nyheder

Ankestyrelsens dømt til at anerkende at korsbånd blev overrevet ved arbejdsulykke

Københavns Byret har i dom afsagt den 6. februar 2013 fundet, at Ankestyrelsen ikke har ført bevis for, at det efter en arbejdsulykke i 2005 påviste varige mén ikke er en følge af den i øvrigt anerkendte arbejdsulykke. Ved dommen hjemvises sagen med henblik på fastsættelse af størrelsen af det varige mén.

En ung mand kom i 2005 under øvelse på en ubåd ud for en ulykke, da han sprang ca. 1 meter ned på ubådens buede overflade. Han fik umiddelbart kraftige smerte og knæet hævede. Godt en måned senere diagnosticerede læger en skade på forreste korsbånd. Ved operationen (rekonstruktion) noterede den opererende læge, at ”forreste korsbånd mangler”. Pga. skaden måtte han ophøre som værnepligtig og hans kontraktansættelse i flåden blev ophævet. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ulykken og fastsatte et varigt mén på 8 %, men afslog midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. Skadelidte, der nu var under anden uddannelse på SU modsat løn i flåden, klagede til Ankestyrelsen for at få erstatning for midlertidigt tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling og havde den forbi ikke mindre end 3 lægekonsulenter, herunder den ledende konsulent. Med baggrund i lægekonsulenternes vurderinger ændrede Ankestyrelsen afgørelsen til ugunst for den unge mand, idet de fortsat anerkendte, at han havde været ude for en arbejdsulykke, men det, der begrundede det varige mén; nemlig overrivningen af korsbåndet, var med overvejende sandsynlighed sket inden ulykken. Dermed blev méngrad nedsat til under 5 %. Der blev lagt afgørende væk på operationsbeskrivelsen om, at korsbåndet mangler.

Det var velbelyst, at den unge mand flere gange tidligere (senest ca. 1 år før ubådsulykken) havde været ude for flere knætraumer i forbindelse med sport. De havde givet en del gener, men der havde ikke været mistanke om korsbåndsskader (undersøgt for det flere gange). Omvendt havde han trænet og klaret optagelse til flåden.

Under retssagen afgav Retslægerådet en erklæring, der utvetydigt støttede Ankestyrelsen, idet de anførte, at hvis korsbåndet mangler (forstået som helt væk) kun 1½ måned efter ulykken, må skaden være sket før arbejdsulykken. Den opererende læge afgav (sammen med den ledende lægekonsulent fra Ankestyrelsen) vidneforklaring. Han forklarede, at beskrivelsen i journalen var udtryk for, at korsbåndet ikke hæftede på lårbensknoglen; altså uden nogen funktion. Det var ikke ensbetydende med, at det var helt væk (degenereret). Trods lægekonsulentens for så vidt overbevisende forklaring om, at operationsbeskrivelsen måtte tages for pålydende, fandt Retten det ikke bevist med overvejende sandsynlighed, at korsbåndsskaden var indtruffet inden arbejdsulykken.

Elmer & Partneres kommentar:
Dommen viser, at den bevisførelse, der finder sted i retten, kan ændre det grundlag sagen skal afgøres på ganske markant. I denne sag blev det helt afgørende, da retten fandt den opererende læge, der netop er specialist i korsbåndsskader, overbevisende, at et andet faktum blev lagt til grund. Så hjalp det ikke, at Ankestyrelsen havde flere lægekonsulenter og Retslægerådet med sig. Dommen skal også ses i lyset af den særlige bevisregel i arbejdsskadelovens § 12, stk. 2, hvorefter det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at en konstateret skade ikke er en følge af en anerkendt arbejdsskade, og kravet til bevis er skærpet, da denne manglende sammenhæng skal bevises med overvejende sandsynlighed.

Advokat Karsten Høj førte – med fri proces – sagen for den skadelidte.

Dommen kan læses her: Dom

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev