nyheder

“Museskader” anerkendt som erhvervssygdom. Læs Arbejdsskadestyrelsens pressemeddelelse og kommentarer fra Elmer & Partnere

Arbejdsskadestyrelsen har den 27. september udsendt følgende pressemeddelse:

“Erhvervssygdomsudvalget har med anerkendelsen af de 3 sager udnyttet muligheden for i konkrete sager at anerkende museskader i ganske særlige tilfælde. Det har der været enighed om i udvalget, siden to udredningsrapporter har afvist en generel sammenhæng mellem museskader og arbejdet med mus. Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen, siger: Det er en historisk dag, hvor vi har anerkendt de første tre museskader som arbejdsskader. De tre sager viser, at der skal være tale om helt specielle forhold og belastninger, før man kan få anerkendt skader i armene efter arbejde med mus.

Den ene sag: En kvindelig teknisk tegner fik tiltagende smerter i højre arm og fik konstateret en tennisalbue. I 10 år tegnede hun med musen i højre hånd i cirka 40 timer om ugen. Hun arbejdede derefter i 1 år i 90-95 procent af arbejdstiden primært med intensivt, computerbaseret tegnearbejde (CAD-program). Det kræver stor præcision og mange klik med musen i minuttet. Hun brugte musen med højre hånd.

Den anden sag: En mandlig teknisk tegner fik smerter i højre hånd, håndled og albue. Han fik konstateret en tennisalbue i sin højre arm. Han arbejdede i 8 år cirka 60 timer om ugen med CAD-tegning, som var præcisionskrævende og præget af ensidige og hurtigt gentagne bevægelser. Han arbejdede herefter i 1 år, 8-9 timer dagligt i fem dage om ugen, med tegneprogrammet DOG’s, hvor han brugte en mus med tre knapper. Herefter bestod hans arbejde i 2½ år af tegning med CAD-programmer.

Den tredje sag: En kvindelig typotekniker fik ondt omkring højre håndled, albueled og skulder. Hun fik konstateret en tennisalbue. Hun havde i cirka 20 år arbejdet med opsætning og opbrydning af diverse tryksager og tidsskrifter og foretog en del fritskrabning af billeder. Til dette arbejde anvendte hun udelukkende musen, og arbejdet var meget præcisionskrævende og præget af enten mange klik på musen eller vedvarende tryk på musen. Ofte arbejdede hun 10 til 20 timer ekstra i løbet af en arbejdsuge.

Udredningsrapporter om museskader
Litteraturen om sygdomme efter arbejde med mus har været undersøgt meget grundigt i to udredningsrapporter. Den ene har undersøgt den eksisterende litteratur om sammenhængen mellem arbejdet med mus og sygdomme i nakke, skuldre og arme. Konklusionen i februar i år var, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en sammenhæng. Den anden rapport har undersøgt den eksisterende litteratur om sammenhængen mellem sygdommen karpaltunnelsyndrom (indeklemning af midternerven i håndleddet) og arbejdet med mus. Konklusionen var også i denne rapport fra november 2005, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en sammenhæng. Erhvervssygdomsudvalget har diskuteret rapporterne. Der var enighed om, at de omhandlede sygdomme i ganske særlige tilfælde ville kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter en konkret vurdering i udvalget.

Under temaet om museskader kan du blandt andet læse de to udredningsrapporter.”

Elmer & Partneres kommentar:
Blandt de 10 forelagte sager – og 7 afviste sager – var også sagen vedrørende den tekniske tegner, der ved Vestre Landsrets dom fra januar 2005 (U 2005 1363 V) fik tilkendt erstatning for sin museskade opstået under arbejde for LEGO. I den pågældende sag havde Retslægerådet bl.a. udtalt, at “.. det må anses for sandsynligt, at der er en årsagssammenhæng mellem (hendes) arbejde med computermus og hendes smertetilstand.” Arbejdsskadestyrrelsen har i sin afgørelse af 26. september refereret denne vurdering, men alligevel afvist anerkendelse med henvisning til at erhvervssygdomsudvalget “… er ikke uenigt i Retslægerådets vurdering af, at der er en vis sandsynlighed mellem Deres arbejde med computermus og smerterne i nakke-skulder-åget. Men udvalget finder ikke, at denne sandsynlighed for sammenhæng er overvejende, hvorfor det indstilles at sagen afvises.” De 3 anerkendte afgørelser illustrerer forskellen i arbejdsskadesystemet mellem på den ene side 1) videnskabelig dokumenteret årsagssammenhæng (forstået som adskillige undersøgelser der påviser en dokumenteret overhyppighed af gener) og 2) en konkret sandsynlighedsvurdering (hvor der netop ikke er videnskabelig dokumentation). Afgørelserne – herunder den afviste sag, der efter almindelige erstatningsregler førte til erstatning – illustrerer imidlertid også, at der efter arbejdsskademyndighedernes opfattelse skal overordentlig meget til for at anerkende sygdomme udenfor fortegnelsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til advokat Søren Kjær Jensen på 3367 6767.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev