A der var udsat for en arbejdsskade i 1999, og som i 2000 var tilkendt førtidspension, fik i første omgang afgjort sit erhvervsevnetab af Arbejdsskadestyrelsen i april 2001, til mindre end 15 % . Efter anke og flere hjemvisningsafgørelser, samt indhentelse af nye lægelige vurderinger fik A i juni 2006 en ny afgørelse lydende på 45 %. A – der er født i 1943 – skulle således have udbetalt erstatningen som et engangsbeløb, da det var under 50 %. (hvis det havde været på 50% eller derover ville det skulle udbetales som løbende ydelse med virkning fra tidspunktet hvor tabet var opstået). Da erstatningen blev beregnet med den kapitalfaktor, der var gældende på det sidste afgørelsestidspunkt – i 2006 – ankede vi afgørelsen med – bl.a.- den begrundelse, at erstatningen måtte beregnes med den kapitalfaktor, der var gældende 5 år før – i 2001, da den første (forkerte) afgørelse blev truffet. Dette gav Ankestyrelsen os medhold i, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen i en ny afgørelse 18. december 2006 forhøjede engangserstatningen med 218.000 kr.!!! Forskellen i beløbet er så stor, dels fordi der var gået 5 år fra første afgørelse og dels fordi skadelidte var født i 1943, hvorved kapitalfaktorerne er faldet drastisk i denne periode.

Kommentar:

Afgørelsen understreger det vigtige i at være opmærksom på, om Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erstatning på under 50% er udtryk for ændringer af tidligere “fejlagtige” afgørelser – altså afgørelser der burde være truffet tidligere. Særligt hvis skadelidte er ældre, kan der være tale om betydelige beløb, der som følge af kapitalisering tillige er skattefri. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på problemet, fordi vi i talrige tilfælde har konstateret, at Arbejdsskadestyrelsen ikke af sig selv altid er opmærksom på dette problem.