nyheder

Erstatningsnævnet dømt i sag, hvor trusler indtalt af bruger på sagsbehandlers telefonsvarer var en straffelovsovertrædelse

Ved dom af 3. februar 2014 fastslog Retten i Viborg, at en brugers trusler om vold overfor sagsbehandler på Misbrugscenter, var en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og derfor omfattet af offererstatningsloven.

Den konkrete sag var et af de eksempler, som indgik i ”Høring om vold på arbejdspladsen – Offerets vanskelige vej til erstatning”, der blev afholdt i oktober måned sidste år på Christiansborg, se nedenfor. Se endvidere nyhed af den 27. november 2013, hvor dom af den 25. november 2013 fra Retten i Århus omtales.

I den konkrete sag fra Retten i Viborg havde sagsbehandleren på Misbrugscenteret en udgående funktion, hvor sagsbehandleren fungerede som støtteperson for en bruger, der boede i egen lejlighed. Sagsbehandleren havde forinden sin ansættelse på Misbrugscenteret arbejdet i en årrække som støtteperson for misbrugere.

Den pågældende bruger var af Misbrugscenteret og sagsbehandleren kendt for sin udad reagerende adfærd, hvor brugeren blandt andet brugte trusler til at opnå sine mål.

Efter sagsbehandleren i et år havde fungeret som støtteperson for den pågældende bruger, indtalte brugeren følgende besked på sagsbehandlerens telefonsvarer:

”Ja, det er NN. Jeg synes… de har åbenbart henvendt sig til dig, fordi jeg har drukket to øl, og nu kan jeg ikke få lov til at tage ind og træne eller noget som helst, og det er du gået med til. Ved du hvad X, jeg kan love dig en ting, du har bare at ringe til mig meget øjeblikkeligt, ellers får jeg dig hængt op i nosserne, og kan love dig, at jeg gør det. Og jeg holder ikke, før det er sådan, det kan jeg godt sige dig. Uanset om du får mig anbragt på det her, eller jeg får dom på det her, eller hvad fanden du gør. Hvis du stopper mig X i noget som helst med, at jeg kan tage ind og træne og sådan noget, så kan jeg godt sige dig, så har du ikke nosser, når jeg er færdig med dig X”.

Sagsbehandleren sygemeldte sig straks efter at havde hørt telefonbeskeden, kom aldrig tilbage til sit arbejde på Misbrugscenteret og har efterfølgende skiftet job til en helt anden branche.

Forholdet blev anmeldt til Erstatningsnævnet, som afslog at behandle sagen efter offererstatningsloven, idet Erstatningsnævnet ikke anså, at der var tale om en straffelovsovertrædelse. Erstatningsnævnets afslag var begrundet i 3 punkter:

  1. Sagsbehandleren var klar over brugerens meget aggressive og truende adfærd
  2. Misbrugscenterets oplysning om, at brugeren bevidst brugte trusler til at opnå sine mål, og at aggressiv adfærd og trusler var en ikke sjælden begivenhed, som de fleste medarbejdere oplevede, og som vanskeligt ville kunne undgås
  3. Der gik 2 år, inden forholdet blev anmeldt til politiet.

På baggrund af ovennævnte 3 punkter konkluderede Erstatningsnævnet følgende i deres afgørelse:

”Det er på baggrund af ovenstående nævnets opfattelse, at Deres klient må have været bekendt med skadevolderens aggressive adfærd. Det er herefter nævnets opfattelse, at hændelsen ikke er gået ud over, hvad Deres klient efter det oplyste om skadevolderens adfærdsmønster kunne forvente.”

Under retssagens forberedelse anførte Erstatningsnævnet, at de fremsatte trusler skulle bedømmes efter læren om materiel atypicitet. Med andre ord tilkendegav Erstatningsnævnet, at de fremsatte trusler rent ordlydsmæssigt var omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, men at omstændighederne som helhed taget i betragtning var af en sådan atypisk karakter i forhold til det, der ønskes omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, så de fremsatte trusler ikke var en overtrædelse af straffeloven.

Følgende fremhæves fra Rettens præmisser:
”Trusler, som er rettet mod nogen, der handler i medfør af offentlig tjeneste, er selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 119, stk. 1, ud fra en betragtning om, at den omhandlede gruppe skal nyde særskilt beskyttelse. En trussel, indtalt på en sagsbehandlers telefonsvarer, er ikke i sig selv en atypisk handling i forhold til det, der er ønsket kriminaliseret med bestemmelsen.”

Videre i Rettens præmisser anføres:

”Herefter og da indholdet af beskeden på telefonsvareren også efter det i øvrigt foreliggende går ud over, hvad den ansatte i kraft af sit virke kunne forvente i situationen, foreligger der en klar, kvalificeret og retsstridig overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.”

Elmer & Partnere anser det for glædeligt, at der nu foreligger 2 afgørelser, der begge klart og tydeligt gør op med Erstatningsnævnets holdning om, at vold og trusler fra patienter/brugere mod eksempelvis sagsbehandlere og plejepersonel, i relation til, om der er tale om en straffelovsovertrædelse, skal bedømmes på en særlig tilbageholdende måde, blot fordi den forurettede har valgt et arbejdsområde, hvor vold og trusler kan optræde oftere. Særligt er det glædeligt, at det ved dommen fra Retten i Viborg er slået fast, at straffelovens § 119, stk. 1 yder personer, der handler i offentlig tjeneste en særlig beskyttelse, som ikke falder bort, fordi den forurettede var bekendt med en skadevolders udad reagerende adfærd med vold og trusler.

På følgende link kan oplysninger og materiale vedrørende ”Høring om vold på arbejdspladsen – Offerets vanskelige vej til erstatning”, der i oktober 2013 blev afholdt på Christiansborg, læses. Den konkrete sag var medtaget som case 4.3 i den til Høringen udarbejdede materialesamling.

Sagen er ført for Dansk Socialrådgiverforening på vegne sagsbehandleren ved advokat Jesper Rossau Jensen, jrj@elmer-adv.dk.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev