nyheder

Ankestyrelsen og Københavns Kommune dømt til at påbegynde førtidspensionssag

Elmer og Partnere har bistået en 56-årig mand, der fik afslag på førtidspension. Han har nu fået medhold i, at hans sag skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension og dermed, at det var dokumenteret, at hans arbejdsevne ikke kunne forbedres.

Sagens omstændigheder
Københavns Byret har ved dom af 7. oktober 2014 tilsidesat Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om, at en ansøger ikke var berettiget til førtidspension.

Sagen vedrørte en mand (ansøgeren), som var uddannet journalist fra Irak. I 1970 var han udsat for et trafikuheld, hvor han pådrog sig en skade på venstre hofte, som han efterfølgende er blevet opereret for både i Irak og i Danmark efter sin ankomst til landet i 1997. På trods af et stort antal operationer har skaden medført varige gener for ansøgeren, så han lever med daglige kroniske smerter.

Det var ikke lykkedes ansøgeren at komme i beskæftigelse siden sin ankomst til Danmark i 1997.

Ansøgeren var igennem et længere sagsbehandlingsforløb i Københavns Kommune, hvor han deltog i arbejdsprøvning i 2004-2005 og igen i 2007 samt diverse behandlingsforløb hos læger og psykiatere for både hans fysiske og psykiske lidelser. En behandlende psykiater vurderede i 2008/2009, at ansøgeren ikke ville kunne komme tilbage i beskæftigelse. Også Københavns Kommunes egen lægekonsulent vurderede i august 2009, at ansøgerens arbejdsevne var varigt nedsat.

Alligevel valgte Københavns Kommune at visitere ansøgeren til fleksjob i november 2009.

Københavns Kommune har imidlertid ikke kunnet anvise ham et konkret fleksjob, som han har været i stand til at bestride.

På grundlag af ansøgerens eget ønske om førtidspension påbegyndte kommunen i april 2011 en opdatering af hans ressourceprofil. Der blev også i den forbindelse indhentet speciallægeerklæring fra ny psykiater, som vurderede, at ”funktionsevnen i forhold til et hvilket som helst erhverv varigt er reduceret til det ubetydelige.” Samtidig vurderede han, at ansøgeren ville opleve en arbejdsprøvning som en yderligere psykisk belastning medførende betydelig risiko for forværring af hans psykiske tilstand, hvorfor det ikke kunne anbefales.

På den baggrund indstillede sagsbehandleren til, at sagen overgik til behandling efter reglerne om førtidspension.

Socialforvaltningen fulgte ikke jobcentrets indstilling og afslog, at sagen skulle overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse blandt andet med den begrundelse, at ”Vi vurderer, at der ikke er noget lægeligt til hinder for en fornyet arbejdsprøvning, idet der ikke i de foreliggende akter er forhold, der dokumenterer, at dette skulle være lægeligt kontraindiceret”.

Byrettens dom – åbenbart at arbejdsevnen var varigt nedsat
Københavns Byret dømte Ankestyrelsen (som pr. 1. juli 2013 har overtaget Nævnets opgaver) til at anerkende, at ansøgerens sag skulle overgå til behandling efter reglerne om førtidspension og tilsidesatte dermed Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Retten lagde blandt andet vægt på, at Københavns Kommune visiterede ansøgeren til fleksjob uden at anvise ham et fleksjob, som han har været i stand til at bestride, hvorfor retten fandt, at der ikke havde været forsøgt realistiske beskæftigelsestiltag. Samtidig lagde retten vægt på, at læger og psykiatere entydigt vurderede, at der ikke var nogen behandlingsmuligheder, der kunne forbedre hans funktionsevne, at der ikke var nogen resterhvervsevne, og at han aldrig ville komme ud på arbejdsmarkedet igen.

På den baggrund fandt retten, at det var helt åbenbart, at ansøgerens arbejdsevne var varigt nedsat, og at det derfor var dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres, og at en fornyet arbejdsprøvning i øvrigt syntes formålsløs.

Kommentar
Bevisbyrden i en sag som denne er særdeles vanskelig at løfte for ansøgeren, der skal bevise, at uanset hvilken foranstaltning eller behandling, som kunne iværksættes, så vil det ikke kunne medføre en forbedring af ansøgerens arbejdsevne.

Det er Elmer og Partneres opfattelse, at Københavns Byret med rette lagde vægt på, at det var lægeligt kontraindikeret at iværksætte yderligere beskæftigelsesrettede tiltag.

Vi bemærker samtidig, at retten tillægger det betydning, at Københavns Kommune ikke havde iværksat realistiske beskæftigelsestiltag efter visitationen til fleksjob.

Det er et problem, som vi ofte ser i sager om overgang til fleksjob eller førtidspension, og derfor er det glædeligt at konstatere, at retten tillægger det bevismæssig betydning, at de sociale myndigheder ikke havde været i stand at påvise tiltag, der kunne forbedre arbejdsevnen.

Byrettens dom understøtter dermed, at vurderingen af, om der er ført bevis for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, også afhænger af, om ansøgeren rent faktisk har fået anvist konkrete tiltag, der kunne forbedre arbejdsevnen.

Dommen bliver ikke anket.

Spørgsmål i sagen kan rettes til advokat Nikolaj Nielsen (nin@elmer-adv.dk) eller advokatfuldmægtig Mie Andersen (man@elmer-adv.dk), der førte sagen på vegne pensionsansøgeren.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev