Retten i Lyngby har 19. januar 2012 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en sygeplejerskes anmeldte ryglidelse er omfattet af Erhvervssygdomsfortegnelsen, og dermed givet Dansk Sygeplejeråd, der førte sagen, medhold.

En sygeplejerske havde i en lang årrække, i forbindelse med sit arbejde på først plejehjem og dernæst hospital, haft noget rygbelastende arbejde med en del personhåndtering, men herudover i en ca. 20-årig periode, 3 dage om ugen á 5½ time, arbejdet med en multihandicappet pige, fra pigen var 6 år, til pigen døde som 27-årig i 2005.

Pigen vejede efter det oplyste ca. 24 kg i de seneste mange år.

Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afviste at anerkende lidelsen som en erhvervssygdom efter Erhvervssygdomsfortegnelsen med tilhørende vejledning; med navnlig den begrundelse, at pigens vægt “svarer ikke til et større handicappet barn eller en voksen” og henviste her til, at det i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om anerkendelse på Fortegnelsen blandt andet fremgår, at der kan lægges vægt på “rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække”.

Arbejdsskademyndighederne tillagde således pigens vægt stor betydning.

Byretten lagde i sin omfattende begrundelse for dommen blandt andet vægt på, at “Arbejdsskadestyrelsens vejledning på området er meget omfattende”; at “Sygeplejersken samlet har arbejdet 45-46 timer ugentligt fra 1985 til november 2005, hvor hun blev sygemeldt”; at “Pigen – der var født i 1987 – i hvert fald fra 1996 må siges at have været voksen”, og nogle år før hun blev 18 må vurderes som værende et “større handicappet barn”, og anfører at der hverken i Loven eller i Bekendtgørelsen “ses at være krav om en bestemt vægt på de plejekrævende mennesker, ligesom der ikke ses at være krav derom i vejledningen, selvom denne er meget omfattende”.

Retten lagde endvidere vægt på, at vægt kan indgå som et væsentligt moment, men at dette “i givet fald må sammenholdes med personens højde og andre individuelle forhold” (pigen var 160 cm høj, fra hun var 12-13 år gammel).

I sagen var der afgivet udtalelse fra Retslægerådet, og Retslægerådet havde blandt andet udtalt, at man anså “arbejdet med den multihandicappede pige for rygbelastende og dermed bidragende til udvikling af en ryglidelse”. Det fremgik endvidere af Retslægerådets erklæring, at “der er ikke beskrevet andre risikomomenter i sagen”.

Dommen er ikke anket til Landsretten.

Kommentarer:

1. Ved ændringerne i 2003 af erhvervssygdomsbegrebet og fortegnelsessystemet er der blandt andet sket det, at fortegnelsens betingelser er indskrænket, og anerkendelse derimod forudsætter, at betingelserne i vejledningen bliver afgørende. Et sådan system er ikke umiddelbart fornuftigt i relation til de ramtes retssikkerhed, fordi vejledningen er meget omfattende og indeholder mange skønsmæssigt prægede momenter, hvilket alt andet lige giver myndighederne argumenter for, at domstolene ikke skal efterprøve myndighedernes “skønsmæssige” afgørelser. Dommen i denne sag viser dog, at der kan lægges en vis vægt på “retskravs”-lignende betragtninger.


2. Ankestyrelsens lægekonsulents udtalelse, om hvornår der er tale om en personhåndtering, efterlader nogen tvivl, idet lægekonsulenten både definerede forflytningsprocessen i form af vending i seng som én personhåndtering og processen fra seng til stol som én håndtering; uanset at der i den sidste proces normalt også vil indgå enten vending eller anden håndtering fra liggende stilling til siddende stilling.

Spørgsmål kan rettes til Søren Kjær Jensen, der førte sagen for Dansk Sygeplejeråd.