Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
09.08.2016

Ankestyrelsen dømt i sag om dækning af merudgifter til personer med handicap

Kathrine Frøkjær


Ankestyrelsen er for nyligt blevet underkendt af byretten i Odense i en sag vedrørende problemstilling om, hvor indgribende et handicap skal være for, at personer med et handicap er berettiget til dækning af merudgifter. Sagen førte vi på vegne af Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) for et medlem.


 


Sagens kerne


Sagen omhandlede, hvorvidt HKKF medlemmet, som følge af sin erhvervede hjerneskade, var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, og dermed hvorvidt medlemmets handicap var tilstrækkeligt indgribende i hans daglige tilværelse til, at han kunne få dækket sine merudgifter efter serviceloven.


Det er en betingelse for at få støtte efter servicelovens § 100, at der er iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, og at handicappet har indgribende betydning i hverdagen.


 


Ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger


Vurderingen af hvorvidt medlemmets hjælpeforanstaltninger var af ikke-ubetydelig karakter, og dermed om betingelsen i servicelovens § 100 var opfyldt, var af afgørende betydning for sagen.


Ankestyrelsen argumenterede bl.a. for, at ressourceforløbet ikke udgjorde en uvæsentlig hjælpeforanstaltning i vores klients dagligdag, der hjalp ham væsentligt i dagligdagen.


Dette anfægtede vi hos Elmer Advokater, idet der ikke er hjemmel til opfattelsen om, at hjælpemidlerne skal være væsentlige for den daglige tilværelse. Hjælpeforanstaltningerne skal blot være ikke uvæsentlige. Det er handicappet som skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse.


Vi argumenterede desuden for, at ressourceforløbet udgjorde en ikke-ubetydelig hjælpeforanstaltning, da det fremgår af forarbejderne til serviceloven, at også erhvervsmæssige foranstaltninger kan udgøre hjælpeforanstaltninger i lovens forstand, men også fordi at ressourceforløbet rent faktisk udgjorde en særdeles intensiv og omfattende hjælpeforanstaltning med henblik på at skabe en mulig tilknytning til arbejdsmarkedet.


Hertil kom de øvrige hjælpeforanstaltninger som medlemmet var afhængig af for at få dagligdagen til at fungere, hvorfor der efter vores opfattelse utvivlsomt var tale om ikke-ubetydelige hjælpeforanstaltninger.


 


Rettens afgørelse


Retten fremhævede, at begreberne ”indgribende karakter” og ”ikke uvæsentlig hjælpeforanstaltning” skulle anvendes i en helhedsvurdering af såvel funktionsnedsættelse som hjælpeforanstaltningerne.


Retten afgav en konkret begrundet afgørelse og lagde vægt på, at vores klient var blevet svært handicappet af sin hjerneskade og altså var afhængig af ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i sin hverdag.


Retten fandt således, at vores klient var omfattet af personkredsen for servicelovens § 100, og dermed var berettiget til dækning af nødvendige merudgifter.


 


Vores kommentarer


Hos Elmer Advokater er vi af den opfattelse, at Ankestyrelsens praksis på området for servicelovens § 100 er for restriktiv. Ankestyrelsens fortolkning af personkredsen har tidligere ført til lovændringer for personkredsen, hvor det er blevet præciseret, at vurderingen skal bero på en helhedsvurdering af den enkeltes situation og ikke blot antallet af hjælpemidler, evnen til at varetage personlig hygiejne m.v., samt at også beskæftigelsesmæssige foranstaltninger kan udgøre hjælpemidler i lovens forstand.


Vi mener, at Ankestyrelsens nuværende praksis, i strid med intentionerne bag servicelovens § 100, samt almindelige handicapretlige principper, har indskrænket personkredsen, der er berettiget til støtte til dækning af merudgifter i en grad, så også personer med betydelige handicap ikke længere kan få støtte til dækning af merudgifterne, som er en følge af handicappet.


Dommen illustrerer kernen af problemstillingen om, hvornår et handicap er tilpas indgribende til at opnå dækning, samt en velvillighed ved domstolene til at fortolke personkredsen anderledes end hvad der ses ved Ankestyrelsen.


 


Kontakt


Spørgsmål til sagen kan rettes til Nikolaj Nielsen, der førte sagen på vegne af Hærens Konstabel- og Korporalforening. Du kan i øvrigt finde yderligere information om vores arbejde med sociale sager, hvor du blandt andet kan finde information om, hvilke typer af sager, som vi typisk behandler.


Flere nyheder
Om os