Byretten i Odense har tilkendt vores klient en erstatning på 1,1 million kroner for midlertidige og varige helbredelsesudgifter og andet tab. Udgifterne gik blandt andet til kvindens taxakørsel.
Kvinden var i januar 2005 involveret i en trafikulykke. Ved ulykken pådrog hun sig blandt andet flere brud i ansigtet og på kroppen, blødninger i hjernen og nerveskader, ligesom det ene øje måtte fjernes.
De betydelige handicaps, som hun blev påført ved ulykken, medførte en række udgifter til indretning af sit hus og have, til behandlinger af psykolog, tandlæge, fysioterapeut, fodterapeut m.fl.
Derudover betød ulykken, at kvinden fik betydelige udgifter til kørsel i taxa, da hun på grund af sine særlige handicaps ikke kunne gøre brug af det offentlige tilbud om handicapbefordring. Al transport til behandlere, til indkøb og til familiebesøg måtte derfor foregå i taxa.
Skadevolders motoransvarsforsikring anerkendte ansvaret og udbetalte erstatning for tab af erhvervsevne, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte m.v.. Men forsikringen afviste kvindens krav på erstatning for midlertidige og varige helbredelsesudgifter og andet tab efter bestemmelsen i Erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, og § 1a.
Forsikringsselskabet mente ikke, at kvinden var berettiget til at kræve de nævnte udgifter erstattet. Samtidigt mente de, at det er en betingelse for at få erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, at udgifterne har en nær tidsmæssig tilknytning til uheldet, og at helbredelsesudgifterne har en sikker helbredende effekt. Endelig mente selskabet ikke, at der er ret til erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab for perioden efter méngradsfastsættelsen.
Sagen blev herefter indbragt Retten i Odense. Sagens principielle karakter betød, at sagen blev behandlet af tre dommere.
I sin afgørelse pointerede byretten bland andet, at taxakørsel var nødvendigt for kvinden
”med henblik på at kunne komme til behandlinger og varetage indkøb m.v., samt i forhold til at kunne have et socialt liv.”
Yderligere gjorde byretten det klart, at kvindens udgifter til fodterapi-, tandlæge-, psykolog-, fysioterapi, herunder ridefysioterapi og akupunkturbehandlinger samt indtag af medicin, var omfattet af begreberne ”helbredelsesudgifter og andet tab” i erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1. At udgifterne ikke var afholdt ”umiddelbart efter skaden” kunne ikke føre til en anden vurdering, henset de udsædvanligt omfattende og komplicerede skader og følgevirkninger, som kvinden pådrog sig som følge af ulykken.
Endeligt anførte byretten, at selskabets udbetaling af méngodtgørelse ikke er ensbetydende med, at der ikke kan ydes erstatning for helbredsudgifter og andet tab.
Ved dom af 13. juni 2016 udmålte Retten i Odense skønsmæssigt kvindens krav på midlertidige helbredelsesudgifter og andet tab til 100.000 kroner. Og udmålte kravet på erstatning for varige udgifter hertil til 1 million kroner. I alt et samlet krav på 1,1 millioner kroner.
Dommen er anket til Østre Landsret.
Dommen viser bland andet, at der efter Erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, og § 1a ikke kan stilles krav om, at der er nær tidsmæssig tilknytning imellem skaden og de udgifter, som kræves erstattet.
Der kan heller ikke stilles krav om, at de afholdte helbredelsesudgifter har en sikker helbredende effekt.
Endelig viser dommen, at der også ydes erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, som er afholdt efter, at méngraden er fastsat.
Kontakt kan rettes til Gert Willerslev, der førte sagen for kvinden. Du kan læse nærmere om vores forsikringsretlige område samt yderligere information vores arbejde med sager om erstatning efter trafikulykke.