Højesteret fastslog ved dom af 10. september 2015 (U2016.140H), at afgørelser om sygedagpengeophør ikke kan træffes med tilbagevirkende kraft – blandt andet under henvisning til at der gælder krav om, at sygedagpenge ikke kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen før der er foretaget en helhedsvurdering af behovet for iværksættelse af yderligere foranstaltninger.
Efterfølgende har Ankestyrelsen udsendt to principafgørelser og Københavns Byret har afsagt en dom.
Ankestyrelsens praksis
Ankestyrelsen har som følge af Højesteres dom truffet to principafgørelser(75-15 og 102-15). Disse afgørelser har ændret styrelsens praksis for afgørelser om sygedagpenge og samtidig præciseret, at sygedagpenge som hovedregel skal forlænges, som konsekvens af manglende gyldig afgørelse.
Som udgangspunkt er det dermed ikke muligt, at stoppe udbetalingen af sygedagpenge til en borger før der er truffet en gyldig afgørelse om sygedagpengeophør. Det er endvidere en gyldighedsbetingelse, at der er foretaget en helhedsvurdering inden sygedagpengeophør. Dette følger af retssikkerhedslovens § 7a og de nævnte principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Den konktete dom fra Københavns Byret
Elmer & Partnere har på vegne et medlem af Uddannelsesforbundet for nylig ført en retssag om sygedagpengeophør. Sagen omhandlede blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt en kommune ikke blot har pligt til at angive iværksættelse af yderligere tiltag, men pligt til at angive hvilke og sikre, at tiltagene rent faktisk iværksættes.
Medlemmet havde efter en arbejdsulykke slået hovedet voldsomt, hvorfor hun ikke var i stand til at arbejde mere end få timer dagligt. Her var indlagte pauser nødvendigt og fuldstændig ro påkrævet. Hun blev sat i arbejdsprøvning med et beskedent timetal ugentligt. Da timetallet kunne øges en smule, tolkede kommunen det som et udtryk for, at hun på sigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Kommunen traf herefter afgørelse om ophør om sygedagpenge. Kommunen anførte i begrundelsen:
”Vi vurderer, at der er behov for at iværksætte yderligere erhvervsrettede aktiviteter for at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Dette vurderes at må finde sted i andet regi, da der ikke er mulighed for atter at forlænge din sygedagpengeperiode …”
Der var altså ikke foretaget en vurdering af hvilke tiltag, men alene angivet at der skulle iværksættes yderligere tiltag i et andet regi. Der blev heller ikke efterfølgende iværksat nogen beskæftigelsesrettede tiltag i forbindelse med sygedagpengeophøret.
Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen. Ankestyrelsen mente dog, at der på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke var dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af medlemmets arbejdsevne, der kunne danne grundlag for at tildele hende fleksjob, og at der derfor var behov for yderligere afklaring af hendes arbejdsevne.
Vi argumenterede for, at retssikkerhedsloven § 7a forpligter kommunen til ikke blot at angive, at der skal iværksættes yderligere erhvervsrettede aktiviteter for at bringe medlemmet tilbage på arbejdsmarkedet, men rent faktisk anvise hvilke tiltag, der skal iværksættes – og iværksætte disse i umiddelbar tilknytning til sygedagpengeophøret. Da Ankestyrelsen ikke havde rettet denne fejl i forbindelse med styrelsens behandling, var Ankestyrelsens afgørelse om ophør af sygedagpenge ugyldig.
Københavns Byret fandt, at Ankestyrelsen var forpligtet til at påse om kommunen overholdt sine forpligtelser med hensyn til iværksættelse af yderligere erhvervsrettede aktiviteter. Da Ankestyrelsen efter eget udsagn forudsatte, at kommunen havde overholdt sine forpligtelser, havde de i deres vurdering af sagen ikke taget stilling til konsekvenserne af, at dette ikke var tilfældet.
Retten hjemviste derfor sagen med henblik på, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge skulle forlænges under hensyntagen til, at kommunens afgørelse var ugyldig.
Ankestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse om, hvor længe sygedagpenge skal forlænges som følge af hjemvisningen.
Dommen er anket med henblik på at afvente Ankestyrelsens afgørelse. Vi vil følge op på sagen, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.
Kontakt
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen og advokat Nikolaj Nielsen, der førte sagen på vegne af Uddannelsesforbundet.