betydningsfulde sager

MIDLERTIDIGT ERHVERVSEVNETAB EFTER EN ARBEJDSSKADE

Elmer Advo­ka­ter har ved navn­lig Søren Kjær Jensen igen­nem lang tid haft et skarpt fokus på arbejds­ska­de­myn­dig­he­der­nes fast­sæt­telse af stør­rel­sen af midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab.  Vi kriti­se­rede også speci­fikt disse sager forud for Kamme­rad­vo­ka­tens under­sø­gelse af Arbejds­ska­desty­rel­sen i juni 2014.

Alle­rede i 2002 førte og vandt Søren Kjær Jensen to sager i Højeste­ret, som vedrørte fast­sæt­tel­sen af stør­rel­sen af den skade­lid­tes midler­ti­dige erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning efter en arbejds­skade.  Arbejds­ska­de­myn­dig­he­dens prak­sis tilsagde, at der sædvan­ligt fast­sat­tes et skøns­mæs­sigt erhverv­sev­ne­tab på 25 %. Højeste­ret udtalte imid­ler­tid i dommene af 10. januar 2002, 9. okto­ber 2002, at såvel formå­let med arbejds­ska­de­for­sik­rings­lo­vens bestem­melse om erhverv­sev­ne­tab samt den oply­ste prak­sis, talte for, at erhverv­sev­ne­ta­bet skal fast­sæt­tes ud fra, hvad det aktu­elt er, dvs. uden hensyn til, at det kunne vise sig, at erhverv­sev­nen kan genop­ret­tes helt eller delvist gennem eksem­pel­vis omskoling/revalidering.

En midler­ti­dig fast­sat erhverv­sev­ne­tabs­pro­cent skal derfor så vidt muligt afspejle de økono­mi­ske reali­te­ter på tids­punk­tet for fast­sæt­tel­sen. Og en midler­ti­dig fast­sæt­telse kan – netop qua sin fore­lø­bige karak­ter – nedsæt­tes igen, hvis for eksem­pel en reva­li­de­ring viser sig at lykke­des sådan, at den skade­lidte kommer tilbage på arbejds­mar­ke­det og kan fast­holde sit tidli­gere indtægts­ni­veau blot i et andet job.

Efter­føl­gende har vi løbende haft fokus på disse sager, fordi arbejds­ska­de­myn­dig­he­der­nes prak­sis fort­sat efter­la­der indtryk af, at der sædvan­ligt fast­sæt­tes et erhverv­sev­ne­tab i stør­rel­ses­or­de­nen 25–35 % uden konkret skelen til den skade­lid­tes aktu­elle indtjeningsevne.

Vi kriti­se­rede derfor også sags­be­hand­lin­gen af disse sager i et brev til Arbejds­ska­desty­rel­sen i 2013 og altså forud for Kamme­rad­vo­ka­tens første under­sø­gelse i juni 2014. Kamme­rad­vo­ka­ten rettede bl.a. også en kritik mod visse af Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­rel­ser om midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab. I under­sø­gel­sen der blev fore­ta­get i 2015 fandt man desu­den stadig fejl i disse afgørelser.

Læs om Kamme­rad­vo­ka­tens under­sø­gel­ser her og her.

Selvom der er sket forbed­rin­ger i Arbejds­ska­desty­rel­sens sags­be­hand­ling, er der efter vores opfat­telse stadig mange sager, som afgø­res med for lille en erstat­ning. Vores kritik retter sig ikke blot mod Arbejds­ska­desty­rel­sen, men også mod Ankestyrelsen.

Elmer Advo­ka­ter har da også i 2015 og 2016 fået medhold i en række sager, der omhand­ler stør­rel­sen af midler­ti­dig erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning.  Læs vores nyhe­der her, her og her.

Kernen i Anke­sty­rel­sens hoved­syns­punkt i disse sager har været, at det er den skade­lidte, der skal bære risi­koen for en even­tuel mang­lende erhvervs­mæs­sig afkla­ring (ex mang­lende arbejds­prøv­ning ved kommu­nen). Det er også den skade­lidte, der skal bære risi­koen for en even­tuel mang­lende afkla­ring af poten­ti­elle konkur­re­rende helbreds­for­hold med mulig betyd­ning for erhverv­sev­nen. Sådanne uafkla­rede forhold skal med andre ord komme den skade­lidte bevis­mæs­sigt til ulempe ved styrel­sens skøns­mæs­sige vurde­ring af den skade­lid­tes midler­ti­dige erhvervsevnetab.

Vores hoved­syns­punkt har heri­mod været, at midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab – som udtalt af Højeste­ret i 2002 – netop ikke forud­sæt­ter en erhvervs­mæs­sig afkla­ring, eller om der er omsko­lings­mu­lig­he­der. Midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab er heller ikke betin­get af, at den skade­lidte må forven­tes ikke på et senere tids­punkt kommer i arbejde igen. Midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab forud­sæt­ter blot, at man på afgø­rel­ses­tids­punk­tet vurde­rer den skade­lid­tes aktu­elle erhverv­sev­ne­tab – uden hensyn­ta­gen til den forven­tede varige erhverv­sevne efter endt omsko­ling. Midler­ti­dige afgø­rel­ser skal netop revi­de­res. Det lan even­tu­elt også være med henblik på at nedsætte erstat­nin­gen igen.

Heru­d­over forud­sæt­ter arbejds­ska­desik­rings­lo­ven, at det er Anke­sty­rel­sen, der skal bevise, at even­tu­elle konkur­re­rende lidel­ser har betyd­ning for erhverv­sev­nen. Kan de ikke føre dette bevis, kan de ikke redu­cere erstat­nin­gen. Denne bevis­re­gel gælder også ved erstat­ning for midler­ti­digt erhvervsevnetab.

Søren Kjær Jensen

Partner

Læs også om
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev