Højesteret har i to domme, afsagt i dag den 16. august, taget stilling til, hvilken betydning det har for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, at den tilskadekomne arbejdede på deltid af familiemæssige grunde (“passe mindre børn”). I den forbindelse har Højesteret udsendt en pressemeddelelse fra hvilken skal fremhæves:
Højesteret fastslår, at hvis den tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde ikke var forringet forud for arbejdsskaden, skal der ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten tages udgangspunkt i, at skadelidte – uden skaden – kunne arbejde på fuld tid. At den pågældende på skadestidspunktet ikke udnytter sin arbejdsevne til udearbejde på fuld tid, er således uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten.
Højesteret fastslår endvidere, at den årsløn, der indgår ved udmålingen af erhvervsevnetabserstatning, skal fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, såfremt ansættelsen på nedsat tid må anses for at være af midlertidig karakter.
Med dommene vil det altid være deltidsarbejde af “midlertidig karakter”, når det skyldes et ønske om (behov for) at passe mindre børn. Det er i den forbindelse værd at fremhæve, at den ene af kvinderne havde været på deltid i mere end 7 år, da arbejdsskaden indtraf. Det vil fortsat være en konkret vurdering, om deltidsarbejdet er af “midlertidig karakter”, men Højesteret slår bl.a. fast, at der gælder en helt generel formodning for, at kvinder (og mænd) der af de angivne grunde arbejder på deltid igen vil arbejde på fuld tid og skal have erstatning for mistet erhvervsevne for den fulde evne til at arbejde.
Kommentarer:
Dommene har stor principiel betydning både for fremtidige afgørelser og for allerede afgjorte sager. Det er årtiers praksis, der er gjort op med, men det er endnu for tidligt at bedømme i hvilket omfang dommene får betydning for tidligere afgjorte sager, herunder eventuelle forskelle i betydningen vedrørende henholdsvis fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten og årslønnen.
Men det er vores vurdering, at et stort antal sager vil skulle genoptages (på såkaldt forvaltningsretligt grundlag). Det gælder med stor sandsynlighed alle der har fået afslag på det såkaldte “hjemmetillæg”, fordi de arbejdede 30-32 timer om ugen eller af anden grund. Det kan også gælde i andre sager, hvor den arbejdsskadede af andre grunde ikke arbejdede på fuldtid, da dommene er begrundet med almindelige erstatningsretlige principper om “fuld erstatning”.
Elmer & Partnere har haft fokus på dette spørgsmål i mange år; blandt andet på et gå-hjem-møde i juni 2005, hvor vi bebudede at ville føre retssager om det.
Sagerne blev ført af advokat Karsten Høj for henholdsvis FOA – Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd på vegne to af deres medlemmer.
Kontakt kan ske til Karsten Høj tlf. 20 83 03 78 eller Søren Kjær Jensen tlf. 20 77 96 24.