nyheder

Arbejdsskade – dom om ulykkesbegrebet – Ankestyrelsen hæver anke

Ankestyrelsen blev ved dom af 5. december 2008, afsagt af Københavns Byret, dømt til at anerkende, at en korsbåndsskade opstået hos en sosu-assistent var en arbejdsulykke. Dommen blev anket af Ankestyrelsen, og under anken blev nogle principielle spørgsmål om årsagen til korsbåndsskader, i tilfælde hvor skadelidte alene udsættes for egne bevægelser, genforelagt Retslægerådet. Efter Retslægerådets svar har Ankestyrelsen nu hævet anken.

Hændelsen
Sosu-assistent M, der arbejdede med demensramte på et plejehjem, var en dag i færd med at hjælpe en demensramt borger på plads ved frokostbordet, da hun, stående bag borgerens stol, ud af øjenkrogen kunne se, at en anden borger var ved at falde, hvorfor hun refleksmæssigt drejede overkroppen, og – da hun ikke fik benene med – mærkede et knæk i knæet og pludselige smerter. Efterfølgende blev det konstateret, at et korsbånd var revet over.

Afgørelser
Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende hændelsen med begrundelsen, at hændelsen ikke indebar ”belastninger .. egnede til at fremkalde en læsion af korsbåndet”, og at “.. den beskrevne påvirkning … burde ikke kunne overvinde kroppens naturlige styrke”. Ankestyrelsen tiltrådte afslaget med begrundelsen, at den “.. pludselige drejning af overkroppen ikke kan anses for at være egnet til at medføre den anmeldte lidelse”.

FOA – Fag og Arbejde stævnede herefter Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bl.a. udtalte, at “… hovedparten af alle korsbåndsskader sker som “solouheld” …” . Ankestyrelsen blev dømt ved byretten, men ankede, og ønskede for landsretten at stille supplerende spørgsmål til Retslægerådet med henvisning til, at Retslægerådet i en anden sag (A) havde udtalt, at “en læsion af forreste korsbånd i et i forvejen rask knæ kræver en ganske betydelig påvirkning, og kan ikke opstå ved et vrid hvor der tilsyneladende ikke har været tale om noget samtidigt fald eller anden udefra kommende påvirkning”.

Retslægerådet svarede herefter, at forskellen mellem de to svar navnlig bestod i, at der i sagen A var tale om en “… bevægelse under “kontrollerede” omstændigheder, idet der var tale om en gradvis rotation”, modsat den aktuelle sag vedrørende M, og tilføjede: “I førstnævnte tilfælde vil korsbåndet være beskyttet af et muskelværn i den kontrollerede bevægelse, i andet tilfælde er der ingen muskelkontrol, og korsbåndet kan læderes”.

Ankestyrelsen har herefter hævet anken.

Kommentar
Vi er af den opfattelse, at denne sag har væsentlig betydning for mange af de skader, der afvises med henvisning til, at der alene er tale om egenbevægelser, som ikke “burde kunne overvinde kroppens naturlige styrke”.

Sagen er ført for FOA – Fag og Arbejde af advokat Søren Kjær Jensen.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev