Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
18.03.2013

DEPRESSION ANERKENDT SOM ERHVERVSSYGDOM

Elmer & Partnere


Sagen handlede om en kvinde, som på sit arbejde igennem næsten to år var udsat for tiltagende mobning og chikane i første omgang fra en kollega med overordnet ansvar og efterfølgende fra flere sideordnede kolleger.


Arbejdets udførelse krævede et tæt arbejdsfællesskab, herunder kommunikation og samarbejde med kollegerne og kollegaen med overordnet ansvar.


 


MOBNING OG CHIKANE


Mobningen og chikanen bestod blandt andet i, at kvinden blev tiltalt ved et andet navn end sit fornavn, og at hun blev ignoreret i timevis under sine vagter – den overordnede kollega undgik at tale med hende, herunder at sige godmorgen og farvel og undgik at samarbejde med hende, og denne adfærd bredte sig senere til flere sideordnede kolleger. Hun oplevede at blive efterladt alene om arbejdet og forholdt væsentlige oplysninger til brug arbejdets udførelse.


Herudover kan nævnes episoder som at hun blev råbt og skreget ad, at hun blev fløjtet efter som en hund, at hun fik kastet en bog efter sig, at hun blev slettet af en fælles mailliste, at hun blev slettet som deltager i et møde, at hun var udsat for rygtedannelse, at hun blev negativt forskelsbehandlet i relation til bytning af vagter, opnåelse af fridage og generel tilrettelæggelse af de konkrete arbejdsforhold.


Kvinden følte sig tiltagende psykisk belastet af arbejdsforholdene og den behandling, som hun blev udsat for og blev til sidst sygemeldt, da hun ikke længere var i stand til at møde op på arbejdet.


En efterfølgende medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste, at der var mobning, manglende respekt og dårlig kemi mellem medarbejderne, at der var manglende opbakning og respekt fra nærmeste leder, og at aftaler ikke blev overholdt.


Kvinden startede i et behandlingsforløb hos en psykolog, som i en udtalelse vurderede, at kvinden var traumatiseret efter længere tids belastende psykiske arbejdsforhold.


Kvindens læge anmeldte en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdsskadestyrelsen.


Hendes helbredsforhold blev nærmere belyst i en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvori det om kvindens psykiske helbredstilstand blev vurderet: alt sammen en følge af, hvad der ser ud som svær mobning og utilfredsstillende arbejdsforhold.


Både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afviste at anerkende kvindens sygdom som en arbejdsskade, herunder at der var grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, som er det udvalg, der har kompetencen til at indstille en sag som denne til anerkendelse.


HK Danmark udtog herefter som mandatar for kvinden stævning mod Ankestyrelsen.


Som led i retssagen blev sagens lægelige spørgsmål forelagt for Retslægerådet.


Retslægerådet vurderede, at der var tale om diagnosen depression, og om årsagen hertil svarede Retslægerådet: Det er sandsynligt, at hændelserne på arbejdet har været af betydning for udviklingen af sagsøgers tilstand. Det er ikke på det foreliggende muligt for Retslægerådet at foretage en graduering af sandsynligheden, idet latente sygdomsanlæg med stor sandsynlighed også har haft betydning for tilstanden. Andre forhold kan også have haft betydning. Der er tale om et tilstandsbillede, hvor årsagsforholdene og deres indbyrdes betydning ikke lader sig entydigt definere.


Supplerende udtalte Retslægerådet, at kvinden ikke havde haft symptomer på depression før den arbejdsmæssige belastning og endvidere, at den arbejdsmæssige belastning må forventes at have bidraget med mere end 50% til udløsningen af sagsøgers depression.


På baggrund af Retslægerådets besvarelse genoptog Ankestyrelsen sagen og hjemviste den til ny behandling i Arbejdsskadestyrelsen og forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.


Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at kvindens sygdom i form af en depression i overvejende grad var forårsaget af hendes arbejde og et enigt udvalg indstillede derfor sagen til anerkendelse efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.


Begrundelsen for Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var, at kvinden på sit arbejde var udsat for mobning og chikane fra kolleger og chef. Udvalget har lagt vægt på, at du var udsat for chikane og mobning specielt fra kollegaen X, som kaldte dig øgenavne, undgik dig og ikke ville samarbejde med dig. Derudover var du udsat for chikane og mobning fra øvrige kolleger, der tilbageholdt oplysninger, som du skulle bruge i dit arbejde. Udvalget har desuden lagt vægt på, at du ikke fik støtte og opbakning fra din chef, da du henvendte dig for at få løst problemerne, og chefen chikanerede dig ved at råbe og skælde dig ud offentligt.


Udvalget lagde endvidere vægt på, at samarbejde var yderst vigtigt i din jobfunktion blandt andet i forbindelse med overlevering ved vagtskifte og at tilbageholdelsen af oplysninger besværliggjorde udførelsen af dine arbejdsfunktioner.


Herudover lagde udvalget vægt på, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem din udsættelse for chikane og mobning … og udviklingen af dine psykiske gener ….


Arbejdsskadestyrelsen traf herefter afgørelse om anerkendelse af kvindens depression med henvisning til Erhvervssygdomsudvalgets indstilling.


 


KOMMENTARER


Sagen er endnu et eksempel på, at anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom efter reglen i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led[1], beror på en helt konkret vurdering af den enkelte sag. Må det i overvejende grad antages, at sygdommen i det enkelte tilfælde er forårsaget af de arbejdsmæssige belastninger, skal sygdommen anerkendes.


At der kan være andre mulige årsager til sygdommens opståen, for psykiske sygdommes vedkommende eksempelvis individuelle dispositioner og psykisk sårbarhed, udelukker ikke anerkendelse.


Sagen er desuden endnu et eksempel på, at der stadig er sager, som bør forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, men som ikke bliver det.


Eventuelle henvendelser om sagen kan ske til advokat Birgitte Filtenborg, som førte sagen for HK Danmark.


På vores side om erhvervssygdomme kan du læse mere om vores arbejde med denne type sager.






[1] ”…hvis det godtgøres, at sygdommen … må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art”.


Flere nyheder
Om os