nyheder

Pædagogs erstatning skulle ikke nedsættes grundet psykiatrisk personlighedsforstyrrelse

Ved dom af 21.11.2017 har Retten i Sønderborg underkendt Ankestyrelsens afgørelse om, at en pædagogs erhvervsevnenedsættelse hovedsageligt skulle skyldes en forudbestående personlighedsforstyrrelse og ikke hendes arbejdsmæssige belastninger.

Sagen er en blandt mange sager, hvor Ankestyrelsen lader den skadelidte bære risikoen for egen sårbarhed. Og endda på trods af, at skadelidte i dette tilfælde ikke anede, at hun skulle være særligt sårbar endsige lide af nogen egentlig psykiatrisk lidelse, før hun efter mange års psykisk belastende arbejdsforhold blev sygemeldt og varigt psykisk påvirket.

 

Sagen omhandler

Pædagogen havde i en årrække arbejdet på en skole med en specialklasse for børn, hvoraf nogle ofte var udadreagerende. Hun var igennem flere år ofte udsat for episoder med slag, spyt, råben, trusler og kasten med inventar, og hun blev efter en forholdsvis mindre episode sygemeldt i efteråret 2010.

Sygdommen blev anmeldt som formodet arbejdsbetinget, og hun blev undersøgt af flere psykiatriske speciallæger, der udover at diagnosticere hende med en tilpasningsreaktion også vurderede, at hun havde en ængstelig personlighedsstruktur præget af konfliktskyhed, nærtagenhed og afhængighed af andre.

Hun blev over en længere periode behandlet for både den arbejdsbetingede belastningsreaktion og den forudbestående personlighedsstruktur. Efter en længere periode på sygedagpenge og arbejdsprøvninger blev sygedagpengene bragt til ophør. Disse ophørte dog uden, at hun havde genskabt erhvervsevnen eller fået anden beskæftigelse.

 

Arbejdsskadestyrelsens vurdering      

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte, at hun havde pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse, men afslog at hun skulle være berettiget til mengodtgørelse eller erhvervsevnetabsersstatning. Man vurderede, at den ”forudbestående personlighedsforstyrrelse (var) den væsentligste årsag til (hendes) funktionsnedsættelse.

Ankestyrelsens lægekonsulent udtalte, at de arbejdsmæssige belastninger ikke var ”egnede til” at medføre ”psykisk sygdom hos personer, som ikke i forvejen er særligt psykisk sårbare”, og at hendes sygdom derfor ”må tilskrives hendes forudbestående sårbare psyke.”

Efter at BUPL anlagde retssag på pædagogens vegne, blev der stillet spørgsmål til Retslægerådet. Rådet svarede, at man ” ikke (kunne) vurdere, om de psykiske gener er udløst uafhængigt af de arbejdsmæssige belastninger” og ej heller kunne vurdere, om personlighedsforstyrrelsen ville være blevet erhvervshindrende uanset erhvervssygdommens indtræden, eller angive en procentmæssig fordeling af de to mulige årsager.

 

Rettens afgørelse

Retten i Sønderborg lagde vægt på, at pædagogen havde været velfungerende arbejdsmæssigt i adskillige år på den pågældende skole, og at det ikke var godtgjort af Ankestyrelsen, at hendes ”psykiske sårbarhed skulle give sig udslag af arbejdshindrende karakter uden den særlige belastning fra arbejdet”.

Retten underkendte dermed Ankestyrelsens afgørelse.

Da Ankestyrelsen ikke havde udtalt sig om størrelsen af det samlede erhvervsevnetab, hvorfra der var foretaget fradrag, blev sagen hjemvist til behandling heraf.

 

Kontakt

Henvendelser til sagen kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen, der førte sagen for BUPL.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev