nyheder

Ej passende stillingsændring

HK har ved Østre Landsret fået medhold i, at der også for administrativt kontorpersonale, der ikke er ansat i lederstillinger, er grænser for, hvad der kan anses for “en passende stilling”, som den ansatte kan forflyttes til. Tjenestemandens hidtidige stilling i DSB blev nedlagt. En tjenestemand har i den situation krav på opsigelse med rådighedsløn i 3 år, medmindre arbejdsgiveren anviser en i henhold til tje-nestemandslovens § 12 passende stilling. Tjenestemanden havde i små 20 år været ansat i DSB. Ved ansættelsen var tjenestemanden beskæftiget med salg af billetter på billetkontor, men valgte hurtigt et karriereforløb med interne kontorfunktioner i DSB Gods. Via arbejde med fragtbreve mv. og udnævnelse til overassistent og trafikkontrollør var tjenestemanden beskæftiget med de administrative opgaver, der var forbundet med lønafregning for ca. 160 ansatte. Tjenestemanden havde ikke selvstændig kompetence til ansættelse eller afskedigelse eller til fordeling af vagter, men forestod indberetninger til DSBs centrale lønkontor mv. Arbejdet var selvstændigt, og selvom tjenestemanden ikke havde titel heraf, kunne stillingen nærmest betegnes som en personalebogholder. Stillingen var indplaceret som trafikkontrollør i 21. lønklasse. I forbindelse med, at DSB frasolgte Stykgods Indland, blev stillingen nedlagt, og tjenestemanden blev anvist en stilling som telefonsælger i et af DSBs call centre. En sådan stilling er en typisk assistentstilling i lønklasse 12, og var en stilling, der også kunne beklædes af medarbejdere uden elevuddannelse i DSB. Arbejdet bestod i håndtering af DSBs elektroniske billetsystem.

Ved vurderingen af, at denne forflyttelse ikke var forflyttelse til en passende stilling, fastslog Østre Landsret, at

  • landsrettens prøvelse ikke er undergivet særlige begrænsninger
  • retten skal sammenligne arbejdsopgaver, tjenestens karakter og beføjelser samt det medfølgende ansvar
  • selvom der ikke var nogen form for ledelsesbeføjelser, betyder det ikke, at alle stillinger, der ikke er forbundet hermed, kan anses for ligeværdige
  • tjenestemanden via uddannelse og arbejde igennem 20 år havde opnået en specialisering, som DSB havde brug for indtil frasalget
  • tjenestemanden ikke kunne forudse frasalget eller burde have forberedt sig herpå
  • det ingen betydning havde, at tjenestemanden kunne varetage opgaverne med telefonsalg, “fordi dette vel var det mindste, man måtte forvente”
  • avancementmulighederne var forringet.

Sammenholdt med arbejdets forskellige karakter, ansvar mv. var stillingen ikke passende.

Elmer & Partneres kommentarer:
Dommen er så vidt vides den første, hvor en tjenestemand uden lederbeføjelser har fået medhold i, at man ikke er pligtig at tåle enhver forandring. Østre Landsret fremhæver direkte, at den frihed, en offentlig myndighed har til at anvise en tjenestemand en anden stilling, er større, når anvisningen finder sted som led i en reform eller strukturforandring, som det var tilfældet for DSB. Landsretten har således været opmærksom på, at DSB havde videst mulige rammer for omplacering, men når alligevel frem til, at der ikke er tale om en passende stilling. Dommen er i overensstemmelse med det teoretiske udgangspunkt for tjenestemandsretten. En tjenestemand er forpligtet til at acceptere relativt vidtgående ændringer i den stilling, som tjenestemanden bestrider, men dommen fastslår, at forpligtelsen ikke rækker til at påtage sig et i princippet helt andet job. Dommen må antages at få betydning også for kommunale tjenestemænd i forbindelse med kommunalreformen.

Nærmere oplysninger om dommen kan fås hos advokat Jacob Goldschmidt, der førte sagen for HK.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev