Som følge af delvis nedlæggelse af den skole, hvor hun var ansat som speciallærer, og hvor hun navnlig underviste børn med særlige taleforstyrrelser, var A blevet afskediget, men var efterfølgende blevet anvist en stilling som lærer på en anden skole i regionen, hvor hun skulle undervise børn med generelle udviklingsvanskeligheder. Det pågældende arbejde indebar, at speciallæreren ikke kunne bruge sin specielle uddannelse. Derudover ville det pågældende arbejde være præget af en række praktisk betonede funktioner bestående i mere omfattende hjælp til børnenes pleje. Højesteret fastslog, at den anviste stilling ikke var passende, jf. tjenestemandslovens § 12, som fandt tilsvarende anvendelse, og at A derfor fortsat var berettiget til rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens § 32.
Østre Landsrets dom er omtalt på vores hjemmeside her.
Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Peter Breum pb@elmer-adv.dk, der førte sagen for Danmarks Lærerforening.