Højesteret har ved dom af 8. december 2008 underkendt Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetabserstatning til en hjemmehjælper, der nogle år efter en arbejdsskade, havde tilkendt pension med henvisning til dels følgerne af den arbejdsbetingede rygskade og dels et kronisk belastningssyndrom. Med dommen blev der dermed givet FOA – Fag og Arbejde, der førte sagen for hjemmehjælperen, medhold i, at erstatningen ikke skulle nedsættes med henvisning til psykiske gener.
Sagen drejede sig om en hjemmehjælper (A) der i 1993 var udsat for et fald, der medførte skade på hendes ryg. Hun passede sit arbejde med et vist sygefravær indtil 1999. hvor hun blev permanent sygemeldt. Under revalideringsafklaring i perioden efter arbejdsophøret, blev hendes psykiske tilstand forværret på grund af en række dødsfald i familien. Hendes generelle psykiske tilstand var ifølge en del lægelige akter endvidere påvirket af, at hun frem til 1993 havde haft et belastende ægteskab med skilsmisse – hvilke forhold dog ikke dengang forhindrede hende i at arbejde.
Hun blev tilkendt mellemste førtidspension, fordi kombinationen af hendes fysiske og psykiske lidelser fandtes varigt at have nedsat hendes erhvervsevne.
Ankestyrelsen vurderede i sin afgørelse, at A´s samlede erhvervsevnetab udgjorde 65%, men at lidt over halvdelen heraf med overvejende sandsynlighed var forårsaget af hendes psykiske forhold. Ankestyrelsen havde i sin afgørelse anført: “Vi vurderer det overvejende sandsynligt, at Deres erhvervsevne ville være påvirket af Deres psykiske gener, selvom arbejdsskaden ikke var sket.” (Ankestyrelsen har efter loven bevisbyrden herfor jvf dagældende § 13 – nu § 12, stk. 2).
Højesterets flertal på 3 dommere, fandt ikke at Ankestyrelsen havde ” ..godtgjort at overvejende sandsynlighed taler imod, at hele erhvervsevnetabet skyldes arbejdsskaden”; hvorimod mindretallet på 2 dommere fandt at Ankestyrelsen havde ført dette bevis.
Både flertallet og mindretallet henviste i deres begrundelser til de lægelige akter; Retslægerådets udtalelse og Ankestyrelsens lægekonsulenters svar på stillede spørgsmål.
KOMMENTAR:
Der er tale om en konkret bevismæssig vurdering, men såvel flertallet som mindretallet har ved denne bevisvurdering taget udgangspunkt i afgørelsens ordlyd om, hvorvidt skadelidtes erhvervsevne ville være påvirket …., selvom arbejdsskaden ikke var sket.
Sagen er ført for FOA – Fag og Arbejde af advokat Søren Kjær Jensen.