nyheder

Højesteret blåstempler sagsbehandling i ansættelsesretlige sager – forfulgt uden ugrundet ophold

Højesteret har i to principielle domme afsagt den 5. oktober 2006 taget stilling til ”forfulgt uden ugrundet ophold” i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5. Baggrunden for sagerne Når en virksomhed går konkurs, har lønmodtagerne krav på dækning af deres løntilgodehavender med fortrinsstilling før de andre kreditorer. Den løn, der er forfalden mindre end 6 måneder før virksomheden går konkurs, har altid prioritet. Det følger af konkurslovens § 95, stk. 5, nr. 1. Hvis lønkravene er ældre end 6 måneder, skal kravene – for at få privilegium – være forfulgt uden ugrundet ophold. Typisk er kravene mere end 6 måneder gamle, fordi der har været en tvist mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, som endnu ikke er løst. Tvisten kan være behandlet ved domstolene, ved det fagretlige system eller ved forhandling mellem parterne. Der er også sager, hvor lønmodtageren ikke har været opmærksom på et krav mod arbejdsgiveren, men de er ikke omfattet af højesteretsdommen. Lønmodtagernes krav udbetales næsten altid gennem Lønmodtagernes Garantifond (LG). LG søger herefter dækning i konkursboet. Afgørelser om, hvorvidt sagerne har været forfulgt uden ugrundet ophold, træffes derfor i praksis stort set altid af LG. HK konstaterede for nogle år siden et øget antal afslag fra LG med den begrundelse, at sagerne ikke havde været forfulgt uden ugrundet ophold. Det var HKs opfattelse, at LG havde ændret praksis, og på den baggrund blev der afholdt møder til drøftelse af problemstillingen. De to sager, hvor Højesteret nu har afsagt dom, blev på den baggrund udvalgt af HK, og efter aftale mellem HK og LG henvist til Østre Landsret til behandling i 1. instans ud fra et ønske om en principiel afgørelse. De to sager Sagerne var kendetegnet ved, at der var gået ca. 1 år fra forfaldstidspunktet vedrørende kravene til virksomhederne gik konkurs. Stævning var indleveret til domstolene i begge sager inden 6 måneder efter forfaldsdatoen for hoveddelen af kravene. I den ene sag afviste arbejdsgiveren betaling den 19. september 2001, og retssag blev anlagt den 8. februar 2002. I den anden sag afviste arbejdsgiveren betaling den 8. januar 2002, og retssag blev anlagt den 24. maj 2002. I den periode blev der korresponderet mellem lønmodtageren, HKs lokalafdeling, HKs juridiske afdeling og HKs advokatforbindelse. Det var LGs synspunkt under sagen, at der i disse perioder reelt intet var foretaget over for arbejdsgiveren, og at det må kræves, at der foretages aktive skridt over for arbejdsgiveren, medens interne ekspeditioner ikke er tilstrækkelige. LG gjorde gældende, at det ikke er undskyldende, at der er opbygget et system, hvor både HKs lokalafdeling, HKs juridiske afdeling og HKs advokater skal vurdere sagen, og alle bruger tid på sagsbehandling. Lønmodtageren må derfor tåle identitet med HK og advokaten, og havde derfor efter LGs opfattelse ikke gjort nok for at forfølge kravet. Heri var Højesteret ikke enig. Højesteret anfører i begge sager følgende: ”Den omstændighed, at retssag vedrørende et bestridt krav på løn mv. er anlagt inden 6 måneder efter, at kravet er forfaldet, giver ikke uden videre grundlag for at fastslå, at kravet er søgt gennemført uden ugrundet ophold. jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5. Dette spørgsmål må således afgøres efter en konkret vurdering. Ved denne vurdering skal der ikke alene lægges vægt på, i hvilket omfang der forud for sagsanlægget har været ført forligsforhandlinger mellem parterne eller på anden måde har været kontakt mellem disse. Ved vurderingen må der tillige indrømmes lønmodtageren, dennes faglige organisation og/eller lønmodtagerens eller organisationens advokat rimelig tid til at foretage de interne undersøgelser og overvejelser vedrørende sagens bevismæssige og juridiske spørgsmål, som er fornødne for at tage stilling til, om kravet bør forfølges ved anlæggelse af retssag.” LG gjorde supplerende gældende, at der reelt ikke skete nogen ændringer i opfattelsen hos HK og/eller advokaten i de perioder, hvor sagen lå stille. Der blev alene indhentet lidt supplerende oplysninger. I den ene sag var spørgsmålet, hvem af flere mulige arbejdsgivere der skulle stævnes i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. I den anden sag var spørgsmålet, om lønmodtageren selv havde opsagt stillingen og var fratrådt øjeblikkeligt eller var blevet opsagt og fritstillet. Det blev af HK gjort gældende, at det var en ren bevissag, og at det netop er i en sådan situation, at advokatens overvejelser er af betydning for HKs beslutning om, hvorvidt sagen videreføres. På den baggrund fandt Højesteret, at det var rimeligt, at i første omgang HKs juridiske afdeling havde stillet spørgsmålstegn ved, om sagen kunne gennemføres med et positivt resultat, og derefter, at der gik tid, før HKs advokatforbindelse nåede til en konklusion om dette spørgsmål. Herefter udtaler Højesteret om begge sager, at der ”forelå begrundet tvivl om kravet”. På denne baggrund fandt Højesteret, at sagerne var forfulgt uden ugrundet ophold.

Elmer & Partneres bemærkninger:
Det var under sagen gjort gældende, at det for enhver sag må gælde, at blot der er stævnet inden 6 måneder efter forfaldstidspunktet, nyder kravet privilegium. Baggrunden herfor er, at man vedrørende det ubestridte lønkrav kan indlevere en konkursbegæring. Efter § 95, stk. 1, nr. 1 opnår man privilegium, hvis kravet er mindre end 6 måneder gammelt. Den lønmodtager, der er henvist til at stævne ved de almindelige domstole, bliver derfor dårligere stillet end den lønmodtager, der blot kan indgive en konkursbegæring. Dette overordnede synspunkt afviser Højesteret. I den ene af de to sager, der var forelagt Højesteret, var der ingen pauser i sagsbehandlingen af nævneværdig betydning. For så vidt angår den anden sag gik der ca. 1 måned, før lønmodtageren besvarede en henvendelse fra HKs lokalafdeling, og der var yderligere en periode på 6 uger fra sagen var modtaget på advokatkontoret og indtil det pga. ferie, helligdage mv. lykkedes at holde et møde i sagen. Det blev erkendt for Højesteret, at det i bagklogskabens lys naturligvis var muligt at pege på tidspunkter, hvor sagsbehandling kunne have været gennemført hurtigere. Imidlertid vil det i praksis være umuligt at undgå, at en række sager som led i almindelig sagsbehandling har et tidsforløb svarende til de sager, der blev forelagt for Højesteret. Hvis Højesteret ikke havde blåstemplet denne sagsbehandlingsform, ville det få som konsekvens, at alle lønmodtagerkrav skulle behandles, som om arbejdsgiveren var i konkret risiko for insolvens, og det ville have som konsekvens, at der i en lang række sager måtte udtages stævning på et enten utilstrækkeligt grundlag eller på et tidspunkt, hvor mulighederne for andre løsninger ikke var tilstrækkelig undersøgt. Samlet er det Elmer & Partneres opfattelse, at det system, der er opbygget i HK regi, hvor sagen først behandles ved HKs lokalafdelinger, derefter ved HKs centrale juridiske afdeling, før sagerne oversendes til advokat, er blåstemplet. Naturligvis skal sagerne ikke ”ligge på hylde”, men hvis sagerne indgår i en sædvanlig sagsbehandlingsrutine, risikerer man ikke at miste privilegium. Selvom Højesteret ikke gav medhold i, at der er privilegium for ethvert krav, hvor der er stævnet inden 6 måneder, er det dog Elmer & Partneres forventning, at LG næppe fremover vil gøre gældende, at sager ikke er forfulgt uden ugrundet ophold, hvis der er stævnet inden 6 måneder. Da der var ca. 4 måneders pause i udadvendte aktiviteter i begge sager, er det svært at se, hvilke sager der skulle falde uden for denne ”tommelfingerregel”. Sagen blev for Højesteret ført af HK på vegne to medlemmer. Højesteret behandler den 1. februar 2007 yderligere en sag om problemstillingen, hvor Højesteret dels skal tage stilling til forfaldstidspunkter vedrørende godtgørelse efter funktionærlovens §§ 2 a og 2 b og derudover, hvilke konsekvenser det skal have, når en lønmodtager ikke kontrollerer en indbetaling til et pensionsselskab af en fratrædelsesgodtgørelse.

Yderligere oplysninger vedrørende sagen kan fås hos advokat Jacob Goldschmidt, der førte sagen for HK.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev