nyheder

Erhvervsevnetab efter rygskade kunne ikke nedsættes grundet psykiske gener

Ankestyrelsen har efter en dom fra Retten i Lyngby fra 2016 forhøjet erhvervsevnetabet fra oprindeligt 25% til 60%, hvorfor en kvinde ramt af psykiske gener og fysisk skade har fået forhøjet sin erstatning svarende til ca. 800.000 kr.

 

Ramt af rygskade

Sagen drejede sig om en sygeplejerske, der i 1999 pådrog sig en rygskade med efterfølgende langvarigt smerteforløb – også selvom hun blev opereret. Hun blev afskediget og havde depressive tendenser uden der dog blev stillet nogen egentlig psykiatrisk diagnose.

Hun fik bevilget revalidering og fik i den periode 25% midlertidig erhvervsevnetabserstatning, og dernæst ansættelse på 20-25 timer i to private lægepraksis nogle år.

I 2009 blev hun sygemeldt med henvisning til stress og depression, og fik efterfølgende tilkendt et fleksjob.

 

Afviste tilknytning til arbejdsskaden

Ankestyrelsen vurderede i sin afgørelse fra 2013, at årsagen til sygemeldingen var andre grunde – stress og depression og at disse ”[…] er uden tilknytning til arbejdsskaden.” og fastsatte det endelige erhvervsevnetab til 25%.

 

Retssag og svar fra Retslægerådet

Herefter blev der anlagt retssag og stillet spørgsmål til Retslægerådet, som udtalte, at de psykiske gener ikke var særligt godt belyst, hverken i forbindelse med forløbet i perioden efter rygskaden (1999-2000) eller i forløbet omkring sygemeldingen og overgangen til fleksjob 10 år senere (2009-2011).

Retslægerådet udtalte dog også, at ” psykiske belastningsreaktioner er almindelige i efterforløbet af betydende livsbegivenheder, som for eksempel den rygskade /hun) pådrog sig i marts 1999.

På den baggrund fandt Byretten, at ”[…] det må anses for uafklaret, hvorvidt (hendes) depression er forårsaget af arbejdsskaden” og at Ankestyrelsens bemærkning om, at hendes ”depression er uden tilknytning til arbejdsskaden, kan derfor ikke anses for en korrekt anvendelse af formodningsreglen i § 12, stk. 2

Derimod fandt Retten, at der eventuelt kunne ske fradrag for andre forhold (diffuse muskel/ledsmerter og slidgigt), men Retten fandt ikke selv at kunne fastsætte størrelsen af erhvervsevnetabet og hjemviste sagen.

 

Ny afgørelse fra Ankestyrelsen

Efter dommen har Ankestyrelsen nu truffet afgørelse om, at hun som følge af hendes ”samlede helbredsmæssige gener ikke vil blive i stand til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.” og at hendes samlede erhvervsevnetab – som skønnes at udgøre 60% – må henføres til skaden.

Dette er begrundet således ”Vi finder, at det forhold, at dine konkurrerende lidelser har været medvirkende årsag til det samlede erhvervsevnetab, ikke kan begrunde en nedsættelse […] idet vi vurderer, at dine konkurrerende lidelser ikke med overvejende sandsynlighed ville have påvirket din erhvervsevne, såfremt skaden ikke var sket.

 

Kommentar

Først og fremmest er det væsentligt at fremhæve, at psykiske gener ofte ledsager væsentlige fysiske gener og/eller social eller økonomisk usikkerhed, og at det er myndighederne, der skal påvise andre grunde hertil, hvis der skal foretages fradrag. Det er efter vores opfattelse endvidere væsentligt i denne type af sager, hvor der ofte er konkurrerende helbredsmæssige forhold, at disse muligvis kan bruges til fradrag i et mén, men ikke kan bruges til fradrag i erhvervsevnetab, medmindre det sandsynliggøres, at det ville påvirke erhvervsevnen uafhængigt af skaden. I denne sag, at slidgigtsgener og ledklager ikke ville have påvirket erhvervsevnen af sig selv.

Henvendelse kan rettes til Søren Kjær Jensen

Nyhed som printvenlig-PDF

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev