Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
24.08.2011

Et enigt Erhvervssygdomsudvalg har anerkendt følelsesmæssigt belastende arbejde som årsag til depression

Elmer & Partnere

Sagen handler om en kvinde i 40’erne, som i en årrække var ansat ved politiet. Fra 2004 var hun hovedsageligt beskæftiget med sager om sædelighedsforbrydelser voldtægt, incest m.m. Arbejdet indebar afhøring af krænkere og ofre, ofte børn, og indimellem vanskelige vurderinger af om anmeldelserne kunne holde.


Kvinden sad meget alene med sagerne uden videre mulighed for faglig sparring.


Hun var i flere år glad for arbejdet med sædelighedssagerne og følte, at det gode kollegiale sammenhold i teamet, som hun var en del af, opvejede den følelsesmæssige belastning i arbejdet.


I 2005-06 fik kvinden en yderst kompliceret sædelighedssag omfattende et større antal personer. Sagen indebar et meget stort efterforskningsarbejde og var så stor og så kompleks, at hun fik praktiske problemer med at håndtere sagen alene. Desuden blev hun følelsesmæssigt påvirket af sagen på grund af dens karakter, og hun fik begyndende belastningssymptomer.


Sideløbende med denne sag, som hun ikke kunne få tilført ressourcer til, ændrede arbejdsmiljøet sig i hendes team på grund af uvished og usikkerhed om, hvad den forestående politikredsreform ville indebære af ændringer for teamet. Det kollegiale sammenhold begyndte at smuldre samtidig med, at hun på flere måder var overbelastet af den særligt tunge sædelighedssag.


Kvinden udviklede tiltagende symptomer på depression og blev sygemeldt i 2007. Det lykkedes ikke kvinden at vende tilbage til sit arbejde ved politiet på grund af vedvarende psykiske gener.


Sagen blev efter hjemvisning fra Ankestyrelsen forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.


Et enigt Erhvervssygdomsudvalg vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at kvindens sygdom i form af depressiv enkeltepisode var forårsaget af hendes arbejde som politiassistent. Udvalget indstillede derfor sagen til anerkendelse.


Udvalget begrundede sin indstilling med, at kvinden fra 2004 havde arbejdet med sædelighedsforbrydelser, hvor ofrene ofte var børn. Efterforskningen af udøverne var følelsesmæssigt belastende, og afhøringerne af ofrene afstedkom store psykiske krav. Kvinden arbejdede oftest alene med opgaverne, hvilket medførte stort ansvar for at få afdækket bevismaterialet. Særligt en stor sag i 2006 med omfattende incest var belastende for hende. På den baggrund er det udvalgets vurdering, at kvinden havde været udsat for en stor psykologisk belastning, som med overvejende sandsynlighed havde medført en depressiv enkeltepisode.


Arbejdsskadestyrelsen traf herefter ny afgørelse om anerkendelse af kvindens depression som en arbejdsskade.


Kommentarer til afgørelsen:

Afgørelsen viser, at en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, hvis sygdommen efter en konkret sandsynlighedsvurdering i det enkelte tilfælde må anses for at være forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene.


Erhvervssygdomsudvalget har de senere år indstillet en række sager om depression forårsaget af stress efter længerevarende arbejdsbelastning til anerkendelse.


Den konkrete afgørelse viser, at følelsesmæssigt belastende arbejde også kan føre til anerkendelse.

Spørgsmål til sagen kan rettes til Birgitte Filtenborg, der fører sagen for Politiforbundet.


Flere nyheder
Om os