nyheder

Erstatning for museskade

Vestre Landsret har i dom af 6. januar 2005 tilkendt en teknisk assistent, der arbejdede for Lego Systems A/S, erstatning for en ”museskade”, opstået i perioden 1997-1998. Erstatningen udgør i alt ca. kr. 200.000. Teknisk Landsforbund, der førte sagen for den skadelidte tekniske assistent, krævede erstatning for svie og smerte, et mén på 5 % og et erhvervsevnetab på 15 % samt behandlingsudgifter for i alt kr. 20.000 og fik tilkendt dette. Lidelsen var – som alle andre museskader indtil videre – afvist som arbejdsskade efter arbejdsskadesikrings-systemet, og Teknisk Landsforbund havde derfor valgt at anlægge sag mod arbejdsgiveren. I forbindelse med sagsanlægget blev der indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om, hvad ménet og erhvervsevnetabet som følge af armgenerne blev vurderet til, og Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at armgenerne kunne fastsættes til et mén på 5 % og et erhvervsevnetab på 15 %. Såvel byretten som landsrettens flertal på 2 dommere fandt, at arbejdsgiveren havde handlet erstatningspådragende og lagde herunder navnlig vægt på, at Lego fra midten af 1990’erne var ”bevidst om, at arbejdet med computermus kunne give de ansatte gener …”, at ”Lego fra efteråret 1996 var bekendt med, at overgangen til version UG11 (et nyt computersystem) indebar en større belastning for medarbejderne som følge af den øgede brug af computermus”, at en af Lego iværksat spørgeskemaundersøgelse i oktober 1997 konkluderede, at ”der var et klart sammenfald mellem omfanget af koncentreret skærmarbejde og omfanget af gener, og at de tekniske assistenter hørte til de mest belastede jobgrupper.”, at det skadelidte medlem i december 1997 sammen med sin umiddelbare overordnede havde rekvireret en undersøgelse fra BST, at hun med sin umiddelbare overordnede havde aftalt, ”at hun skulle have en ny CAD-computer, da der ikke kunne sættes andre mus til hendes daværende computer.”, at hun selv efter en sygemelding kort tid herefter ikke fik nedsat sin arbejdstid med brug af computermus, at der ikke ”fra ledelsens side blev taget initiativ til at ændre på (hendes) arbejdsfunktioner, således at antallet af timer med ensidigt computerarbejde blev nedsat til ca. 4 timer om dagen som anbefalet …”, og at Lego derfor har ”tilsidesat … forpligtelserne som arbejdsgiver …”. Under sagen havde Retslægerådet bl.a. vurderet, at det – såfremt den væsentligste del af hendes 32 timers ugentlige arbejdstid var anvendt til computermus – var ”… sandsynligt, at der (var) en årsagssammenhæng mellem … arbejdet med computermus og hendes smertetilstand.”, samt at den ”mest sandsynlige årsag til hendes konstaterede gener …” var ”hendes arbejde med computermus” på grund af ”… en klar tidsmæssig sammenhæng mellem (hendes) arbejde med computermus og hendes smertetilstand.” Der var i sagen uenighed om bl.a. omfanget af den tid, som den skadelidte havde arbejdet intensivt med computermus, men landsrettens flertal lagde efter bevisførelsen ”til grund, at (hun) har anvendt den væsentligste del af sin 32 timer lange arbejdsuge på arbejde, der nødvendiggjorde brug af mus i vidt omfang.”

Elmer & Partneres vurdering:
Det er vores vurdering, at dommen er særdeles væsentlig i relation til både spørgsmålet om, hvorvidt museskader kan anerkendes efter arbejdsskadeforsikringssystemet, og endvidere – særligt hvis skaderne ikke kan anerkendes efter arbejdsskadeforsikringssystemet – i relation til, hvorvidt museskader i visse tilfælde kan føre til erstatning efter almindelige erstatningsretlige regler. Hvor mange skader, der i samme omfang kan dokumenteres så grundigt som i nærværende sag, vides af gode grunde ikke, og det er derfor vanskeligt at skønne over omfanget af sager, som dommen kan have betydning for.

Nærmere oplysninger kan fås hos advokat Søren Kjær Jensen, der førte sagen.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev