Ved dom af 26. marts 2013 gav Retten i Næstved en ca. 40-årig mand medhold i, at han som følge af en patientskade var berettiget til erstatning efter ”tålereglen” i klage- og erstatningsansvarslovens § 20, stk. 1, nr. 4, selv om han inden patientskaden led af dødelig modermærkekræft.

Sagen

I september 2007 fik manden hos egen læge fjernet et modermærke på venstre overarm. En undersøgelse af modermærket viste, at manden havde modermærkekræft, og han gennemgik derefter flere operationer.

Ved en operation den 12. oktober 2007 fik han således fjernet væv omkring det sted, hvor modermærket havde siddet, og han fik fjernet to såkaldte skillevagtslymfeknuder. Der opstod derefter problemer med operationssåret, som sprang op, og under 5 efterfølgende operationer blev operationssåret behandlet, ligesom der blev foretaget hudtransplantationer og vacuumbehandling.

Ved behandlingerne blev manden kureret for kræftlidelsen, men han blev samtidig påført alvorlige smerter, føleforstyrrelser og bevægeindskrænkning omkring venstre skulder, arm og hånd.

Patientforsikringen anerkendte, at skaden var omfattet af klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, og udbetalte godt 900.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Inden Patientforsikringen nåede at udmåle mandens erstatning for tab af erhvervsevne, blev sagen påklaget til Patientskadeankenævnet, som traf afgørelse om, at der ikke var tale om en erstatningsberettigende skade. Til støtte herfor henviste nævnet navnlig til, at komplikationerne ikke var tilstrækkeligt sjældne til at udløse erstatning efter § 20, stk. 1, nr. 4. Endvidere lagde nævnet vægt på, at manden blev behandlet for en meget alvorlig og livstruende kræftsygdom i form af metastaserende modermærkekræft, som havde bredt sig ned i huden i en tykkelse af 1,7 mm. Ifølge nævnet var overlevelsesprognosen i yderligere 5 år ved den foretagne behandling højst 60 %, og nævnet fandt derfor, at komplikationerne lå inden for det, manden måtte tåle henset til grundsygdommens alvorlighed.

Manden indbragte derefter Patientskadeankenævnets afgørelse for retten, og under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet.

Dommen

Under sagen udtalte Retslægerådet bl.a., at flere af mandens komplikationer var sjældne, og at overlevelsesprognosen i yderligere 5 år ved den foretagne behandling var på 85-90 %. I modsætning hertil havde Patientskadeankenævnet vurderet, at lidelserne ikke var sjældne, og at overlevelsesprognosen efter behandling kun var 60 %.

Ved dommen fik manden derfor medhold i sin påstand om, at der var tale om en erstatningsberettigende skade i henhold til klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Kommentarer:

Dommen viser blandt andet, at ”tålereglen” i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, også finder anvendelse, når grundlidelsen er en alvorlig kræftsygdom, hvor kun få vil være i live efter 5 år uden behandling. Dommen viser således også, at vurderingen af patientskadens relative alvorlighed skal foretages med udgangspunkt i den behandlede grundlidelses alvorlighed og ikke i den ubehandlede grundlidelse, sådan som Patientskadeankenævnet gjorde gældende under sagen.

Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Gert Willerslev, mail gw@elmer-adv.dk, der førte sagen for skadelidte. Læs derudover mere om sager om patientskade, samt det arbejde, vi udfører på dette område.