Retten i Odense har ved dom af 19. februar 2016 tilsidesat Ankestyrelsens afgørelse om, at en ansøger ikke var berettiget til førtidspension på det foreliggende grundlag.
Elmer og Partnere bistod den nu 62 årige mand, der fik afslag på førtidspension. Med dommen har han nu fået medhold i, at han har ret til førtidspension med virkning fra tidspunktet for kommunens afslag på det foreliggende grundlag den 26. marts 2014, og dermed at det var dokumenteret, at hans arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat i et sådan omfang, at han ikke kunne blive selvforsørgende.
Sagens omstændigheder
Sagen vedrørte en mand (ansøgeren), som var uddannet reprokopist i 1976. Fra 1985 til 1996 var han medicinstuderende, men færdiggjorde ikke studiet. I 2000 blev han uddannet maskintekniker, men kunne ikke finde ansættelse efterfølgende. Han arbejdede derfor i 3 måneder på Lego i Billund, og i 2003 arbejdede han i ca. 12 måneder på et sygehusapotek. I 2009 og 2010 var han i aktivering i 3 måneder. Siden havde ansøgeren stået uden for arbejdsmarkedet. Han havde været på kontanthjælp siden 2005, hvor hans dagpengeret ophørte.
Ansøgeren var diagnosticeret med en psykisk lidelse i form af skizoid personlighedsforstyrrelse og angst, ligesom han led af lunge- og rygproblemer og søvnapnø med svære forstyrrelser af søvnen.
Ansøgeren var igennem et længere sagsbehandlingsforløb i Odense Kommune, hvor han blandt andet deltog i afklaringsforløb i foråret 2013 ved REVA-Huset og igen i efteråret 2013 i praktikforløb i en fodboldklub samt et utal af behandlingsforløb og undersøgelser hos læger og psykiatere for både hans fysiske og psykiske lidelser. En speciallæge i psykiatri vurderede på kommunens anmodning i april 2013, at det ikke var sandsynligt, at der ville kunne afdækkes en arbejdsevne, der ville muliggøre funktion på det ordinære arbejdsmarked end ikke i et fleksjob. En anden psykiater tilsluttede sig dette ved i april 2013 at konkludere, at ansøgerens funktionsniveau var så lavt, at erhvervsevnen reelt ikke var til stedet.
Alligevel mente Odense Kommune, at der var behov for en fornyet arbejdsprøvning med henblik på udvikling af ansøgerens arbejdsevne – dette på trods af at senest arbejdsprøvning havde vist en ugentlig arbejdsevne på 70-90 minutter.
På den baggrund ansøgte den da 60 årige mand om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvilket Odense Kommune meddelte afslag på i afgørelse af 26. marts 2014 med den begrundelse, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at arbejdsevnen var nedsat i forhold til ethvert erhverv.
Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse, at: ”det ikke er dokumenteret, at din arbejdsevne på tidspunktet for kommunens afgørelse var varigt nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at du kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Vi vurderer endvidere, at der er behov for en yderligere og længerevarende afklaring af din arbejdsevne. Først herefter kan kommunen tage stilling til dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.”
Retten i Odense dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at ansøgeren havde ret til førtidspension med virkning fra tidspunktet for kommunens afgørelse den 26. marts 2014 og tilsidesatte dermed Ankestyrelsens afgørelse.
Retten lagde blandt andet vægt på, at ansøgeren havde taget flere uddannelser, men i en lang årrække ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom han i et meget langvarigt forløb havde været forsøgt revalideret, og at hans arbejdsevne havde været afprøvet gennem flere forløb, hvoraf det senest havde vist en arbejdsevne på 1½ time om ugen. Samtidig lagde retten vægt på, at læger og psykiatere entydigt vurderede, at der ikke var nogen behandlingsmuligheder, der kunne forbedre hans funktionsevne, at der ikke var nogen resterhvervsevne, og at han aldrig ville komme ud på arbejdsmarkedet igen.
På den baggrund fandt retten ud fra en samlet vurdering af det mangeårige fravær fra arbejdsmarkedet, ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand og arbejdsprøvningerne, at det var dokumenteret, at ansøgerens arbejdsevne var varigt nedsat på tidspunktet for Odense Kommunes afgørelse. Nedsættelsen var af et sådant omfang, at det var udelukket, at ansøgeren kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i fleksjob.
Kommentar
Bevisbyrden i en sag som denne er særdeles vanskelig at løfte for ansøgeren, der skal godtgøre, at uanset hvilken foranstaltning eller behandling, som kunne iværksættes, så vil det ikke kunne medføre en forbedring af ansøgerens arbejdsevne.
Os bekendt er denne dom den første dom, hvor borgeren får medhold i, at betingelserne for førtidspension er opfyldt efter ikrafttrædelsen af reformen den 1. januar 2013.
Det er Elmer og Partneres opfattelse, at retten med rette lagde vægt på, at det var dokumenteret, at ansøgeren ikke havde en arbejdsevne, der ville være anvendelig på det ordinære arbejdsmarked eller i det omfang, det forventes i et fleksjob.
Vi bemærker samtidig, at ansøgeren havde ret til pension på trods af, at han ikke havde været i ressourceforløb. Retten fandt altså, at det var tilstrækkeligt dokumenteret i de lægelige akter og observationerne i arbejdsprøvningerne, at han ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende.
At kommunerne og Ankestyrelsen på trods af flere afklaringsforløb og lægelige akter, som siger det modsatte, alligevel finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke er udviklingsmuligheder, er et problem vi ofte ser i sager om overgang til fleksjob eller førtidspension. Derfor er det glædeligt at konstatere, at retten dømte Ankestyrelsen til at tilkende ansøgeren førtidspension.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at dommen netop er anket til landsretten af Ankestyrelsen.
OPDATERING: Østre Landsret ændrede den 9/2 2017 byrettens dom og frifandt Ankestyrelsen.
Kontakt
Spørgsmål i sagen kan rettes til advokat Mie Andersen, der førte sagen på vegne af pensionsansøgeren