nyheder

Stud.jur. til advokatfirmaet Elmer & Partnere

Til ansættelse snarest muligt søger vi en engageret og ambitiøs jurastuderende til vores afdeling for erstatningsret.

Elmer & Partnere er en højt specialiseret advokatvirksomhed med vision om at være Danmarks førende advokater til at løse ansættelsesretlige og erstatningsretlige problemstillinger. Vi har valgt udelukkende at repræsentere tilskadekomne eller ulykkesramte enten via deres fagforening eller på privat basis, ligesom vi på det ansættelsesretlige område kun repræsenterer lønmodtagere.

Vores erstatningsafdeling består af 11 advokater, 3 advokatfuldmægtige, 7 advokatsekretærer og 3 studenter. Afdelingens sager vedrører alle aspekter af personskadeserstatning, herunder arbejdsskader, patientskader, færdselsskader og andre ansvarsskader. Vi har et meget stort antal retssager mod myndigheder og forsikringsselskaber, herunder en del principielle sager.

Om dig:
Du er en fagligt dygtig jurastuderende, som også besidder gode sproglige og sociale kvalifikationer. Det er et must, at du har gode regnefærdigheder og har interesse for erstatningsret – herunder beregning af erstatningskrav. Det vil desuden være en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til erstatningsret – særligt opgørelse af erstatningskrav.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads med en god og uformel omgangstone, hvor såvel fagligt som personligt engagement vægtes højt. Det er også en travl og spændende arbejdsplads, hvor du konstant bliver mødt med udfordringer.

Arbejdsopgaverne omfatter i høj grad udarbejdelse af erstatningsopgørelser, samt udarbejdelse af materialesamlinger og ekstrakter til brug for hovedforhandlingerne. Herudover kan man som student blive sat til at lave juridiske undersøgelser samt udarbejde stævningsudkast og til tider notater om diverse juridiske problemstillinger. Studenterne har desuden ansvaret for vores vidensbibliotek og vedligeholdelse af vores interne vidensbank. Med arbejdet får du derfor en meget grundig og utrolig studierelevant indføring i juridisk metode.

Vi forestiller os en ugentlig arbejdstid på ca. 12-15 timer fordelt på 2-3 dage.

For yderligere information henvises til advokat Kira Kolby Christensen, tlf. 33 67 67 67.

Ansøgningsfrist: Mandag, den 2. maj 2014.

Ansøgning helst pr. mail til mo@elmer-adv.dk

Der vil blive afholdt samtaler i uge 19 og 20.

Elmer & Partnere
Borgergade 24B
1300 København K

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev