nyheder

Ufrivillig involvering i skudepisode var ikke erstatningsberettigende

En sen aften i februar 2012 blev en ung kvinde ufrivilligt involveret i en skudepisode. Kvinden og hendes kæreste var netop gået i seng, da de hørte slagsmål og skud i lejligheden nedenunder.

Kort efter blev døren til deres lejlighed sparket ind, og en blødende mand faldt ind i entréen. Manden forklarede usammenhængende, at han var blevet skudt af underboen. Manden råbte til underboen, at han skulle holde sig væk og ikke komme op i lejligheden. Kvinden frygtede derfor, at underboen ville komme op i lejligheden, og hun frygtede for sit liv.  Hun flygtede derfor ad bagtrappen op på loftet, hvor hun gemte sig, indtil hun senere blev fundet af politiet.

 

Fik store psykiske problemer

Efter hændelsen fik kvinden store psykiske problemer, og Retslægerådet vurderede, at hun havde fået lidelsen ”anden tilpasningsreaktion”. Årsagen til lidelsen var dog ikke hændelsen alene, men måtte også tilskrives kvindens særegne personlighed og hendes sårbarhed. Ifølge Retslægerådet talte den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelsen og de efterfølgende klager dog for hændelsen som den udløsende årsag til lidelsen.

Som følge af sine psykiske problemer efter hændelsen, måtte kvinden opgive sin gymnasieuddannelse, og det er ikke siden lykkedes hende at komme i uddannelse eller arbejde.

Ifølge Offererstatningslovens § 1, stk. 1, yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven. Kvinden anmeldte derfor hændelsen til Erstatningsnævnet. Nævnet afslog imidlertid ansøgningen om erstatning og godtgørelse med den begrundelse, at kvinden ikke havde været direkte skadelidt i forbindelse med en overtrædelse af Straffeloven. Endvidere henviste nævnet til, at retspraksis ikke generelt har taget stilling til, hvorvidt f.eks. tilskuere, tilstedeværende og pårørende til traumatiske hændelser og forbrydelser kan være erstatningsberettigede efter erstatningsansvarslovens regler.

 

Sagen indbragt for retten

Kvinden indbragte derpå sagen for Retten under anbringende, at det ikke er en betingelse for ret til erstatning efter Offererstatningslovens § 1, stk. 1, at man er kommet til skade som en direkte følge af en straffelovsovertrædelse, men at man også som indirekte skadelidt er omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår således af Erstatningsnævnets egen praksis, der er beskrevet i flere af nævnets årsberetninger, at man kan have været så tæt på begivenhedernes centrum, at man som indirekte skadelidt er berettiget til erstatning.

Synspunktet er endvidere af fastslået i praksis fra Højesteret, herunder UfR2014.2376H. I sagen pålagde Højesteret Erstatningsnævnet at yde erstatning til en mor, der var påført en egentlig psykisk lidelse, der rakte ud over sorg og savn, da hun modtag besked om, at faderen havde dræbt deres to mindreårige børn ved at skære halsen over på dem. Moderen havde ikke selv overværet drabene, men blev efterfølgende underrettet om drabene.

 

Dommen

Den 3. juli 2017 frifandt Retten i Roskilde Erstatningsnævnet.

I dommens præmisser lægger Retten indledningsvist til grund, at Erstatningsnævnet som udgangspunkt kun betaler erstatning til ansøgere, der er direkte forurettede ved en straffelovsovertrædelse, men at man kan have været så tæt på begivenhedernes centrum, at man som indirekte skadelidt alligevel er berettiget til erstatning.

Retten vurderede imidlertid, at kvinden hverken var direkte skadelidt eller havde været så tæt på begivenhedernes centrum, at hun kunne anses som værende indirekte skadelidt og dermed erstatningsberettiget efter Offererstatningslovens § 1.

Ved vurderingen lagde Retten navnlig vægt på, at kvinden ikke var til stede under skudepisoden, at hun ikke selv så gerningsmanden eller offeret, at gerningsmanden ikke kom op i lejligheden, og at hun under det meste af episoden gemte sig i soveværelset og på bagtrappen, hvor hun forblev, indtil hun blev fundet af politiet. Endvidere lagde retten vægt på, at kvinden hverken under eller efter episoden blev udsat for vold eller trusler af gerningsmanden.

 

Kommentarer

Dommen fastslår, at det ikke er en betingelse for ret til erstatning efter Offererstatningslovens § 1, stk. 1, at man er direkte forurettet ved en straffelovsovertrædelse. Ret til erstatning kan også opnås, hvis man har været så tæt på begivenhedernes centrum, at man indirekte har lidt skade.

Erstatningsnævnets afvisning af ansøgningen med den begrundelse, at kvinden ikke var direkte skadelidt i forhold til en overtrædelse af Straffeloven, var derfor ikke i overensstemmelse med gældende ret.

Under retssagen udtalte Retslægerådet som nævnt, at den tidsmæssige sammenhæng mellem hændelsen og de efterfølgende klager talte for hændelsen som den udløsende årsag til, at kvinden udviklede lidelsen ”anden tilpasningsreaktion”. Det kan derfor undre, at Retten vurderede, at kvinden ikke havde været så tæt på begivenhedernes centrum, at hun som indirekte skadelidt var erstatningsberettiget.

Sagen blev ført af advokat Gert Willerslev, hvortil spørgsmål om sagen kan rettes.

 

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Gert Willerslev

Partner

Direkte: +45 3367 6770

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev