Vestre Landsret har ved dom af 26. marts 2007 pålagt Vejle Kommune at betale erstatning for en periode på ca. 14 måneder, hvor kommunen uberettiget havde afvist at hjælpe en pædagog med helbredsmæssige vanskeligheder via bl.a. arbejdsprøvning at afklare, om hun havde ret til revalidering eller evt. fleksjob. Landsretten ændrede derved byrettens frifindelse.
OM SAGEN:
Pædagogen B, der tidligere havde fået bragt sygedagpenge til ophør og var overladt til pengeforsørgelse af sin ægtefælle, henvendte sig i december 2000 til Vejle Kommune for at få hjælp til eventuelt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen iværksatte i 2001 en arbejdsprøvning, men da denne viste, at B kunne arbejde få timer og havde store helbredsmæssige vanskeligheder, uden at dette dog kunne objektiviseres, fandt Kommunen, at der ikke var grundlag for hverken revalideringsmæssige foranstaltninger, fleksjob eller pension og herunder heller ikke var grund til at fortsætte den igangværende arbejdsprøvning. B klagede via Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) til det Sociale Nævn, der tiltrådte kommunens afgørelse. BUPL klagede til Ankestyrelsen, der fandt, at sagen var af principiel betydning og afgjorde (tillige udsendt som social meddelelse SM A-17-03), at B havde ret til yderligere arbejdsprøvningsforsøg. Kommunen sendte derefter B til yderligere arbejdsprøvning, hvilket resulterede i, at B blev visiteret til Fleksjob. BUPL krævede derefter erstatning for den forsinkede tilkendelse af fleksjob hos Vejle Kommune, der afviste at betale erstatning. Byretten frifandt Kommunen med begrundelse i, at der ikke var handlet uforsvarligt (udvist culpa) fra Kommunens side. Vestre Landsret fandt, at Ankestyrelsens afgørelse ikke var udtryk for “… et ændret skøn, men om en anden retlig vurdering. Kommunen kunne således ikke under de omstændigheder der var lagt til grund af kommunen, gyldigt afslå yderligere arbejdsprøvning. På den baggrund findes B.. at have krav på erstatning …”
Elmer og Partneres kommentar:
Landsrettens sondring mellem “et ændret skøn” og en “anden retlig vurdering” er væsentlig derved, at havde der blot været tale om et ændret skøn ville det have været vanskeligt at opnå erstatning for perioden bagud i tid, og ville normalt forudsætte egentlige bebrejdelsesværdige forhold (culpa). Når der er tale om fejlanvendelse af reglerne – retlig vurdering – er forholdet imidlertid væsentligt anderledes. Dommen vil derfor kunne have betydning for de borgere, der af kommunen i en periode (- f.eks. indtil SM A 17-03 forelå) uberettiget har fået afslag på revalideringsmæssige foranstaltninger, fordi borgeren efter kommunens opfattelse kunne for lidt, men efterfølgende har fået sådanne foranstaltninger iværksat på det samme grundlag og har fået tilkendt f.eks. fleksjob, revalidering, eller pension.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Søren Kjær Jensen, der har ført sagen på vegne BUPL.