nyheder

Arbejdsgiver ansvarlig for oplysninger til ansat på barselsorlov om løn og dagpenge

Dom fra Københavns Byret af 6. oktober 2008.

Sagen:
C var ansat hos R og fødte den 1. juni 2005 sit 2. barn. Den 6. juli 2005 skrev R til C bl.a. følgende:

Dit orlovsforløb er aftalt som følger….:
Barselsorlov afholdes i perioden 2. juni – 7. september 2005, i alt 14 uger.
Forældreorlov med løn holdes fra den 8. september – 16. november 2005, i alt 10 uger.
Ferie holdes i perioden 17. november – 21. december 2005, samt feriefridage i perioden 22. december – 29. december 2005, i alt 6 uger.
Forældreorlov på dagpenge holdes fra 30. december 2005 – 1. juni 2006, i alt 22 uger. 

Herefter var gengivet forskellige bestemmelser og henvist til overenskomst mv. Afslutningsvis var anført følgende:

Du bedes bekræfte, at du er indforstået med ovenstående aftale med din underskrift på vedlagte genpart og returnere denne til HR-Support snarest muligt.

C’s ægtefælle, K, var også ansat hos R. Ved brev af 6. juni 2005 bekræftede R over for K, at han holdt forældreorlov i 10 uger med fuld løn i henhold til en anden overenskomst end den, der dækkede C. Virksomheden fik dagpengerefusion i de 10 uger.

C og K havde opbrugt deres fælles ret til dagpenge fra kommunen den 15. marts 2006, fordi ægtefællerne på det tidspunkt samlet havde udnyttet den maksimale dagpengeperiode fra det offentlige.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om C hos arbejdsgiveren (R) kunne kræve betaling svarende til dagpenge frem til 1. juni 2006.

Det var under sagen ubestridt, at både C og K fra R havde fået al den løn, de havde krav på i henhold til overenskomst og at ægtefællerne tilsammen havde fået alle de dagpenge, de havde krav på fra det offentlige.

Rettens bemærkninger
Københavns Byret gav C medhold i, at hun havde krav på betaling af dagpengene med følgende begrundelse:

Ordlyden af [brevet af 6. juli] må forstås således, at C af R blev tilsikret, at få de anførte ydelser i form af løn og dagpenge. Da disse ydelser overstiger reglerne for dagpenge, findes R at være pligtig at betale differencen.

R gjorde gældende

at C’s dagpengeret var et forhold mellem kommunen og C og at R ikke kunne gøres ansvarlig for manglende udbetalinger fra kommunen.

at C ikke havde lidt noget tab, da hun havde fået al den løn og de dagpenge, hun havde krav på efter reglerne,

at oplysningerne fra R alene var en serviceoplysning, og

at C havde haft en pligt til selv at undersøge, hvilke rettigheder hun som borger havde til dagpenge under graviditets- barsels- og forældreorlov.

Som det fremgår, afviste retten disse indsigelser.

Elmer & Partneres bemærkninger 
Når en arbejdsgiver ønsker at indgå en aftale med den ansatte som beskrevet ovenfor, er det til fordel for begge parter. Arbejdsgiveren kan indrette sig med vikarer og planlægge medarbejderens fravær i overensstemmelse med den indgåede aftale. Aftalen er underskrevet af begge parter og fremstår derfor overfor den ansatte, som noget, den ansatte kan stole på.

Brevet som C modtog, indeholdt ingen forbehold om kommunens godkendelse eller opfordring til, at C skulle kontrollere med kommunen, om dagpengereglerne var korrekt gengivet.

Medarbejdere kan som altovervejende hovedregel stole på de oplysninger, de får fra arbejdsgiveren. Det gælder indholdet af ansættelseskontrakter; oplysninger om lønregulering; pensionsindbetalinger mv. Når en arbejdsgiver går så langt, som var tilfældet i denne sag, for at lave en aftale med den ansatte om vilkårene for orlov, virker det også rimeligt, at arbejdsgiveren hæfter for de oplysninger, der gives om vilkårene for orlov.

C havde ikke mulighed for at begrænse tabet, da hun på grund af særlige omstændigheder først blev bekendt med de manglende dagpengeudbetalinger få dage før orlovsperioden udløb.

Yderligere oplysninger om sagen kan fås hos advokat Jacob Goldschmidt, der på vegne HK Danmark førte sagen.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev