nyheder

Højesteret afsiger 3 domme om ansættelsesbevisloven

Principperne fra 1997 dom genanvendes.

Elmer & Partnere har for 3F ført sag i Højesteret om godtgørelsesniveauet efter ansættelsesbevisloven. I dommen tilkendes en ansat, der ikke havde modtaget noget ansættelsesbevis 10.000 kr. i godtgørelse. Højesteret lagde vægt på, at han på den ene side fik bragt klarhed over sine rettigheder ved hjælp af sin fagforening, men på den anden side havde været usikker vedrørende opsigelsesvarsel, overarbejdsbetaling og pensionsbidrag. Han havde bedt om et ansættelsesbevis, der ikke var udleveret, og var ikke den eneste i virksomheden, der ikke havde noget ansættelsesbevis. Derfor udmåltes godtgørelsen til 10.000 kr.

Ved samme dom har Højesteret fastsat udmålingsprincipper for godtgørelser efter ansættelsesbevisloven Disse udmålingsprincipper må anses for at være retningsgivende for alle sager, der fremover afgøres af domstolene.

Højesteret bruger præcis samme formuleringer, som Højesteret anvendte i 1997.

Ansættelsesbevissager opdeles i bagatelsager med en godtgørelse op til 1.000 kr. efter ansættelsesbevislovens § 6, stk. 2. Herom indeholder dommen intet nyt i forhold til lovbestemmelsen.

For øvrige sager opdeles de i tre kategorier:

Den første kategori er de sager, hvor forholdet ikke har konkret betydning for lønmodtageren. I disse sager fastsætter Højesteret en maksimumgodtgørelse på 5.000 kr. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fastsættes til 2.500 kr.

Den anden kategori er de sager, hvor der er opstået tvist om ansættelsesforholdet eller konkret risiko herfor, som korrekt opfyldelse af oplysningspligten kunne have afværget. I disse sager sættes et loft på godtgørelserne på 10.000 kr., hvor der i mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør fastsættes en godtgørelse på 7.500 kr.

Den tredje kategori er de sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder. Her kan der udmåles godtgørelser, der dog ikke bør gå op over 25.000 kr., medmindre der foreligger særligt grove tilfælde.

I præmisserne anfører Højesteret forskellige argumenter, der kan tale for højere eller lavere godtgørelser.

Et af de momenter, der særligt fremhæves, er, at en godtgørelse efter omstændighederne ikke skal betales, såfremt arbejdsgiveren uden videre retter for sig, efter at forholdet er påtalt. Fra overenskomstområdet kendes ”nach-frist” regler, hvor arbejdsgiveren har 2 uger til at rette for sig, når en overtrædelse af ansættelsesbevisloven påtales. Højesteret ønsker, at der ved fastsættelsen af godtgørelsesniveauet skeles hertil. Om det i sidste ende betyder indførelsen af en egentlig nach-frist-regel for sager uden for overenskomstområdet, må vise sig.

Højesteret afsagde samtidig to andre domme vedrørende samme lov.

I den ene fik en advokatfuldmægtig en godtgørelse på 15.000 kr. Ansættelsesbeviset indeholdt væsentlige mangler, der bl.a. havde medført, at den ansatte uberettiget selv måtte betale meget store beløb til kurser, som arbejdsgiveren lovgivningsmæssigt var forpligtet til at betale. Herudover havde den ansatte flere gange rykket for et ansættelsesbevis. Højesteret bemærkede, at der var tale om et særegent ansættelsesforhold, der nærmest havde karakter af et samarbejde mellem erhvervsdrivende.

I den anden sag tog Højesteret stilling til fleksjobberes krav på overenskomstmæssige forhold. Foranlediget heraf var der også mangler ved ansættelsesbeviset. Det udmålte Højesteret til en godtgørelse på 4.000 kr.

Kommentarer:
Det er overraskende, at Højesteret på trods af en mellemliggende lovændring vender tilbage til udgangspunktet fra 1997. Ved den mellemliggende lov var forventningen, at godtgørelser skulle udmåles i uger.

Generelt fremstår godtgørelsesniveauet som sænket i forhold til 1997 dommen. På den anden side viser den konkrete 3F sag, at der ikke skal særlig meget til for at komme op på 10.000 kr., og spørgsmålet er derfor, om der i realiteten er sket nogen væsentlig ændring af godtgørelsesniveauet i forhold til 1997 dommen.

Det vil være nødvendigt at følge udviklingen af retspraksis i den kommende periode for at konkludere herom.

Gå-hjem-møde:
Advokat Jacob Goldschmidt, som førte sagen for 3F, holder gå-hjem-møde tirsdag den 21. december 2010 kl. 15.00 – se separat nyhedsmail herom.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev