Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
08.03.2010

Bevismæssig betydning af manglende arbejdsprøvning

Elmer & Partnere

Retten i Glostrup har i en skriftlig tilkendegivelse tiltrådt en påstand om, at erhvervsevnetabserstatning i en konkret sag skulle forhøjes fra 65% til 85%, og herunder udtalt, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse om 65% har ladet en manglende arbejdsprøvning, der ikke kan lastes den skadelidte, komme hende til skade.


Sagen

En lærer havde efter et par overfald fra elever udviklet en alvorlig psykisk lidelse, og ifølge den behandlende psykiater måtte det “… forudses, at hun under yderligere pres vil videreudvikle den allerede nu diagnosticerede depressive tendens i retning af forværring.” Som følge heraf fandt Kommunen, at man ikke ville sende læreren i arbejdsprøvning, og tilkendte pension. Ankestyrelsen tilkendte erhvervsevnetabserstatning svarende til 65%. Frie Skolers Lærerforening anlagde herefter retssag mod Ankestyrelsen med påstand om, at erhvervsevnetabet skulle udgøre 85%, og at det var ganske urealistisk at forestille sig, at læreren med skaden skulle kunne tjene ca. kr.11.000 om måneden, svarende til 1/3 af hvad hun ville have kunnet tjene uden skaden.


Under sagen gjorde vi gældende, at Ankestyrelsen havde ladet usikkerheden om, hvad en arbejdsprøvning ville kunne føre til, komme hende til skade, og at dette var forkert. Ankestyrelsens lægekonsulent erklærede sig enig i den behandlende psykiaters vurdering af, at yderligere pres ville kunne forværre skaden, samt at det var svært at vurdere, hvor mange timers arbejde den skadelidte ville kunne klare.


På den baggrund fandt Retten i Glostrup, at “Den manglende arbejdsprøvning, der ikke kan lastes [skadelidte], må således antages at være kommet [skadelidte] til skade ved Ankestyrelsens skøn over størrelsen af [skadelidtes] erhvervsevnetab”, og fandt at erhvervsevnen var “… nedsat i en sådan grad, at [skadelidte] heller ikke vil kunne klare et arbejde, … til 1/3 … sådan som Ankestyrelsen har forudsat ved sin afgørelse.”


Tilkendegivelsen er efterfølgende tiltrådt af Ankestyrelsen.


Kommentar

Når erhvervsevnetabet skal fastsættes ved et skøn – hvilket bl.a. er tilfældet i de mange sager, hvor skadelidte efter skaden ikke længere har et arbejde, men er overgået til en eller anden form for offentlig forsørgelse – er der ganske brede rammer for arbejdsskademyndighedernes skønsmæssige vurderinger, og domstolene tilsidesætter kun sjældent disse. Ved disse skøn indgår ofte resultaterne af foretagne arbejdsprøvninger.


Når der som her imidlertid ikke er foretaget nogen arbejdsprøvning – og skadelidte ikke kan bebrejdes dette – er det efter vores opfattelse imidlertid væsentligt, at den skadelidte stilles bedst muligt.


Sagen er ført, på vegne Frie Skolers Lærerforening som mandatar for den skadelidte lærer, af advokat Søren Kjær Jensen.


Flere nyheder
Om os