Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
11.06.2014

Tilladelse til indbringelse af sag om fortolkning af ferielovens § 21, stk. 2, for Højesteret

Elmer & Partnere


I henhold til retsplejelovens § 358, stk. 4, kan domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten ankes til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans.


Højesteret har ved beslutning af 3. juni 2014 bestemt, at Sø- og Handelsrettens dom om forståelsen af Ferielovens § 21, stk. 2, kan indbringes for Højesteret.


Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt det var muligt i forbindelse med indgåelse af en ansættelsesaftale at fravige reglerne i Ferielovens § 16, stk. 1, om afholdelse af ferie i en i opsigelsesperiode.


Sø- og Handelsretten frifandt arbejdsgiveren og bestemte, at det var muligt at lave denne form for aftaler allerede ved ansættelsesforholdets etablering.


HK, der førte sagen på vegne et medlem, ankede sagen til Højesteret, og Højesteret gav tilladelse til anke med følgende begrundelse:


”Da sagen vedrører et principielt spørgsmål om fortolkning af ferielovens § 21, stk. 2, og da sagens udfald må antages at kunne få generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen på det danske arbejdsmarked”.


Henvendelser om sagen kan ske til advokat Peter Breum på pb@elmer-adv.dk.


Flere nyheder
Om os