nyheder

Beskatning af godtgørelser efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven – nye afgørelser fra Skatterådet

Skatterådet har i afgørelse af 29. april 2014 (SKM2014.355.SR) afgjort, at godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, jf. stk. 9, skattemæssigt skal behandles på samme måde som fratrædelsesgodtgørelser og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7U.

Sagen vil formentlig blive indbragt for Landsskatteretten.

Sagen kort fortalt
Sagen blev forelagt Skatterådet med anmodning om bindende svar i forhold til den skattemæssige behandling af en godtgørelse tilkendt af Ligebehandlingsnævnet for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Godtgørelse var tilkendt på baggrund af, at en medarbejder den 12. april 2012 oplyste sin overordnede hos arbejdsgiveren om, at hans kone var gravid. Den 17. april 2012 blev han afskediget. Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 11. december 2012. Ligebehandlingsnævnet traf den 8. januar 2014 afgørelse i sagen og tilkendte klageren en godtgørelse på 360.000 kr. under henvisning til ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, jf. § 9.

Skatterådet blev forelagt følgende spørgsmål:

  1. Er spørgers tidligere medarbejder skattepligtig af den godtgørelse, som spørger blev tilpligtet at betale i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, for afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9?
  2. Kan det bekræftes, at spørger har ret til at fratrække den omhandlede godtgørelse som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?

Skatterådet tiltrådte SKAT’s begrundelse og indstilling om at besvare begge spørgsmål med ”ja”.

SKAT’s indstilling og begrundelse
SKAT indstillede, at godtgørelse skulle beskattes efter ligningslovens § 7U om beskatning af fratrædelsesgodtgørelser. Det fremgår også, at SKAT lagde vægt på, at Skatterådets to tidligere afgørelser (SKM2014.85 SR) og (SKM2014.86.SR) omhandlede godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven og derfor ikke havde taget stilling til spørgsmålet om godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Endelig henviste SKAT til en utrykt afgørelse af 20. december 2012 fra Landsretten, hvoraf følgende fremgik:

“Det fremgår af Redegørelse fra Skatteretsrådet (Skatteministeriet juni 1999) vedrørende beskatning af fratrædelsesgodtgørelser, at godtgørelse efter funktionærlovens § 2a (nu § 2 b) og ligestillingsloven beskattes efter ligningslovens § 7 O, nu § 7 U. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 955 af 20. december 1999 (199/1 LF 88, Tillæg A 2394), at formålet med ændringsloven er, at alle godtgørelser som følge af usaglig afskedigelse fremover skal beskattes efter ligningslovens § 7 O. Det gælder uanset om godtgørelserne ydes i henhold til lov eller overenskomst, og at det er uden betydning, om betalingen sker frivilligt.”

SKAT indstillede herefter, at godtgørelsen skattemæssigt skulle behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U.

For så vidt angik det andet spørgsmål om fradragsret, anførte SKAT følgende begrundelse for, at godtgørelsen var en driftsomkostning:

”det må anses for et udslag af en sædvanlig og naturlig driftsrisiko, at spørger pådrager sig en forpligtelse til at betale en godtgørelse for at have overtrådt ligebehandlingsloven.”

Skatterådet har i en anden afgørelse af 29. april 2014 (SKM2014.354.SR) afgjort, at godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven også er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7U, og ændrer således praksis.

Sagen angik et forlig om betaling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven på 370.293 kr., og Skatterådet fandt med denne sag anledning til revurdere sin egen praksis.

Skatterådet udtalte:

”På baggrund heraf samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, er det således Skatterådets opfattelse, at den omhandlede godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7U.

Det er derfor også Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Skatterådet er endvidere af den opfattelse, at uanset om der er tale om godtgørelse efter reglerne i ligebehandlingslovens § 16 eller forskelsbehandlingslovens § 7, bør den skattemæssige behandling være ens. Hvorvidt der er tale om godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven gør i sin form og virke således ingen forskel i beskatningsgrundlaget.”

Elmer og partneres bemærkninger
Skatterådet har afgjort, at godtgørelser efter både forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven beskattes efter ligningslovens § 7U.

Foreløbig må lønmodtagere og organisationer administrere efter, at godtgørelser efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven er skattepligtige, og afvente eventuel behandling i Landsskatteretten.

Skatterådets afgørelse i SKM2014.355.SR kan læses her.

Skatterådets afgørelse i SKM2014.354.SR kan læses her.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev