nyheder

Fejlagtigt afslag på genoptagelse endte med erstatning på mere end 3 millioner kr.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter Højesterets dom af 22. april 2009 anvender ikke altid bevisbyrdereglen i dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2) korrekt.

En netop truffet afgørelse fra Ankestyrelsen illustrerer dette.

Sagen drejede sig om en lærer, der i 2000 var kommet til skade med ryggen, som følge af at en elev havde fjernet stolen, umiddelbart før læreren skulle sætte sig. Rygskaden blev anerkendt som arbejdsskade og ménet takseret til 12 % ved afgørelse af 25. oktober 2002. Læreren havde problemer med at arbejde fuldt ud som før og måtte bla. opgive et mindre bijob, men fik afslag på erhvervsevnetabserstatning i juni 2003.

Læreren fik tiltagende problemer arbejdsmæssigt; måtte sygemeldes og blev senere afskediget, hvorfor han søgte om genoptagelse, hvilket medførte afslag både i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Efter at være blevet tilkendt helbredsbetinget førtidspension søgte han på ny om genoptagelse, men ligeledes med afslag til følge, hvilket afslag blev tiltrådt af Ankestyrelsen i juli 2008 med henvisning til den dengang anvendte praksis, hvorefter skadelidte ikke alene skulle godtgøre, at der var sket erhvervsmæssige ændringer, men tillige at skadelidte skulle bevise, at årsagen til ændringerne skyldtes arbejdsskaden.

Efter Højesterets dom om genoptagelse af 22. april 2009; hvorefter denne praksis blev kendt ulovlig, søgte læreren om genbehandling af sin sag (forvaltningsretlig genoptagelse). Ved anmodningen herom blev det udtrykkeligt pointeret; at bevisbyrdereglen skulle anvendes; at han tidligt i forløbet efter skaden havde bedt om nedsat tjenestetid; og at de senere konstaterede smerter og de i forbindelse hermed beskrevne psykiske og kognitive gener i vidt omfang kunne henføres til skaden og dens følger.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den 29. oktober 2009, og genoptog sagen, men undlod fortsat at anvende bevisbyrdereglen i dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2), og skrev bla. herom: “Det er vores vurdering, at tilkendelsen af førtidspension ikke kan tilskrives arbejdsskadens følger”, og at tilkendelsen af førtidspension ifølge akterne hovedsageligt er sket “… på grund af dine psykiske problemer og heraf afledte kognitive problemer”.

Afgørelsen blev anket, og det blev i anken udtrykkeligt anført, at bevisbyrdereglen ikke var anvendt – og at akterne i øvrigt talte for en sammenhæng. Arbejdsskadestyrelsen foretog ikke nogen ændring, uagtet bevisbyrdereglen tydeligvis ikke var anvendt.

Ankestyrelsen har herefter ved afgørelse af 28. oktober 2010 tilkendt den skadelidte lærer 75 % erhvervsevnetab på baggrund af en årsløn på lovens dagældende maksimumbeløb (333.000 kr.) med virkning fra 24. august 2005; hvor det var konstateret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

Den skadelidte lærer har herefter krav på løbende erstatning, for perioden 24. august 2005 og frem, på ca. 22.500 kr. pr. måned, svarende til ca. 1,4 millioner kr., og for fremtiden et beløb, der – hvis det hele kunne kapitaliseres – ville udgøre ca. 1,9 millioner kr.

Kommentar:
Det er vores opfattelse, at en række af de “genoptagelsesafgørelser”, Arbejdsskadestyrelsen har truffet efter Højesteretsdommen af 22. april 2009, er truffet uden en korrekt anvendelse af bevisbyrdereglen. Den seneste af Ankestyrelsen offentliggjorte statistik for omgørelsesprocenter i 2009; hvorefter ca. 1/2 af alle afgørelser om genoptagelse omgøres, og hvorefter ca. 1/3 af alle afgørelser om erstatning eller godtgørelse blev omgjort, kan naturligvis ikke uden videre anvendes til belysning heraf; men tyder på en række fejl.

Sagen blev ført af Søren Kjær Jensen på vegne Danmarks Lærerforening for medlemmet.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev