrelsen havde ikke bevist, at ryggener ikke skyldtes følgerne af en knæskade

Retten i Esbjerg afsagde den 10. oktober 2012 dom, hvorefter Ankestyrelsens fastsættelse af erhvervsevnetab og méngrad blev ændret.

Omstændighederne i sagen:
Skadelidte var under sin ansættelse som sygeplejerske på Centralsygehuset i Esbjerg den 7. februar 2000 ude for en arbejdsskade, da skadelidte gled på et vådt gulv, hvorved skadelidte beskadigede sit højre knæ.

Under det efterfølgende langstrakte og komplicerede behandlings- og genoptræningsforløb havde skadelidte store smerte i sit højre knæ, og skadelidte forsøgte at mindske smerterne i højre knæ ved blandt andet at undgå at træde ned og sætte fra med sin højre fod, og i det hele taget kompenserede skadelidte rent kropsmæssigt, ved alle sine bevægelser, i form af at lægge belastningen på sit venstre ben.

Hun udviklede i årene efter arbejdsskaden gener i sin lænderyg som gradvist forværredes. På grund af den fortsatte forværring af skadelidtes lænderyggener fik skadelidte ultimo 2006 foretaget røntgen af sin lænderyg, som afslørede en hvirvelforskydning (spondylolistese) i skadelidtes lænderyg. I 2007 fik skadelidte foretaget et stivgørende indgreb i lænden.

Ankestyrelsen vurderede, at skadelidtes samlede erhvervsevnetab kunne fastsættes til 70 % og fandt, at halvdelen var en følge af skadelidtes arbejdsskade, hvor skadelidte havde et direkte traume mod sit højre knæ, medens Ankestyrelsen vurderede, at skadelidtes lænderyggener med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af arbejdsskaden, og således foretog fradrag i det samlede erhvervsevnetab med 35 %. Ligeledes fik skadelidte méngodtgørelse for sine højresidige knægener. Ankestyrelsen fastsatte méngraden for skadelidtes højresidige knægener til 18 % og foretog ikke vurdering af méngrad i relation til skadelidtes lænderyggener.

I forbindelse med retssagen fremkom der udtalelse fra Retslægerådet. Retslægerådet udtalte blandt andet følgende:

”Det kan ikke afvises, at symptomerne i lænderyggen er trådt i karakter hos sagsøger som følge af længere tids akavet gang og aflastning af højre knæ. Siden knæskaden er der adskillige gange i de lægelige akter noteret et veludtalt muskelsvind i højre lår som reaktion på aflastning af højre knæ. Fraværet af rygsymptomer forud for knæskaden, det tidsmæssige sammenfald af overbelastningssymptomer i venstre knæ og tilkomsten af lænderygsymptomer, samt det udtalte lårsvind er momenter, som taler for et vist årsagsbidrag fra knæskaden og det efterfølgende komplekse behandlingsforløb omkring højre knæ til fremkomsten af rygsmerter hos en i øvrigt rygsmertedisponeret patient.”

Herudover udtalte Retslægerådet:

”Spondylolistese disponerer til rygsmerter, mens knæskaden og det efterfølgende komplekse behandlingsforløb sandsynligvis har ført til rygbelastning og præciptiteret rygsmerterne. Der skønnes således at foreligge et delt årsagsforhold. Det er ikke muligt at kvantificere årsagsbidragene.”

Under hovedforhandlingen afgav Ankestyrelsens lægekonsulent forklaring og udtalte, at det forhold, at en person som følge af en højresidig knæskade ændrer sin gang med overbelastning af sit venstre ben, ikke kan medføre ryglidelse.

Med henvisning til Retslægerådets udtalelser fandt Retten ikke, at Ankestyrelsen havde løftet bevisbyrden for, at det påviste samlede erhvervsevnetab skyldtes andet end den anerkendte arbejdsskade, jf. Arbejdsskadesikringslovens dagældende § 13 (nu § 12,2). Fsa. méngradsfastsættelsen havde Ankestyrelsens lægekonsulent, i forbindelse med Ankestyrelsens afgørelse, i en skriftlig udtalelse anført, at skadelidtes lænderyggener kunne begrunde méngradsfastsættelse med 20 %. Under retssagen bestred Ankestyrelsen, at méngraden i forhold til lænderyggenerne kunne fastsættes til 20 %. Med henvisning til udtalelsen fra Ankestyrelsens lægekonsulent, og da retten ikke var forelagt oplysninger, der gav grundlag for at træffe anden afgørelse, fastsatte retten méngraden vedrørerende skadelidtes lænderyggener til 20 %.

Kommentarer:
Ifølge Elmer & Partnere illustrerer dommen dels (endnu engang), at Ankestyrelsens bevisbyrde ikke kan anses for løftet, blot fordi skadelidte måtte være særligt disponeret for at udvikle gener, og dels at bevisbyrden også gælder fuldt ud ved følgeskader.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.

Eventuelle spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Jesper Rossau Jensen, der førte sagen på vegne Dansk Sygeplejeråd for den skadelidte.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev