nyheder

4 domme fra Højesteret om behandling af personoplysninger

Der er hos alle virksomheder og myndigheder i øjeblikket et massivt fokus på behandling af personoplysninger, fordi persondataforordningen – med navnlig et helt andet bødeniveau end vi før har set i Danmark for behandling af oplysninger – vil få fuld virkning pr. 25. maj 2018.

Datoen for ikrafttrædelsen nærmer sig med hastige skridt, mens alle bestræber sig på at være i såvel teknisk som organisatorisk fuld compliance, når dagen oprinder.

Samtidig rejser den gældende lovgivning en række interessante problemstillinger, og hvor indholdet af de relevante regler faktisk ikke vil ændre sig nævneværdigt med den nye persondataforordning.

 

BERETTIGET VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Eksempelvis har Højesteret i tirsdags afsagt en dom om en kommunes ret til at partshøre borgerens arbejdsgiver om helbredsmæssige oplysninger, der var tilgået kommunen i forbindelse med en afgørelse om stop af sygedagpenge.

Højesteret udtalte, at arbejdsgiveren havde partsstatus i sagen, fordi den påtænkte afgørelse om stop af sygedagpenge ville indebære, at arbejdsgiveren ikke længere ville være berettiget til at modtage dagpengerefusion. Kommunen var derfor forpligtet til at partshøre arbejdsgiveren, og vurderingen af, om der var tale om en berettiget videregivelse, skulle derfor vurderes i lyset af reglerne i forvaltningsloven og de undtagelser, der gælder for partshøring.

Partshøring kan bl.a. undlades, hvis partens interesse i at få kendskab til oplysningerne for at varetage sine interesser i sagen findes at burde vige for afgørende hensyn til bl.a. andre private interesser. Om denne afvejning måtte der ifølge Højesteret lægges vægt på, at der var tale om personfølsomme oplysninger om borgerens psykiske helbredstilstand, men også at den indeholdte beskrivelse måtte antages at svare til, hvad der er forholdsvis almindeligt for en person, der er sygemeldt som følge af en krisetilstand efter en uansøgt afskedigelse, at den påtænkte afgørelse var bebyrdende for arbejdsgiveren, at ledelsen, der modtog oplysningerne ved arbejdsgiveren havde tavshedspligt, og at oplysningerne havde væsentlig betydning for vuggestuens mulighed for at vurdere kommunens grundlag for at træffe afgørelse om stop af sygedagpenge.

Med henvisning hertil fandt Højesteret partshøringen berettiget og dermed også videregivelsen berettiget i henhold til persondatalovens regler, idet de henviser til lovens § 7, stk. 1, nr. 4.

Denne bestemmelse indeholder en adgang til uden samtykke at behandle følsomme oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges gøres gældende eller forsvares. Efter praksis omfatter bestemmelsen bl.a. offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse.

Højesterets afgørelse understreger, at man ved vurderingen af offentlige myndigheders behandling af personoplysninger i forbindelse med deres sagsbehandling, nødvendigvis må læse persondatalovens regler i lyset af også de forpligtelser, der gælder for myndighederne efter andre regler – herunder forvaltningslovens regler og principper.

 

PERSONDATALOVEN I ANSÆTTELSESRETTEN I ØVRIGT

Ved behandling af helbredsoplysninger inden for ansættelsesretten vil det også være relevant at gøre sig betydningen af ex funktionærlovens § 5 for ikke at tale om helbredsoplysningsloven og forskelsbehandlingsloven klart.

Herom kan henvises til eksempelvis Højesterets dom af 29. september 2016. Her skulle Højesteret tage stilling til Banedanmarks indhentelse af lægeoplysninger i forbindelse med afskedigelsen af 3 tjenestemænd. Højesteret udtalte, at helbredsoplysningsloven ikke fandt anvendelse, men at Banedanmark havde handlet i strid med d særlige regler, der gælder for afskedigelsen af tjenestemænd. I samme sag noterede Højesteret sig desuden , at parterne var enige om, at Banedanmark ved at behandle og gemme oplysningerne tillige havde handlet i strid med persondatalovens regler, som altså gælder ved siden af. Højesteret fandt imidlertid ikke grundlag for at tilkende tjenestemændene en tortgodtgørelse, fordi videregivelsen kun var sket til en snæver kreds, og fordi det ikke havde haft indflydelse på den materielle afgørelse om afskedigelsen.

I sin dom af 4. februar 2015 fandt Højesteret heller ikke grundlag for at tilkende en afskediget medarbejder tort efter § 26a i erstatningsansvarsloven. Medarbejderen var blevet bortvist på en mistanke om, at hun havde videregivet fortrolige oplysninger fra arbejdsgiveren til sin samlever, der søgte patent inden for samme område. Medarbejderen påstod sig tilkendt tort, idet hun gjorde gældende, at arbejdsgiveren uberettiget havde gennemgået bl.a. hendes mailskonto – herunder hendes private mailkorrespondance – med henblik på at få afdækket sin mistanke.

Højesteret fandt ikke grundlag for bortvisning, men heller ikke grundlag for at tilkende tort for arbejdsgiverens gennemgang af mails. I spørgsmålet om krænkelsen af de private mails henviste Højesteret til, at det fremgik af grundlaget ansættelsesforholdet, at mailkorrespondance via arbejdsgiverens systemer tilhørte arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren derfor kunne disponere over mailsene, at medarbejderne dog forudsattes at markere private mails i emnefeltet, at medarbejderen i det konkrete tilfælde ikke havde gjort dette på nogen af de gennemgåede mails, at det efter Højesterets vurdering heller ikke i øvrigt var muligt på forhånd at afgøre, om der var tale om private mails, at gennemgangen af mailkorrespondancen blev foretaget af en nærmere afgrænset personkreds, som bestod af personer med fornøden faglig indsigt til at vurdere, om der var tale om forretningshemmeligheder, at de pågældende endvidere blev pålagt at underskrive en fortrolighedserklæring for at sikre, at de ikke videregav fortrolige oplysninger, at gennemgangen blev målrettet efter formålet med undersøgelsen, og at det ikke var godtgjort, at arbejdsgiveren havde gennemgået mails af privat karakter i videre omfang end nødvendigt for at kunne udskille den relevante korrespondance i forhold til undersøgelsens formål.

Som eksempel på tilkendelse af tort for overtrædelse af persondataloven kan til gengæld henvises til Højesterets dom af 27. maj 2011. Her havde en tidligere arbejdsgiver uberettiget videregivet oplysninger om en tidligere medarbejders mulige alkoholmisbrug i forbindelse med, at en potentiel ny arbejdsgiver skulle indhente en reference på den pågældende. Højesteret udtalte, at et ikke nærmere specificeret samtykke til at indhente referenceoplysninger hos en tidligere arbejdsgiver som udgangspunkt ikke kunne antages at omfatte følsomme personoplysninger, at den tidligere arbejdsgiver også måtte vide, at oplysningen kunne være stærkt skadelig for den tidligere medarbejder, ligesom medarbejderen gentagne gange havde bestridt oplysningen og direkte havde anmodet sin tidligere arbejdsgiver om at stoppe spredningen af rygter om et alkoholmisbrug. Højesteret fandt på den baggrund videregivelsen i strid med persondatalovens § 7 og pålagde den tidligere arbejdsgiver at betale en tort på 25.000 kr.

 

PERSONDATALOVENS MANGE FACETTER

Sagerne viser, at databeskyttelsesområdet ikke blot indeholder en hel del teknisk lovgivning, der retter sig mod nødvendige sikkerhedskrav, herunder procedurer i forbindelse med eksempelvis adgangskrav, sletning og forsendelser. Reglerne indeholder også en række bløde retlige standarder, der forudsætter en helt konkret bedømmelse af, i hvilket omfang det i det hele taget er nødvendigt at behandle og videregive en given personoplysning, og i hvilket omfang man som dataansvarlig har en reel og berettiget interesse i behandlingen sat over for den registrerede interesse heri. Det kræver ikke bare sund fornuft og en respektfuld tilgang til behandling af personoplysninger, men også et godt overblik over både persondataloven og de øvrige gældende regelsæt, som nødvendigt spiller ind på den afvejning.

Og de grundlæggende principper for denne afvejning vil ikke ændre sig nævneværdigt med den nye persondataforordning.

 

KONTAKT

Spørgsmål til sagerne, eller spørgsmål om persondataområdet i øvrigt, kan rettes til Kira Kolby Christensen eller Peter Breum.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Kira Kolby Christensen

Associeret partner

Direkte: +45 3367 6793

Peter Breum

Partner

Direkte: +45 3367 6767

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev