Østre Landsret har i en dom af 14. december 2007 truffet afgørelse om, at en bankmedarbejder havde krav på feriegodtgørelse af et større bonusbeløb, som ensidigt og skønsmæssigt blev fastsat af arbejdsgiveren, idet beløbet måtte anses for at være en del af hans samlede vederlæggelse for arbejdet for banken, jf. ferielovens § 26, stk. 1. Ligeledes fandt landsretten, at det var arbejdsgiveren, der havde bevisbyrden for, at et bonusbeløb indeholdt et fastholdelseselement. Banken havde udbetalt et bonusbeløb, der var væsentligt større end tidligere års bonusbeløb efter en diskussion om, hvad der ville få bankmedarbejderen til at være tilfreds. Beløbet blev udbetalt af arbejdsgiveren under den forudsætning, at halvdelen var en fastholdelsesbonus, men dette var ikke meddelt bankmedarbejderen, som ikke i den givne situation burde have indset, hvilken forudsætning der fra arbejdsgiverens side lå bag udbetalingen af bonus.
Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Peter Breum, der førte sagen for Finansforbundet.