Højesteret har i dom afsagt den 16. november 2004 fastslået at en kommunal tjenestemand, ansat på prøve, forligsmæssigt kunne bringe ansættelsesforholdet til ophør ved indgåelse af en aftale om fratræden. Højesteret udtalte bl.a., – at der ikke i lovgivningen er en udtrykkelig regulering af dette spørgsmål – at der ikke i de forvaltningsretlige og ansættelsesretlige regelsæt er grundlag for at indfortolke et forbud mod forligsmæssigt aftalt fratræden i et offentligt ansættelsesforhold – at der i en lang årrække har været praksis for indgåelse af sådanne fratrædelsesaftaler, – at sådanne fratrædelsesaftaler opfylder et praktisk behov for en forligsmæssig afslutning i begge parters interesse. Højesteret fandt ikke grundlag for at anfægte den aftale, som den pågældende tjenestemand havde indgået med kommunen som følge af eventuel tilsidesættelse af notatpligt, mangelfuld partshøring eller manglende begrundelse. Aftalen var derfor indgået til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og ethvert mellemværende i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør og derfor kunne der ikke rejses yderligere krav. Landsretten var nået til samme resultat. I en samtidig af Højesteret afgjort sag, havde et medlem af en fagforening anlagt erstatningssag mod sin faglige organisation samt den advokat, der tillige havde behandlet sagen, men Højesteret fandt med samme begrundelse heller ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte den fratrædelsesaftale, hvorfor der allerede af denne grund ikke kunne pålægges den faglige organisation eller advokaten erstatningsansvar overfor medlemmet. I sine afgørelser af 16. november 2004 tiltræder Højesteret således, at den praksis, der gennem en længere årrække har været for indgåelse af fratrædelsesaftaler, ikke er i strid med forvaltningsretlige eller ansættelsesretlige regelsæt samt at der med aftalte fratrædelsesordninger kan gøres op med eventuelle sagsbehandlingsfejl i det forudgående forløb.

Eventuelle spørgsmål til Højesterets afgørelse kan rettes til advokat Peter Breum eller advokat Claus Hanghøj.