Højesteret behandler sagen – allerede – den 22. september 2014

Østre Landsret afgjorde den 8. oktober 2013 i en ankesag, at der ikke kunne ske genoptagelse af sag om erstatning for erhvervsevnetab. Den skadelidte gik dermed glip af erstatning for 15 % erhvervsevnetab på ca. 600.000 kr. Når en sag er behandlet i to retsinstanser, kan man normalt ikke gøre mere. Hvis sagen undtagelsesvis er principiel, kan et særligt nævn (Procesbevillingsnævnet) give tilladelse til, at dommen kan indbringes og afgøres af Højesteret som 3. instans.

Efter landsrettens dom blev Elmer og Partnere (der ikke havde behandlet sagen tidligere) bedt om at se på sagen og indgav derefter ansøgning om tilladelse til at anke dommen til Højesteret. Den blev bevilget.

Sagen bliver – pga. af et ”hul” i Højesterets kalender – allerede behandlet den 22. september 2014. Det bliver første gang, at Højesteret siden ændring af erstatningsansvarsloven i 2002 skal tage – principiel – stilling til, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en skadelidt kan få en tidligere afsluttet sag om erstatning for erhvervsevnetab genoptaget. Dommen vil få afgørende og væsentlig betydning for, hvordan man bør afslutte personskadesager og ikke mindst for, hvad der skal være opfyldt for, at en sag kan genoptages således, at den skadelidte kan få yderligere erstatning for erhvervsevnetab.

Kort om sagen

Skadelidte kom bl.a. efter kortvarende arbejdsprøvning, der viste visse arbejdsmæssige begrænsninger, i fuldtidsarbejde til almindelig løn. Arbejdet var af lettere karakter og indebar visse og for skadelidte nødvendige skånehensyn. Skadelidte tjente ifølge egen vurdering nogenlunde det samme, som hvis skaden ikke var indtruffet. Personskadesagen blev afsluttet med betaling af godtgørelse for varigt mén men uden erstatning for erhvervsevnetab. Efter cirka to års arbejde blev stillingen nedlagt, skadelidte blev omplaceret til mere fysisk krævende arbejde, som han ikke kunne klare, og han blev derfor sygemeldt. Efter 4 ugers sygemelding fandt skadelidte selv et andet fuldtidsarbejde som chaufør, hvor han over en periode på 7-8 måneder tjente væsentligt mere end tidligere og i perioder arbejdede mere end fuldtid, indtil han blev afskediget efter, at han – angiveligt pga. overbelastning – en dag kørte galt. Efterfølgende blev han tilkendt fleksjob.

Kort om de juridiske synspunkter

Der er enighed om, at skadelidte pga. skaden har et erhvervsevnetab på 15 %. Det ansvarlige forsikringsselskabs synspunkt er primært, at det tab havde han allerede, inden sagen blev afsluttet. Derfor kan kravet ikke nu gøres gældende (og kravet er i øvrigt forældet). Et yderligere synspunkt er, at der ikke siden afslutningen af sagen er sket nogen helbredsmæssig forværring, der kan forklare, at der nu skulle være et tab, der ikke var tidligere.

Skadelidte har omvendt det synspunkt, at han på tidspunktet for sagens afslutning ikke havde et erstatningsgivende erhvervsevnetab, da han da kunne tjene nogenlunde det samme som før og svarende til, hvad han ville have tjent, hvis skaden ikke var sket. Tabet har først ”vist sig” efter flere års forsøg på at klare fuldtidsarbejde. Rent juridisk er det skadelidtes hovedsynspunkt, at den foreliggende situation rammer lige ned i det lovgiver i 2002 ønskede, da man ændrede betingelserne for genoptagelse i erstatningsansvarsloven § 11. Hvor man tidligere stillede krav om en uforudset helbredsmæssig forværring (der ubestridt ikke foreligger i denne sag), ønskede man med lovændringen at understøtte de skadelidte, der forsøger – trods en skades følger – at arbejde (evt. på fuldtid), men således at de, hvis det viser sig ikke at gå, kan få deres sag genoptaget.

Kontakt om sagen

Advokat og partner Karsten Høj har overtaget og fører sagen for den skadelidte. Han var tilbage i 1999/2000 medlem af Justitsministeriets arbejdsgruppe, der afgav den betænkning, der var grundlaget for lovændringerne pr. 1. juli 2002. Højesteretsdom vil blive offentliggjort på Elmer og Partneres hjemmeside straks resultatet foreligger.