nyheder

Ikke grundlag for at retten til sygedagpenge skulle bortfalde

Vestre Landsret har ved dom af 30. januar 2015 sat punktum i en mere end 8 år langvarig sag. Ved landsrettens dom blev Ankestyrelsen afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge til en kvinde, der ikke havde returneret et oplysningsskema rettidigt, underkendt. Landsretten lagde til grund, at der ikke var ført bevis for, at kvinden havde modtaget skemaet, og der var derfor ikke noget grundlag for, at retten til sygedagpengene skulle bortfalde.

De konkrete omstændigheder
Sagen vedrørte et kvindeligt FOA-medlem, der arbejdede som dagplejepædagog. Kvinden blev en nat i august 2008 ramt af en blodprop i hjernen og vågnede op halvsidigt lammet. Hun blev bragt på hospitalet og var indlagt i tre uger.

Da hun blev udskrevet for hospitalet, led hun under alvorlige følger af blodproppen og sad i kørestol. Der var ingen tvivl om, at genoptræningen ville være langvarig.

Kolding Kommune sendte den 1. oktober 2008 et brev om, at kommunen agtede at træffe afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge, eftersom kvinden ikke havde returneret et oplysningsskema, som kommunen angiveligt havde fremsendt. Kommunen anførte samme dag i journalen, at der 12 dage før var fremsendt et skema til kvinden via kommunens elektroniske sygedagpengesystem.

Dagplejepædagogen reagerede straks, da hun modtog meddelelsen om, at retten til sygedagpenge ville bortfalde, hun ringede til kommunen samme dag og fulgte op med en e-mail. Gennem hele forløbet fastholdt hun, at brevet med oplysningsskemaet ikke var kommet frem, og at hun uanset sin alvorlige sygdom ville have returneret skemaet, hvis blot hun havde modtaget det.

Kommunen indhentede herefter oplysninger fra postvæsenet, der ikke kunne melde om nogen uregelmæssigheder. Da kommunen ikke havde fået brevet med oplysningsskemaet retur som fejafleveret, lagde kommunen til grund, at den sygemeldte dagplejepædagog, der på dette tidspunkt kun delvist havde genvundet sin gangfunktion og fortsat havde omfattende kognitive gener og som utvivlsomt ville være sygemeldt fra sit arbejde i en længere periode, uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning og dermed havde fortabt retten til sygedagpenge.

Forløbet – Ombudsmandens kritik
Sagen havnede først på Ankestyrelsens bord efter at have været forbi Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden pegede på, at hverken kommunen eller efterfølgende nævnet, havde forholdt sig til, at der efter ordlyden i sygedagpengeloven gælder en betingelse om, at den manglende medvirken skal ske uden rimelig grund, førend retten til sygedagpenge kan bortfalde. Ombudsmanden var af den opfattelse, at meget i denne sag tydede på, at dagplejepædagogen kun havde haft intention om at deltage. Han stillede sig derfor tvivlende over for, at den manglende returnering af skemaet var tilstrækkeligt til at godtgøre, at kvinden havde undladt at medvirke uden rimelig grund.

Ankestyrelsen fastholder en mekanisk vurdering
Efter Ombudsmanden havde udtalt sig behandlede Ankestyrelsen sagen, men fastholdt, at kommunen havde ført tilstrækkeligt bevis for, at brevet var kommet frem. Da brevet ikke var returneret og dagplejepædagogen havde oplyst, at hendes sygdom ikke ville forhindre hende i at returnere skemaet, så bortfaldt retten til sygedagpenge.

Sagens tvistepunkter
Sagen rejste to principielle spørgsmål, dels hvilke krav der kan stilles til beviset for, at brevet er kommet frem, og dels hvis det måtte lægges til grund, at brevet med oplysningsskemaet var kommet frem, var den manglende returnering af oplysningsskemaet så tilstrækkelig til at godtgøre, at kvinden havde undladt at medvirke uden grund.

Byrettens dom – manglende returnering ikke undladelse af at medvirke
Byretten kom frem til, at det måtte lægges til grund, at brevet var kommet frem, men i lighed med Ombudsmandens vurdering fandt byretten, at den manglende returnering af oplysningsskemaet ikke kunne sidestilles med undladelse af at medvirke uden rimelig grund under de konkrete omstændigheder. Der var derfor ikke grundlag for, at sygedagpengeretten skulle bortfalde.

Landsretten – brevet var ikke kommet frem
Vestre Landsret kom frem til det samme resultat med den begrundelse, at allerede fordi, der ikke var ført bevis for, at brevet med oplysningsskemaet var kommet frem til den sygemeldte dagplejepædagog, så var der heller ikke grundlag for, at retten til sygedagpenge skulle bortfalde. Landsretten lagde vægt på, at der ikke var ført bevis for, at brevet var afsendt, idet kommunen ikke samme dag, som oplysningsskemaet angiveligt skulle have været sendt, havde journalført afsendelsen. Den mangelfulde journalisering sammenholdt med sagens øvrige oplysninger førte til, at der ikke var ført bevis for, at skemaet var kommet frem til dagplejepædagogen.

Elmer & Partneres kommentar
Der er tale om en sag, hvor hensynet til nem og hurtig administration af sygedagpengesager (systemhensynet) stod overfor hensynet til den enkelte sygemeldtes retssikkerhed (borgerhensynet). Såvel byretten som landsretten afvejede borgerhensynet tungere end Ankestyrelsen, der rent mekanisk afviste at tillægge de konkrete omstændigheder nogen betydning. I såvel præmisserne for byretsdommen som for landsretsdommen blev følgende momenter fremhævet: at dagplejepædagogen kun havde interesse i at medvirke, at det var klart, at der var tale om et længerevarende sygeforløb, samt at hun reagerede straks på brevet om ophør.

Landsretten fremhæver disse elementer i en samlet bevisvurdering af, om oplysningsskemaet er kommet frem. Byretten nævner disse fakta til støtte for, at den manglende returnering af skemaet ikke kan sidestilles med manglende medvirken uden grund.

Det er Elmer & Partneres opfattelse, at Ankestyrelsen i for høj grad i sager af denne karakter har blik for myndighedernes behov for effektiv administration og i for ringe grad virker som en retssikkerhedsventil for den enkelte borger. Ankestyrelsen gjorde under sagen gældende, at lovgiver havde fastlagt den restriktive praksis for, hvornår et brev må anses for at være kommet frem til modtageren. Reelt var der tale om, at lovgiver i et efterarbejde, hvor retsvirkningen af manglende medvirken blev lempet betydeligt, havde udtalt, at Ankestyrelsens praksis for, hvornår et brev måtte anses for at være kommet frem, fortsat skulle være gældende. Det var med andre ord Ankestyrelsen, der lagde den første sten i den vej, der førte frem til den særdeles restriktive administrative praksis, som Ankestyrelsen påstod lovgiver havde ønsket.

Der er efter vores opfattelse grundlag for at udfordre Ankestyrelsens grænsedragning mellem systemhensyn og borgerhensyn inden for denne type sager. Ankestyrelsen er da også tidligere blevet underkendt i lignende tilfælde, hvor spørgsmålet om, hvorvidt borgeren har undladt at medvirke uden rimelig grund, har været rejst.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Nikolaj Nielsen,  der førte sagen på vegne af FOA – Fag og Arbejde.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Direkte:

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev