nyheder

En lussing mellem to kolleger afgivet i fritiden uden tilknytning til arbejdet, er ikke tilstrækkeligt til en bortvisning

Vestre Landsrets dom af 12. maj 2009
En kasseassistent F i en Føtex-forretning blev bortvist, efter at F til en privat fest havde givet en kollega en lussing. Lussingen var forårsaget af, at F var blevet sur på kollegaen, fordi denne havde fortalt F’s nuværende kæreste, at F og kollegaen tidligere havde været sammen.

Da F mødte på arbejdet om mandagen, blev han kaldt ind på chefens kontor, hvor han modtog en på forhånd skrevet bortvisningsskrivelse, som han blev bedt om at skrive under. Beslutningen om bortvisningen var truffet på baggrund af en ensidig forklaring om episoden fra kollegaen. F ville ikke skrive under, idet der stod, at han havde udøvet “grov vold”. Chefen slettede ordet “grov”, hvorefter han truede med sagsanlæg, hvis ikke F skrev under, hvilket han derfor gjorde.

Der blev nedlagt påstand om betaling af erstatning efter funktionærlovens § 3 og godtgørelse efter funktionærlovens § 2b for usaglig opsigelse. Sagsøgte påstod frifindelse, idet der efter sagsøgtes opfattelse havde været samarbejdsproblemer mellem F og kollegaen.

Føtex (Dansk Supermarked) blev dømt til at anerkende, at bortvisningen ikke havde været berettiget, da volden havde fundet sted under private former uden tilknytning til arbejdet, hvorimod det havde været berettiget at opsige F.

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at der blev slået med knyttet hånd. Retten fandt det derimod bevist, at F ikke fik lejlighed til at udtale sig, inden beslutningen om bortvisning blev truffet.

Sagen blev anket til Vestre Landsret, der i lighed med byretten lagde vægt på, at den udøvede vold havde fundet sted under private former uden tilknytning til arbejdet. Dette kunne ikke i sig selv betragtes som en så væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det havde været berettiget at bortvise F. Der var altså ikke tale om misligholdelse. Da volden var begået efter forudgående samarbejdsvanskeligheder mellem F og kollegaen, var der rimelig grund til at opsige F.

Det har spillet en stor rolle ved vurderingen af bortvisningens berettigelse, at beslutningen herom er truffet uden, at F havde mulighed for at udtale sig og give sin version af episoden. Når den strengeste af alle ansættelsesretlige sanktioner skal bringes i anvendelse, er det væsentligt for berettigelsen heraf, at parten har haft lejlighed til at fremkomme med sin vurdering.

Derudover er det af væsentlig betydning for sagens resultat, at kollegaen optrådte provokerende op til lussingens afgivelse.
Konsekvensen af dommen er, at medarbejdere ikke alene skal optræde loyalt og passende på arbejdspladsen, men også i fritiden, uanset hændelsen ikke har tilknytning til arbejdspladsen.

Man kan ikke sige, at partshøringsprincippet som på det offentlige område er lovfæstet i forvaltningslovens § 19, kan udstrækkes til at gælde på det private område, men det vil have bevismæssig betydning i relation til vurderingen af den ansættelsesretlige sanktion som arbejdsgiveren har valgt, at han ikke forinden beslutningen blev truffet have hørt F’s version af sagen.

Nærmere oplysninger om sagen kan fås hos advokatfuldmægtig Christina Nøhr Lørrits, Elmer & Partnere, på tlf. 33 67 67 67.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev