nyheder

Skal Ankestyrelsen betale sagsomkostninger for arbejdet med stævningsudkast, når borgeren får ret?

Afgørelsen ændres efter stævningsudkast – men før retssag:
I ganske mange arbejdsskadesager oplever vi, at der kan der rejses berettiget tvivl om den juridiske og/eller bevismæssige vurdering af en afgørelse, når vi har indhentet og gennemgået akterne samt afgørelsen. I disse tilfælde vil vi ofte udarbejde et udkast til stævning og sende denne til (typisk) Ankestyrelsen, før vi sender sagen til domstolene, ligesom vi i alle andre tilfælde normalt vil sende et udkast eller et varsel om stævning til en modpart først. Dette både af almindelig høflighed, og fordi vi jo ikke ser grund til at belaste domstolene med sager, som kan løses efter, at vi har præsenteret modparten for vore argumenter.

Hvis Ankestyrelsen herefter ændrer afgørelsen og giver den skadelidte ret, er Ankestyrelsen ikke forpligtet til at betale sagsomkostninger. Det betyder at vores regning for arbejdet fuldt ud skal dækkes af den skadelidte eller dennes fagforbund. Ankestyrelsen betaler ikke (nogen del af) de advokatudgifter, den enkelte skadelidte eller dennes fagforbund skal betale os i sådanne situationer.

Dette er i sig selv utilfredsstillende. I sager mod en skadevolder eller dennes forsikringsselskab vil der i sammenlignelige tilfælde skulle betales omkostninger i forhold til beløbets størrelse, men i sager mod offentlige myndigheder – er der altså ikke krav herpå.

Vi overvejer derfor ind imellem i større omfang end hidtil, at stævne uden først at fremsende et udkast. Ikke mindst fordi vi nu ved flere lejligheder har været udsat for, at Kammeradvokaten (der jo altid fører sagerne for bl.a. Ankestyrelsen) udfolder store bestræbelser på, at Ankestyrelsen ikke skal betale vores klienter normale sagsomkostninger selv i de sager, hvor man har fastholdt afgørelsen efter fremsendelse af stævningsudkast, og først efter sagen er sendt til Retten anerkender vores krav.

Afgørelsen ændres efter stævning er fremsendt:
Det sidste var tilfældet i en netop afgjort sag ført af Dansk Sygeplejeråd på vegne af et medlem, og omhandlede en skade som følge af to hændelsesforløb i oktober 2008. Ved afgørelser af henholdsvis 4. januar 2011 og 2. september 2011 afviste Ankestyrelsen, at skaden som følge af de to hændelsesforløb var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Ankestyrelsen fik den 30. marts 2012 tilsendt udkast til stævning med påstand om anerkendelse og med en gennemgang af sagens akter i forhold til arbejdsskadesikringslovens kriterier. I afgørelse af 16. maj 2012 fastholdt Ankestyrelsen imidlertid sine tidligere afgørelser, hvorefter sagen blev anlagt ved domstolene.

Derefter anmodede Kammeradvokaten om udsættelse af sagen, og ved afgørelse af 14. januar 2013 anerkendte Ankestyrelsen nu skaden som omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og ”tog bekræftende til genmæle over for de ved stævningen nedlagte påstande.”, men skrev så vedrørende omkostningsfastsættelsen:

”… at sagsøgerens advokats arbejde forud for sagsanlægget, samt sagsøgerens advokats arbejde i forbindelse med genoptagelsen hos arbejdsskademyndighederne forud for sagens anlæg ikke kan indgå i sagsomkostningsafgørelsen, medmindre der som følge af genoptagelsen er påført advokaten et egentligt merarbejde. Dette er ikke tilfældet i denne sag.”

Synspunktet skulle altså være, at eftersom der ikke skal betales sagsomkostninger for arbejdet frem til stævningen blev sendt i udkast til Ankestyrelsen, så skulle der kun betales omkostninger for den del af advokatarbejdet, der var udført efter at Ankestyrelsen havde meddelt, at man fastholdt sin afgørelse. Det arbejde bestod jo bare i at ændre stævningsudkastet (slette ”udkast”) og selve ekspeditionen med at sende det.

Byretten købte denne argumentation fra Kammeradvokaten og fastsatte omkostningerne til 8.000 kr. med tillæg af moms.

Vi kærede afgørelsen til landsretten med påstand om tilkendelse af sagsomkostninger på ikke under 15.000 kr. med tillæg af moms, og skrev bl.a., at byrettens afgørelse vil føre til, at der ikke kan tilkendes sagsøger en passende erstatning til dækning af udgifter i forbindelse med udarbejdelse af stævning samt ekspedition heraf, hvis stævning – som almindelig anstændighed byder samt af hensyn til at undgå unødige retssager – sendes i udkast til sagsøgte, inden sagen anlægges ved domstolene. Desuden anførte vi, at Ankestyrelsens håndtering af sagen grundlæggende havde ført til et overflødigt processuelt skridt, der i overensstemmelse med retsplejelovens principper som udgangspunkt skal dækkes i fuldt omfang.

Herimod gjorde Kammeradvokaten gældende, at byrettens omkostningsbeløb stemte overens med inkassotaksterne, og at disse takster skal anvendes i sager, der afsluttes på et indledende stadium.

Landsrettens afgørelse:
Landsretten var heldigvis ikke enig med Kammeradvokaten og forhøjede sagsomkostningerne som påstået til 15.000 med tillæg af moms.

Landsretten udtalte bl.a., at de vejledende regler om omkostninger i inkassosager ikke kunne anvendes i denne sag, hvor sagsanlæg ved stævning var nødvendigt. Sagsomkostninger skulle herefter fastsættes til 1/3 af de vejledende proceduretakster.

Elmer & Partneres bemærkninger:
Vi finder det er højst beklageligt, at Ankestyrelsen ved Kammeradvokaten overhovedet finder det rimeligt at argumentere for, at den skadelidte selv (eller dennes fagforbund) skal betale de udgifter til advokat, som Ankestyrelsens fejlagtige sagsbehandling har nødvendiggjort – og da især når man fastholder sin forkerte afgørelse.

Argumentationen fra Kammeradvokaten vil nemlig uvægerligt føre til, at vi (og andre advokater) i højere grad end hidtil vil undlade at fremsende stævningsudkast til Ankestyrelsen først, før vi stævner.

Dermed vil Ankestyrelsens (statskassens) udgift til Kammeradvokaten blive forøget. For i modsætning til de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter at have modtaget stævningsudkast ændrer afgørelsen uden at involvere Kammeradvokaten, så vil en fremsendt stævning næsten altid føre til, at Ankestyrelsen lader sagen behandle af Kammeradvokaten, med udgifter til denne til følge.

Eventuelle spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Kira Kolby Christensen, der førte sagen for Dansk Sygeplejeråd.

 

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev