nyheder

PATIENTSKADE VAR IKKE FORÆLDET

Hos Elmer Advokater fik vi tidligere på året medhold i en sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen, om hvorvidt en patients erstatningskrav efter en fedmeoperation var forældet.

 

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

Patienten fik i december 2009 opereret sin mavesæk mindre ved en såkaldt gastric bypass operation. På det tidspunkt blev der ikke ført statistik over bivirkningerne ved operationen, og lægerne var derfor i stort omfang fortsat uvidende om de følger, som operationen kunne forårsage.

Efter operationen tabte patienten sig hurtigt 57 kilo, men oplevede sideløbende en del bivirkninger. Efter et halvt år oplevede patienten, at hun var tæt på at besvime. Hvis hun rejste sig for hurtigt op, besvimede hun helt. Hospitalet afviste, at det havde sammenhæng med operationen. I stedet kunne det relateres til hendes hurtige vægttab, og hun blev derfor anbefalet at give kroppen tid til at finde sig selv.

 

FLERE INDIKATION PÅ SYMPTOMERNES SAMMENHÆNG MED OPERATIONEN

Flere lægelige undersøgelser over en lang periode viste senere, at patientens symptomer kunne tyde på at være en reaktion fra operationen, men der var tvivl herom. Patienten fik til sidst i sommeren 2011 foretaget en vippetest, hvis formål var at fremprovokere besvimelse og dermed vurdere, hvorvidt kroppen ville tilvende sig de ting, den blev udsat for.

Resultatet af testen viste, at hendes krop ikke kunne tilvende sig vippetesten og bekræftede diagnosen POTS (Postural takykardesyndrom), som er en sygdom i det autonome nervesystem. Hendes symptomer blev derfor henført til operationen i december 2009.

 

FRA HVILKET TIDSPUNKT SKULLE FORÆLDELSESFRISTEN REGNES FRA?

Patienten anmeldte skaden til patienterstatningen i marts 2014 – altså mindre end 3 år efter diagnosticeringen af POTS, men mere end 3 år efter operationen i december 2009.

Spørgsmålet var derfor fra hvilket tidspunkt patienten kendte eller burde kende til, at skaden var en følge af operationen, og dermed fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen skulle regnes.

Det var vores synspunkt, at forældelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til ikke kun selve skaden, men også til at skaden kunne være forårsaget af behandlingen eller muligvis undgået ved anden behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning.

Det afgørende for vurderingen af, om en patient har fået eller burde have kendskab til en indtrådt skade, er derfor ikke blot symptomerne, men også det forhold at patienten ved tolkningen af symptomer er afhængig af de informationer, som patienten får fra læger og andre behandlere – som i det konkrete tilfælde først informerede hende om en sammenhæng i forbindelse med diagnosticeringen af POTS i sommeren 2011.

 

RETTENS AFGØRELSE

Retten udtalte i sine præmisser, at såfremt sagen alene skulle afgøres på baggrund af tidspunktet for operationen og anmeldelsen af skaden, ville den klart være forældet. I så fald skulle patienten have en indsigt i sine symptomer, som mange af de specialister, der senere undersøgte hende, ikke havde.

Retten lagde derfor til grund, at det først gik op for specialisterne, at de bivirkninger, som patienten havde, skyldtes operationen efter 2010, og at der ikke var grundlag for at statuere at vores klient havde vidst noget eller anset det for muligt før efter undersøgelsen i 2011, der ledte til diagnosticeringen af POTS.

Vores klient fik dermed medhold i, at hendes erstatningskrav ikke var forældet på tidspunktet for skadesanmeldelsen i marts 2014.

 

OFTE SAMME TYPE AFSLAG

Hos Elmer Advokater oplever vi ofte, at sager afvises af Patienterstatningen og Ankenævnet som forældede med den begrundelse, at patienten vidste eller burde have vidst, at vedkommende muligvis kunne være påført en patientskade. Det til trods at ingen læger eller andre behandlere har indikeret dette til patienten, hvorfor patienten er uvidende om en sammenhæng mellem behandling og skade.

Det er et problem, idet patienten ikke får prøvet, hvorvidt skaden opfylder betingelserne for anerkendelse og derved afskæres muligheden for erstatning.

Derfor glæder det os at se, at retten har tilsidesat Ankenævnet for Patienterstatningen og Patienterstatningens vurdering i sagen og i stedet har fundet, at patienten rettelig var afhængig af den information hun fik fra læger og behandlere om en eventuel sammenhæng mellem behandling og skade. Information som hun først fik i sommeren 2011 – mere end 1½ år efter operationen – hvorfor forældelsesfristen tidligst kunne regnes herfra.

Dommen er accepteret af Ankenævnet, og sagen er nu tilbage i Patienterstatningen til stillingtagen til, om hun opfylder betingelserne for at få tilkendt erstatning. Gør hun det, kan erstatningen blive ret høj, da hun i dag alene arbejder få timer i et fleksjob.

 

KONTAKT

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Mie Andersen eller advokat Karsten Høj, der førte sagen for patienten. Læs derudover nærmere om vores øvrige arbejde på personskadeområdet, hvor vi som et særligt speciale behandler patientskadesager.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
Mie Andersen

Mie Andersen

Advokat

Direkte: +45 3367 6782

Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev